Gå til hovedindhold

Rekordmange får fjernvarme: Højeste antal i over 30 år

LÆS I DAG: Stevns kom for sent til at få fjernvarme. Energi Ikast varsler prisstigninger på fjernvarme.
Tyske myndigheder lufter bekymring over dansk CO2-lagring. Mens COP diskuterer oliestop: Norge vil bore efter olie 15 år endnu.

11. dec. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    TV2 Øst:
    Rekordmange får fjernvarme: Højeste antal i over 30 år

    Sidste år fik over 58.000 danskere fjernvarme, hvilket er det højeste antal i 30 år. Det kan man også mærke hos Odsherred Forsyning, hvor der er stor opbakning og interesse for fjernvarme. Over 700 borgere har takket ja til at få fjernvarme i Fårevejle Stationsby og Fårevejle Kirkeby, fortæller TV2 Øst.

    - Vi ligger på en tilslutningsprocent på mellem 95 og 100 procent i alle de byer, vi kommer, så det er en vanvittig flot opbakning, siger Fanny Villadsen, der er direktør i Odsherred Forsyning.

    Ifølge forsyningsselskabet er der god grund til, at der er så stor interesse for fjernvarme:

    - Fjernvarme giver god mening, fordi vi kan trække på flere energikilder, og vi er ikke bundet til kun gas eller el, så hvis prisen stiger på én af tingene, har vi nogle andre håndtag at trække på.

    I Region Sjælland har knap 6000 fået fjernvarme det seneste år. Størst er stigningen i Odsherred, hvor antallet af fjernvarmekunder er steget med knap ni procent.

    Det er tale om en kæmpe stigning på blot et enkelt år, lyder det fra interesseorganisationen Dansk Fjernvarme:

    - Efterspørgslen på fjernvarme er jo eksploderet, siger direktør Kim Mortensen og fortsætter:

    - Siden starten af 90erne har vi ikke set lignende tilslutning til fjernvarme, så det er jo helt fantastisk den store opbakning som fjernvarmeværkerne oplever.

    I alt har 1,9 mio. husstande nu fjernvarme som opvarmningskilde.

    *****

    TV2 Øst:
    Stevns kom for sent til at få fjernvarme

    Planerne ligger klar, og byrådet i Stevns Kommune har givet grønt lys til, at der kan etableres fjernvarme i Store Heddinge på Stevns. Men kommunen kom for sent med sin ansøgning til Fjernvarmepuljen i 2023, og nu risikerer borgerne at måtte glæde sig forgæves over udsigten til fjernvarme. Det fortæller TV2 Øst.

    Det er nemlig en forudsætning for at sætte projektet i gang, at der kommer midler fra den statslige pulje. Og selv om der nu er sat 150 millioner kroner af for 2024, så er det langt fra sikkert, at projektet kan få del i pengene.

    En del projekter risikerer derfor at blive udsat eller helt droppet, lyder det fra interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, der efterlyser flere penge:

    - Der skal hurtigst muligt findes en politisk løsning, så der kommer flere penge i fjernvarmepuljen, så de projekter, der er godkendt i kommunerne eller er på vej til godkendelse, kan regne med den nødvendige statslige støtte, der skal være, siger direktør Kim Mortensen.

    Det bakkes op af energiprofessor Brian vad Mathiesen

    - Hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at alle de mindre projekter på Sjælland, Fyn og Jylland skal blive til noget, så skal vi have tre gange så mange penge, og jeg mener sådan set også, at man er nødt til at have i udsigt, at man også i 2025 og måske endda i 2026 skal have sat midler af til det, fastslår han.

    *****

    Alt om Ikast-Brande:
    Energi Ikast varsler prisstigninger på fjernvarme

    Priserne på gas, el, flis og træpiller svinger meget og er stadig på et højere niveau end tidligere. Dog er energipriserne på et væsentligt lavere niveau end i slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023. Ikke desto mindre varsler Energi Ikast nu en prisstigning fra den 1. januar 2024, skriver Alt om Ikast-Brande.

