Rambøll: Udbygning af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb

EnergiWatch:
Rambøll: Udbygning af elnettet vil koste trecifret milliardbeløb

Regningen for at udbygge elnettet, så det kan rumme den vedvarende energi, der skal til for at opfylde klimamålene, bliver markant dyrere end tidligere estimeret, viser en ny analyse fra Rambøll. Ifølge EnergiWatch lander prisen på mindst 110 mia. kroner.

Rådgivningsfirmaet har på eget initiativ regnet på, hvad udbygningen vil koste. Det er sket på baggrund af Energistyrelsen prognoser for elforbrug og -produktion frem til 2040.

Styrelsen har i sin seneste analyse fordoblet sit estimat for forventet installeret kapacitet fra 29 GW til 60 GW i 2040 ligesom der næsten er sket en fordobling af forventet elforbrug, hvilket ikke mindst skyldes transportsektoren, der skal konverteres til el og e-fuels.

- Vi har kigget på, hvilke energikilder Energistyrelsen mener vil føde ind i nettet de kommende år, og så har vi regnet på, hvad det vil koste af tilslutte alle de her ting: for eksempel offshorevind fra Nordsøen, solcelleparker og alt, hvad det indebærer af trasnformerstationer på forskellige spændingsniveauer, kilometer kabler og luftledninger, forklarer John Ammentorp, landechef for energi i Rambøll Danmark.

Det er en stigning på mere end 30 mia. kr. i forhold til Rambølls tidligere beregninger, der var lavet på baggrund af Energistyrelsens prognoser lavet i 2020, før de politiske ambitioner for udbygningen af vedvarende energi blev sat i vejret.

*****

EnergiWatch:
Folketinget fritager geotermi fra nuværende prisregulering

Vejen er banet for geotermien. Sådan lyder det fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet efter Folketinget torsdag har vedtaget en lovændring i forhold til varmeforsyningen. Ifølge EnergiWatch er der tale om et lovforslag, der oprindeligt blev fremsat i oktober, men som blev udskudt som følge af valget.

Konkret giver loven mulighed for, at den nuværende prisregulering ophæves for levering af geotermisk varme. I stedet skal prisfastsættelsen fremadrettet ske gennem en kontrakt mellem fjernvarmeselskab og geotermioperatør, der lægger et loft over de omkostninger, forbrugerne kommer til at betale for den geotermiske varme.

- Vores ambitiøse klimamål gør det nødvendigt at tage alle grønne energiteknologier i brug. Med de nye regler baner vi vejen for grøn varme fra undergrunden til 35.000 aarhusianske hjem ved at give gode betingelser for investeringer, mens vi samtidig holder hånden under forbrugerne, udtaler Lars Aagaard, der er klima-, energi- og forsyningsminister, i en meddelelse.

I meddelelsen fremhæver ministeriet konkret det store geotermiprojekt i Aarhus, hvor fjernvarmeselskabet Kredsløb og geotermiselskabet Innargi forventer at kunne dække ca. 20 procent af fjernvarmebehovet i Aarhus.

*****

Nordjyske Stiftstidende:
Fjernvarmeformand: - Nu tror jeg på det!

Der mangler nu kun få håndfulde tilmeldinger i Øster Jølby, Erslev og Vils på Mors, før Sdr. Herreds Kraftvarmeværker går i gang med projekteringen, skriver Nordjyske Stiftstidende om de konverteringsprojekter, der er planer om.

- Efter et møde med vores lokale arbejdsgrupper onsdag, kan vi konstatere, at vi er så tæt på at være i mål med fjernvarmetilslutningen, som vi næsten kan blive. Vi mangler en håndfuld tilmeldinger eller to hvert sted, og dem skaffer vi. Nu tror jeg på, at vi når i mål, siger formand Poul Kristensen.

Hen over vinteren har det andelsejede selskab været på frierfødder i andre området end dets nuværende dækningsområde på den sydlige halvdel af Mors. Budskabet har været at etablere ny decentralt opdelt fjernvarmeforsyning i de tre områder til afløsning af den dyre og dødsdømte naturgas.

1. marts udløb den forlængede frist for tilmelding, som SHKV havde sat. Der mangler lige nu 10-15 tilmeldinger i Øster Jølby og Erslev og 8-10 i Vils.

