Stop for energispild i bygninger: EU kræver isolering, solceller og slut med gas

GridTech:
Stop for energispild i bygninger: EU kræver isolering, solceller og slut med gas

Inden 2030 skal bygninger, der i dag har energimærke G og F, være energirenoveret, mens man fra 2027 skal begynde at montere solceller på eksisterende bygninger. Det er nogle af hovedoverskrifterne fra den aftale, der nu er indgået i EU, fremgår det af GridTech.

- Vi har skabt planen for, hvordan vi når frem til en bygningsmasse uden emissioner, lød det således i en pressemeddelelse fra Ciarán Cuffe, det irske Europaparlamentsmedlem, der har været hovedforhandler på aftalen om en revision af bygningsdirektivet.

Konkret er der nu en aftale om, hvor store energibesparelser, der skal opnås indenfor de forskellige dele af bygningsmassen, og så er det op til de enkelte medlemslandene at finde ud af, hvordan man bedst får reduceret energiforbruget under de forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande.

Indenfor boligområdet skal medlemslandene sørge for at skære 16 procent af det gennemsnitlige primærenergiforbrug i 2030 relativt til 2020, og i 2035 skal primærenergiforbruget være sænket med 20-22 procent.

For den del af bygningsmassen, der ikke er boliger, kommer der krav om, at de 16 procent energimæssigt dårligste bygninger, skal energirenoveres inden 2030 og at de 26 procent dårligste skal være energirenoveret inden 2033.

Aftalen indeholder også et stort nybrud i forhold til solceller. Ifølge aftalen skal alt nybyggeri nemlig forberedes til at få monteret solceller og/eller solfangere.

Desuden skal alle eksisterende bygninger - med boliger som en undtagelse - have solceller installeret. Kravet vil blive indført gradvist fra 2027 og ifølge ministerrådets pressemeddelelse træde i kraft, når en bygning gennemgår en renovering, der kræver en byggetilladelse.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Flertal i plan og teknik giver grønt lys til planlægningen af to nye vindmølleparker med op til 18 vindmøller

Plan- og teknikudvalget i Varde Kommune indstiller nu to nye vindmølleparker, der tilsammen lægger op til etablering af 18 vindmøller. Dertil kommer, at det også skal undersøges, om der kan opstilles en solcellepark. Det skriver JydskeVestkysten.

Avisen oplyser, at det ene projekt – det største - opfylder Varde-reglen, der siger, at der skal være 95 procents opbakning fra naboerne inden for seks gange møllens højde.

Samtidig har udvalget indstillet, at en vindmøllepark nord for Nørre Nebel skal nyde fremme. Her skal opstillingen af solceller også undersøges, da det er en del af ansøgningen. De to projekter er så store, at det svarer op mod 182.000 husstandes årlige elforbrug.

Beslutningerne overgår langt byrådets målsætning om at igangsætte planlægningen af en vindmøllepark og to-tre solcelleparker i indeværende byrådsperiode. Som det ser ud nu, er der tale om fem solcelleparker og to vindmølleparker, som nyder fremme.

- Flertallet ønsker at sende et tydeligt signal om, at byrådet er sindet at nå kommunens mål for opstilling af vindmøller inden 2030. Ingen skal være i tvivl om, at vi vil gå langt, siger Preben Friis-Hauge, der er formand for udvalget.

*****

Midtjyllands Avis:
Fra gas til fjernvarme: Alternativet er et hav af brummende varmepumper

Fjernvarmen er på vej til Vinderslev, og de fleste lokale er med – kun enkelte siger nej ifølge Midtjyllands Avis. Ifølge driftsleder hos Kjellerup Fjernvarme, Lars Mikkelsen Bjørnkjær, går man i gang hurtigst muligt. Men at det kræver, at alle 139 husstande, der har skrevet under på fjernvarmen, også er med nu.

For formanden for lokalrådet, Hanne Møller Jensen, har det været en lang ventetid.

- Når jeg har gang i noget, skal det gerne ske hurtigt. Det har været en lang proces, men jeg er med på, at det tager tid at få forarbejdet på plads, og økonomisk skal det jo også hænge sammen, fortæller hun.

Hun mener, at det er rigtigt at gå med nu - og at det jo under alle omstændigheder er slut med naturgas som varmekilde i Danmark fra 2030.

- Alternativet til fjernvarme er 140 varmepumper, der brummer rundt i byen - et brummehav, siger Hanne Møller Jensen.

Der er cirka 460 indbyggere i Vinderslev, der har et par hundrede husstande.

*****

SN.dk:
Tilslutningen er for lav, og fristen er udløbet: Alligevel er fjernvarme-projekt ikke lagt i graven

Borgerne i Osted er ikke interesseret i et nyt energiprojekt. Men alt imens opbakningen langt fra er på plads, ligesom deadline for tilmelding til den kollektive forsyning nu også er overskredet, er projektet ikke taget af bordet. Det beretter SN.dk.

Det er Fors, der sammen med Lejre Kommune har besluttet at fortsætte bestræbelserne på at få fjernvarme rullet ud i Osted. Programleder for fjernvarme, Camilla Hay, skriver i en mail til SN.dk, at fristen for at tilslutte sig projektet er blevet forlænget frem til 31. januar 2024.