    - Vi satte varmepriserne væsentligt ned med virkning fra 1. april 2023, men da priserne ikke har stabiliseret sig på samme niveau som før sommeren 2022, er vi nu nødt til at sætte prisen op med virkning fra 1. januar 2024. De samlede varmeudgifter for et standardhus i 2024 vil dog stadigvæk være lavere, end de kommer til at være i 2023, hvor prisen var høj de første tre måneder, fortæller Jørgen Mosegaard, der administrerende direktør for Energi Ikast.

    Fjernvarmepriserne er baseret på de budgetterede priser på gas, el, flis og træpiller for 2024. Såfremt der realiseres budgetafvigelser i løbet af 2024, vil de påvirke varmeprisen i 2024 eller det efterfølgende år i henhold til bestemmelserne i varmeforsyningsloven, siger Jørgen Mosegaard.

    I pressemeddelelsen understreger direktøren, at Energi Ikast Varme drives efter ”hvile-i-sig-selv princippet”, hvilket betyder, at indtægter og udgifter skal balancere.

    - Derfor har vi valgt at justere varmeprisen nu, så justeringen ikke bliver alt for stor senere på året.

    *****

    EnergiWatch:
    Tyske myndigheder lufter bekymring over dansk CO2-lagring

    I modsætning til de danske myndigheder mener flere tyske instanser i Slesvig-Holstein ikke, at underjordisk CO2-lagring er forsvarligt. Hos Energistyrelsen maner man dog frygten i jorden, fremgår det af EnergiWatch.

    Bekymringen syd for grænsen går på sikkerhed og miljøpåvirkning og de danske myndigheder opfordres derfor til yderligere undersøgelser.

    Den tyske miljøstyrelse, UBA, er f.eks. af den opfattelse, at ”en gennemførelse af CCS-projekter strider mod forsigtighedsprincippet” og påtaler risikoen for, at undergrunden ikke holder tæt. Fra naturstyrelsens og Slesvig-Holstens side frygtes det bl.a., at den nedpumpede gas kan fortrænge grundvand med forurening af drikkevand til følge.

    CCS-projekterne har endnu til gode at blive lagt i udbud, og Henrik Sulsbrück, kontorchef i Energistyrelsen med ansvar for sagen om CO2-lagrene, garanterer, at ”der kommer ikke til at blive godkendt projekter i Danmark, hvor der kan ske lækager.”

    *****

    GridTech:
    Mens COP diskuterer oliestop: Norge vil bore efter olie 15 år endnu

    Mens der diskuteres stop for udvinding af olie og gas på COP28, har det statslige norske olieselskab Equinor ingen planer om at drosle ned på sine boringer efter olie og gas på norsk sokkel de næste mange år. Selskabet ser sig som garant for en stabil energiforsyning til adskillige land, og det betyder, at man vil fortsætte boringerne, skriver GridTech.

    - Vi ser fortsat et godt potentiale for norsk sokkel i lang tid fremover. Vi har indikeret produktionsvækst på kort sigt og produktion på samme niveau som nu frem mod 2030. Frem mod 2030 vil vi fortsætte med at bore mellem 20 og 30 ledebrønde om året for at opretholde produktionen, siger pressetalsmand Gisle Johannessen til Ingeniøren.

    De fortsatte boringer efter fossile brændsler vækker kritik fra ungdomsmiljøorganisationer ikke mindst nu under miljøkonferencen COP28 i Dubai.

    Til DR 21 Søndag udtaler formanden for norsk Natur og Ungdom Gina Gylver, at hun er med på, at afhængigheden af olie og gas ikke ophører fra den ene dag til den anden, men at Norge skal stoppe med at lave nye boringer efter olie og gas, så fremtidig energiforsyning ikke baseres på fossile brændsler.

    Norsk Red Barnet mener ligefrem, at Norge med nye olie- og gasboringer bryder sine grundlovssikrede forpligtelser over for børn og går baglæns ind i fremtiden.

    - Vi forstår, at vores olie- og gasvirksomhed er omdiskuteret i klimadebatten. Samtidig oplever vi dog også stor interesse for og godt engagement i virksomheden. Mange ønsker at arbejde sammen med os for at omstille energisystemet indefra, siger Gisle Johannessen med henvisning til en undersøgelse, der viser, at Equinor er i top-tre over norske studerendes bedømmelse af arbejdspladser på parametre som business, engineering/sciences og it.

    Andre klikkede på...