- Vi forlænger i fristen, men vi forstærker indsatsen for at få de sidste med, der gør projekterne rentable. Vi har nogle storforbrugere, blandt andet i erhvervsområdet ved Erslev, vi skal have snakket med. Dem skal vi gerne have landet, og i den tid vil arbejdsgrupperne forsøge at overtale de sidste private forbrugere. Vi gør volumen op i både forbrugsstørrelse og antal husstande, siger Poul Kristensen.

*****

Næstved Kommune; pressemeddelelse:
Få gratis rådgivning om ”nabovarme”

Nu kan borgere, der ikke får fjernvarme, få hjælp til at finde en alternativ varmeløsning. Det er Næstved Kommune, der har taget initiativet, der dog forudsætter, at borgerne skal gå sammen om at finde fælles, alternative varmeløsninger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

- For mange er individuelle varmepumper nok den første tanke, når olie- eller naturgasfyret skal skiftes, men det bør ikke være den eneste, udtaler Rune Kristensen, der er formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget.

- For eksempel kan varmepumper i tæt bebyggelse give støjgener. Så her kan en fælles løsning være en mulighed. Det er dog ikke helt enkelt, og derfor tilbyder vi gratis rådgivning til naboer, der går sammen om at undersøge muligheden for et fælles varmeanlæg, fortsætter udvalgsformanden.

Omkring 13.270 borgere i Næstved Kommune har olie- eller gasfyr. En del af dem fik inden nytår et brev om, at de ikke får fjernvarme. Mange af dem, vil se efter en alternativ opvarmningsform, når deres nuværende fyr skal skiftes.

- Fælles varmeanlæg kan være en god løsning, samtidig med det kan give boligejerne en stabil, økonomisk og klimavenlig løsning, siger Rune Kristensen.

*****

Dagbladet Holstebro-Struer:
Grønne løsninger giver halv pris på fjernvarme i Holstebro i forhold til omkringliggende større byer

Der er en stor gevinst ved ikke at benytte naturgas, men i stedet lade forbrændingsanlæg fremstille både el og varme. I Holstebro betyder det nu, at varmeprisen er faldet 23 procent siden nytår. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at prisen på fjernvarme på landsplan er gået op med over 10 procent på en måned fra december 2022 til januar 2023. Set over 12 måneder har fjernvarmeværkerne øget prisen med mere end 20 procent. Men det behøver fjernvarmeforbrugerne i Holstebro ikke bekymre sig om. Deres pris er fra nytår sat ned med omkring 23 procent.

Det er blandt andet højere priser på naturgas, der presser fjernvarmepriserne opad mange steder. Men Vestforsyning i Holstebro benytter ikke naturgas. I stedet kommer en stor del af varmen fra et forbrændingsanlæg, der også fremstiller elektricitet. Den strøm kan sælges til væsentlig højere priser end tidligere, og derfor går varmeprisen ned. Vestforsyning benytter sig desuden af biogas.

En familie i et standardhus på 130 kvadratmeter i Holstebro med et varmeforbrug på 18.100 kWh skal i år betale samlet under 8.000 kroner for fjernvarme. I fjor var udgiften næsten 10.500 kroner.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Borgere i Ølsted kan snart se frem til fjernvarme

Indenfor en overskuelig årrække kan størstedelen af Ølsted se frem til at få fjernvarme som den primære varmekilde. Det følger af, at byrådet enstemmigt har godkendt Halsnæs Forsynings reviderede projekt for konvertering fra gas til fjernvarme. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Konkret har 528 boligenheder mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmen, hvis de er interesserede. Og det lader det til, at mange er. I hvert fald oplyser Halsnæs Forsynings administrerende direktør, Jacob Kaae Lind Nordqvist, at der lige nu er en tilslutningsprocent på 46 vurderet ud fra varmebehovet.

- På varmebehovet finder vi ud af, hvor mange der tilmelder sig, for skolen har jo et højere forbrug. Når vi har 50 procent af varmebehovet, kan vi gå i jorden, siger Jacob Kaae Lind Nordqvist, der forventer en tilslutning på 90 procent, når fjernvarmeprojektet er færdigt.

Forskellen på det oprindelige og det reviderede projekt er, at det planlagte lokale varmeforsyningsanlæg i Ølsted erstattes med en transmissionsledning fra varmeværket i Frederiksværk. Derved vil Halsnæs Forsyning bedre kunne udnytte den fleksibilitet, der ligger i de fremtidige forsyningsanlæg på varmeværket.

- Vi gør det hurtigst muligt, men vi er afhængige af detailplanlægningen. Det har et par års sigte normalt, men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, siger Jacob Kaae Lind Nordqvist.