Overskudsvarme fra Viking Link bliver måske alligevel en mulighed

JydskeVestkysten:
Overskudsvarme fra Viking Link bliver måske alligevel en mulighed

Regeringspartiet Venstre vil have reglerne ændret, så bl.a. Vejen Varmeværk kan aftage spildvarme fra Energinets omformerstation Viking Link. Direktør for Vejen varmeværk Richard Sloth hilser udviklingen velkommen, skriver JydskeVestkysten.

Vejen Varmeværk meldte i 2023 ud, at man ikke længere ville forfølge tankerne om at udnytte overskudsvarme, fordi prisloftet ville gøre det for usikkert. Nu er der tændt et håb om, at det alligevel kan lade sig gøre, hvis Venstres tanker om at afskaffe prisloftet bliver til noget.

- Prisloftet er en overflødig dobbeltregulering, der tilføjer en uhåndterbar risiko for varmeselskabernes fortsatte eksistens, hvis selskaberne investerer i overskudsvarmeprojekter. Derfor er mange overskudsvarmeprojekter sat i bero over hele landet inklusive vores projekter og herunder overskudsvarmeprojektet vedr. Viking Link, siger Richard Sloth til JydskeVestkysten.

- Sammen med andre varmeselskaber og Dansk Fjernvarme forsøger vi at gøre politikkerne, Energistyrelsen og Forsyningstilsynet opmærksomme på denne problemstilling. Vi har rigtig god opbakning og gavn af vores lokale repræsentanter på Christiansborg, Anni Matthisen og Kris Jensen Skriver, der begge forstår vores problemstilling og aktivt arbejder på at udbrede kendskabet til problemstillingen med prisloftet.

Richard Sloth oplyser, at Vejen Varmeværk har aftalt et møde med Energistyrelsen.

*****

EnergiWatch:
Seks fjernvarmeselskaber skal betale millioner tilbage til forbrugerne

Forsyningstilsynet har i en endelig afgørelse slået fast, at seks fjernvarmeselskaber må ikke indregne tidligere milliontab i forbrugernes varmepriser. Samtidig skal selskaberne ifølge EnergiWatch tilbagebetale penge til forbrugerne.

”Forsyningstilsynet afgør, at det opståede tab som følge af de omhandlede aftaler ikke kan anses for at være nødvendige udgifter, som kan indregnes i varmeprisen,” fremgår det ifølge EnergiWatch af seks enslydende afgørelser.

Der er tale om fjernvarmeselskaberne Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk.

Sammenlagt har de seks andre fjernvarmeselskaber tabt i alt 44,6 mio. kr. som følge af Dansk kraftvarme Kapacitets (DKVK) konkurs. En del af dette beløb har de indberegnet i varmeprisen, som nu skal betales tilbage til forbrugerne, lyder det i afgørelsen.

Sagen udspringer fra det konkursramte selskab DKVK, hvorigennem fjernvarmeselskaberne i perioden 2018-2021 spekulerede i, at elpriserne ville forblive på et lavt niveau. DKVK gik dog konkurs, da elpriserne eksploderede i anden halvdel af 2021.

*****

Energy Supply:
Iskolde januardage giver historisk højt elforbrug

Foreløbige tal tyder på, at januar er begyndt med et historisk højt elforbrug på grund af den stærke kulde, der nu i flere uger har præget Danmark. Ifølge tal fra Energinet var 3. januar den dag med det højeste elforbrug i de omkring 15 år, der er endelige tal for. Det skriver Energy Supply.

3. januar var forbruget 137.210 megawatt-timer (MWh) - eller 137,21 gigawatt-timer. Til sammenligning var forbruget samme dag de foregående fem år mellem cirka 105.000 og 113.000 MWh.

- Tallene er så store, at de kan være svære at forholde sig til. Når man kigger på sin elregning, er det måske kilowatt-timer, og her taler vi om gigawatt-timer, så det er rigtig, rigtig meget strøm, siger Morten Wethje Søndergaard.

Det er ikke overraskende, at vores forbrug stiger, da vi flere steder erstatter fossile brændsler med strøm fra eksempelvis vindmøller. For eksempel får vi flere og flere elbiler, og der bruges også mere strøm inden for opvarmning.