- Det gør vi, fordi vi mærker en interesse og en nysgerrighed på projektet, som dog ikke har givet det nødvendige antal tilmeldinger inden den oprindelige frist. Det kan være en stor beslutning at skifte sin varmekilde, og det har vi stor forståelse for. Derfor vil vi gerne give den ekstra tid og se, om det kaster flere tilmeldinger af sig, skriver repræsentanten for det kommunalt ejede forsyningsselskab.

Forsøget på at lokke godt 900 husstande i Osted til at droppe deres gasfyr og koble sig på fjernvarmen begyndte tidligere på året. Dengang fastslog Fors, at det ville kræve en tilslutningsprocent på 70 % senest 30. november 2023, hvis der skal graves fjernvarmerør ned i landsbyen. I skrivende stund er det dog ikke lykkedes at få bare halvdelen af tilmeldingerne i hus. Den aktuelle tilslutningsprocent lyder således på blot 29.

*****

EnergiWatch:
Regeringen lander bred aftale om energiparker: Der skrues op for nabostøtten

I alt kommer 2,5 mia. kr. til at gå til naboer og lokalsamfund via grøn pulje og VE-bonusser som følge af aftalen, der skal hjælpe til med at nå målet om en firdobling af produktionen fra sol og vind. Det konstaterer EnergiWatch.

Aftalen er indgået mellem Regeringen og SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Af aftaleteksten, som EnergiWatch har set, fremgår det, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at det fremadrettet skal være lettere og hurtigere at bringe større, sammenhængende arealer i spil til energiparker.

Derfor får staten med aftalen mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag.

Kompensationen til de naboer og lokalsamfund, der bidrager med arealer til den vedvarende energi, øges. I alt kommer 2,5 milliarder kroner til at gå til naboer og lokalsamfund via grøn pulje og VE-bonusser. Indbetalingerne til grøn pulje skal med aftalen også gøres mere fleksibel.

Mere konkret fremgår det af aftaleteksten, at grøn pulje bliver justeret således, at ”opstillerne får mulighed for at indbetale til grøn pulje i årlige rater, f.eks. over 5-10 år.”

Samtidig kan Grøn pulje deles på tværs af nabokommuner - hvilket kan være aktuelt når et vedvarende energianlæg opstilles nær en kommunegrænse.

*****

Altinget.dk:
Ny måling: Så grønne er partierne i vælgernes øjne

De røde partier er ifølge vælgerne mere grønne i miljø- og klimapolitikken end de borgerlige partier, viser meningsmåling fra Epinion for Altinget og DR. Grønt er rødt, og det kan blive et problem for de blå, siger politisk redaktør til Altinget.dk.

I undersøgelsen er vælgerne blevet bedt om at rangere partierne efter, hvor grønne, de mener, partierne er til at føre en grøn miljø- og klimapolitik. I top ligger Enhedslisten med karakteren 7,65, mens Nye Borgerlige scorer lavest med 4,06.

- Klimapolitik er rød politik for vælgerne og fordeler sig på det politiske spektrum meget traditionelt fra det yderste venstre hos Enhedslisten som de mest grønne til det yderste højre med Nye Borgerlige som det mindst grønne. Grønt er rødt, kan man sige, opsummeres målingen af Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

Hvor de røde partier har lettere ved at lave indgreb i markedet, som grøn politik ofte pakkes ind i, er det i udgangspunktet og ideologisk mere vanskeligt at retfærdiggøre indgreb i markedet for de blå partier.

Derudover har flere partier i blå blok en geografisk-politisk interesse, hvor man ser klimapolitik som byernes politik vendt mod landet, uddyber Esben Schjørring.

- Yderligere tøver de blå, fordi der ikke er intern konsensus om, hvor langt man kan og skal gå for at udligne centrum-venstres emneejerskab til klima for at sikre sig konkurrencedygtighed i kampen om regeringsmagten. Det grønne samler hos centrum-venstre, mens det splitter hos de borgerlige, konstaterer han.

*****

EnergiWatch:
Klimaminister kan ikke få russisk LNG hurtigt nok ud af Europas havne

EU skal være uafhængige af russisk gas hurtigst muligt, siger klimaminister Lars Aagaard ifølge EnergiWatch. Men selvom der allerede væsentligt mindre russisk gas i Europa, så kan et fuldt forbud dog potentielt udfordre gasforsyningen i EU, lyder det fra hans ministerium.

- Det er en klar dansk prioritet at blive uafhængig af Putins gas. Hellere i dag end i morgen. Det er også en dansk prioritet at sikre en robust og stabil forsyningssituation, og fordi gas i Europa handles på et internationalt og liberaliseret marked, er vi først helt uafhængige, når Europa er, forklarer ministeren.

Men selvom ønsket om uafhængighed står klart hos ministeren, understreger hans ministerium, at man skal holde sig konsekvenserne for øje:

- Det er vanskeligt at vurdere de fulde implikationer af et fuldt stop for russisk gasimport. På kort sigt vil priserne kunne stige og behovet for og incitamentet til gasbesparelser vil øges. Falder et fuldt stop for russisk gasimport sammen med andre hændelser, f.eks. en kold vinter i Europa, kan det potentielt udfordre gasforsyningen i EU, skriver ministeriet i et skriftligt svar til ShippingWatch.