Taskforce: Potentialet for geotermi i Danmark er stort

Energy Supply:
Taskforce: Potentialet for geotermi i Danmark er stort

Der er stor interesse for geotermi i Danmark og geotermi kan dække 15 procent af den danske fjernvarmeproduktion. Det er nogle af de konklusioner, som taskforcen – der blev nedsat i 2020 – er nået frem til. Det skriver Energy Supply.

- Overordnet vurderes geotermi at kunne indpasses i 25-35 fjernvarmesystemer, men geotermi vil dog være i hård konkurrence med andre varmeforsyningsanlæg, herunder affaldsforbrænding, biomasse og varmepumper. Det er vurderingen, at geotermi under de rette forhold kan dække omkring 15 procent af den danske fjernvarmeproduktion, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen noterer sig bl.a., at der allerede er større projekter i gang, blandt andet i Aarhus, mens der også er interesse for udvikling af geotermiprojekter i områder som Storkøbenhavn, Holbæk, Skanderborg-Hørning, Sønderborg og Viborg.

Energistyrelsen meddeler i en pressemeddelelse også, at man senest har opdateret udbuddet for geotermitilladelser i juni 2023 for at forkorte sagsbehandlingstiden og skabe større sikkerhed for fremdrift i geotermiprojekterne.

*****

Berlingske:
Ørsted stopper projekter i USA og nedskriver for milliarder

Ifølge flere danske medier – herunder Berlingske – nedlægger energiselskabet Ørsted to amerikanske projekter. Det drejer sig om projekterne Ocean Wind 1 og 2 i USA og har nedskrevet for i alt 28,4 milliarder kroner for de første ni måneder af 2023.

Nedskrivningerne skyldes ifølge selskabet blandt andet negative indvirkninger forårsaget af forsinkelser i forsyningskæden og stigende renter. Hovedparten af nedskrivningerne, 19,9 milliarder kroner, vedrører Ocean Wind 1.

- Vi er tilfredse med, hvordan vores driftsaktiver har præsteret i de første ni måneder af 2023, hvilket har drevet en tilfredsstillende udvikling i vores indtjening, lyder det i en kommentar fra administrerende direktør og koncernchef Mads Nipper til delårsrapporten.

Ørsted har før offentliggjort, at projekterne i USA ikke kunne levere den forventede indtjening. Det betød, at man allerede i august nedskrev værdien af projekterne Ocean Wind 1, Sunrise Wind og Revolution Wind med fem milliarder kroner.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarmebrugere i Bramming slipper ikke for gassen

Bramming Fjernvarmes bestyrelse har på sit seneste bestyrelsesmøde besluttet at sætte arbejdet med en transmissionsledning fra Esbjerg til Bramming på pause. Løsningen bliver for dyr. Dermed skal værket foreløbigt klare sig med naturgassen, skriver JydskeVestkysten.

- Jeg er da ærgerlig over, at det ikke er lykkedes, men prisen for forbrugerne bliver desværre for høj, siger Robin Poulsen, formand for Bramming Fjernvarme.

Bramming Fjernvarme og Din Forsyning har i en årrække samarbejdet om muligheden for at sende varme fra Esbjerg til Bramming. Og med opbakning fra et flertal af forbrugerne på den forrige generalforsamling blev det besluttet at søge samarbejdet med Din Forsyning.

Siden da har Bramming Fjernvarme og Din Forsyning arbejdet intensivt på at lave planer for en transmissionsledning og en varmeaftale parterne imellem.

- I Bramming Fjernvarme er vores vigtigste opgave at sikre varmeforsyningen til vores borgere til en god pris. Vi er derfor nødt til at kigge ansvarligt på vores aftaler og på prisniveauerne, og på nuværende tidspunkt mener vi ikke, at den rette løsning er en varmeaftale med Din Forsyning. Vi udelukker på ingen måde et fremtidigt samarbejde, men for nu er vi nødt til også at kigge på andre løsninger, der tjener borgerne i Bramming og omegn bedst muligt, siger Robin Poulsen.

*****

Herning Folkeblad:
Byge af kritiske spørgsmål til bestyrelsen: - Vores samvittighed er ren som sne

Flere end 100 fjernvarmeforbrugere i Spjald ville mandag aften have svar på såvel et millionunderskud og en række alvorlige fodfejl. Svarene fik de, men meldingen fra bestyrelsen var, at deres samvittighed er ren som sne, fremgår det af Herning Folkeblad.

Og generalforsamlingen gav fuld opbakning til hele bestyrelsen – med formanden som en enkelt undtagelse. Formand Hans Brungaard stoppede dog af egen fri vilje.

Undervejs var der ikke mindst kritiske spørgsmål til driften og til regnskabet, som viste et underskud på næsten 6 millioner kroner. Underskuddet blev til dels forklaret med, at bestyrelsen havde glemt at overføre en del af det underskud på 2,3 millioner kroner, man havde konstateret sidste år. Underskuddet skulle have indgået i budgettet for det næste regnskabsår.

Det meste af kritikken prellede af på formanden og kassereren Lars Thomsen, som fremlagde beretning og regnskab over for generalforsamlingen. De fik også hjælp af de øvrige bestyrelsesmedlemmer; især Morten Østergaard måtte mange gange tage over og svare på formandens og bestyrelsens vegne.

Resultatet af den manglende handling i tide er, at varmekunderne i Spjald i dette regnskabsår skal indhente en gæld på næsten seks millioner kroner oven i den øvrige drift.

Bestyrelsen forklarede, at med en prisstigning på varmeforbruget per 1. oktober og med den største del af fyringssæsonen i vente vil gælden være væk, når regnskabet næste sommer skal revideres - hvis altså ikke der opstår nye udfordringer.

*****

Brædstrup Avis:
Landsbyer har to varmeløsninger i spil

Varmegruppen i landsbyerne Tønning og Træden har i snart to år arbejdet for fælles varmeforsyning i de to landsbyer i stedet for naturgas. Der er nu to løsninger i spil – den ene individuelle varmepumper; den anden kold fjernvarme, beretter Brædstrup Avis.

Rådgivningsvirksomheden Rambøll regner nu på to forskellige varmeløsninger for landsbyerne, som vil blive præsenteret for beboerne i de to byer lige før jul eller i begyndelse af det nye år, oplyser Henning Kjempenes fra varmegruppen.

- Så hvis nogen i området går og overvejer at skifte sin varmekilde ud, er det måske en god idé at vente lidt, indtil vi har beregningerne på, hvad en fælles varmeløsning vil koste, siger Henning Kjempenes.

Ifølge det lokale medlem af varmegruppen ser Rambøll blandt andet på, hvad det vil koste at installere individuelle luft-til-vand varmepumper i de to landsbyer.

En anden mulig varmeløsning for de to byer er såkaldt kold fjernvarme, som er en slags fælles decentralt fjernvarmeanlæg, hvor slangerne bores hele 80-200 meter ned i jorden. Der kan dog laves andre tekniske løsninger, så man kan lægge slangerne i en meters dybde, men det kræver til gengæld mere areal.

- Hvis der skal laves boringer fire-fem steder rundt i Tønning og Træden løber det selvfølgelig op. Samtidig skal der etableres nogle såkaldte booster-anlæg, som skal varme væsken i slangerne endnu mere op, inden det sendes ind i husene, og det kører selvfølgelig på el. Så et koldt fjernvarmeanlæg kan godt blive dyrere at etablere. Til gengæld er det en meget simpel teknologi, som er langtidsholdbar, siger Henning Kjempenes.

*****