Det forklarer Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos Green Power Denmark, som er talerør for den danske energisektor.

- Der er folk, der har fået varmepumpe i stedet for gasfyr, men det bruges også mere og mere inden for fjernvarmen, siger han.

*****

JydskeVestkysten:
Kort konflikt: Bramming Fjernvarme tegner overenskomst med Metal

Blot to uger varede konflikten mellem Bramming Fjernvarme og Dansk Metal for de ansatte på fjernvarmeværket, der er medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund. Nu er der nemlig ifølge JydskeVestkysten indgået en tiltrædelsesaftale til Industriens Overenskomst.

Overenskomsten betyder, at de to medarbejdere, der var i konflikt, som udgangspunkt begge er tilbage i arbejde på fjernvarmeværket, oplyser Bjarne Bach Madsen, der er faglig sekretær hos Dansk Metal Vest i Esbjerg.

- Jeg er godt tilfreds. Nu er der ordnede forhold hos Bramming Fjernvarme, siger Bjarne Bach Madsen og tilføjer, at når konflikten er ovre skriver begge parter under på, at man ikke bærer nag.

Dansk Metal havde varslet udvidet sympatikonflikt, som gjorde, at medlemmer ansat i andre firmaer, som har overenskomst med et forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og fungerer som underleverandører til Bramming Fjernvarme, ikke måtte udføre arbejde for fjernvarmeselskabet.

Formand for Bramming Fjernvarme, Robin Poulsen, har tidligere udtalt, at Bramming Fjernvarme i alle årene har lagt sig op af Kommunernes Landsforenings overenskomst, som mange andre små fjernvarmeværker.

- Der er ikke tale om underbetaling eller andre dårlige vilkår for vores medarbejdere. Vores lønninger ligger i den høje ende af, hvad lignende stillinger får, sagde Robin Poulsen i december, da konflikten blev varslet.

*****

Børsen:
DSB skrotter enorm gaskedel for millioner

DSB's mest klimabelastende bygning i Kastrup er nu koblet på fjernvarme i stedet for gas. Der er tale om en investering på 8 mio. kr., men bæredygtighedschef forventer en økonomisk gevinst på sigt, skriver Børsen.

Den nu forhenværende gaskedel havde kapacitet til at forsyne en hel landsby og opvarmede de store værkstedshaller, hvor op til 150 togsæt hvert døgn holder til for at blive gjort klar til næste tur. I 2022 futtede varmeværket 309.261 kubikmeter gas af og udledte 813 ton CO2.

Gaskedlen, de tilhørende 350 kubikmeter store akkumuleringstanke og gasmotoren, der i årevis har fungeret som backup, ryger snart til skrot. Og ved at gå fra gas til fjernvarme bliver centrets CO2-udledning reduceret med 80 pct. Det svarer til 650 ton mindre CO2 om året eller halvdelen af den samlede udledning fra DSB's bygningsmasse.

Installeringen af det nye fjernvarmeanlæg og skrotningen af det gamle gasværk kommer til at koste i alt 8 mio. kr. DSB's bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth-Knudsen er dog helt overbevist om, at pengene nok skal blive tjent ind igen.

- Man skal have penge op af lommen, men på sigt er jeg overbevist om, at investeringen kan betale sig. For mig at se er det win-win: Fjernvarme er en klimafordel, der giver forsyningssikkerhed, og det er god økonomi, siger han.

*****

DR.dk/Nyheder:
Polen vil sætte en slutdato på kulkraft

Det skal være slut med kulkraft i Polen, og derfor vil den polske regering sætte en slutdato for industrien. Det siger landets klimaminister, Urszula Zielinska, ifølge Reuters.

- Kun med en slutdato kan vi planlægge, og kun med en slutdato kan industrien planlægge, folk kan planlægge. Så ja, vi arbejder absolut på at sætte en slutdato, siger hun ifølge DR.dk/Nyheder.

Polen får ifølge Reuters omkring 70 procent af sin energi fra kul, selvom det har øget vind- og solcelleproduktionen de senere år.

Den tidligere polske regering, der var ledet af det nationalkonservative parti, PiS, havde indgået en aftale med fagforeninger om at fortsætte med at udvinde kul indtil 2049.