Flertal i Europa-Parlamentet vil have strategi for geotermi

EnergiWatch:
Flertal i Europa-Parlamentet vil have strategi for geotermi

EU Kommissionen skal nu udarbejde en strategi for geotermi i Europa på baggrund af en rapport fra Europa-Parlamentet. Det er godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Fjernvarme. Det skriver EnergiWatch.

Rapporten viser, at der er et stort potentiale i at udnytte geotermi til at dekarbonisere EU’s opvarmning. I dag står varme og køling for halvdelen af EU’s energi, og 70 pct. af den energi kommer fra fossile kilder. Rapporten slår derfor fast, at EU Kommissionen skal udarbejde en strategi for geotermisk energi.

Hos Dansk Fjernvarme kalder direktøren, Kim Mortensen, potentialet for geotermi i Danmark og især i EU er enormt.

- Ikke mindst i de store byer i Europa. At der nu i EU vedtages en strategi på området, er godt nyt for den grønne omstilling. Det giver et øget rygstød til arbejdet med energieffektivisering, udbredelsen af fjernvarme og ikke mindst udfasningen af fossil energi som olie, kul og naturgas, siger Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

Danske Niels Fuglsang har sammen med parlamentskollegaerne Pernille Weiss (K) og Morten Helveg (RV) været medforhandlere på rapporten.

*****

Energy Supply:
Forsyningsvirksomheder ser perspektiver i CO2-udspil

Hofor og Vestforbrænding ser store perspektiver i regeringens CO2-udspil. Og ifølge Energy Supply opfordrer Hofor til, at lovforslaget skal træde i kraft så hurtigt som muligt.

- Udspillet er godt nyt for den grønne omstilling i Danmark. Der er er blevet lyttet til Hofor og andre relevante aktører i energisektoren. Vi er nu kommet et stort skridt nærmere i forhold til rammerne for CCS og kan med dem i bagagen fortsætte vores målrettede indsats for at fange og lagre CO2 fra Amagerværket, udtaler Gorm K. Elikofer, direktør for energi i Hofor, i en pressemeddelelse.

Også hos Vestforbrænding er der tilfredshed med regeringens udspil.

- Med dette udspil er vi trådt et vigtigt skridt tættere på, at forsyningssektoren kan komme videre med at udvikle CO2-fangst og lagring og indfri det store potentiale, der er i sektoren, siger Vestforbrændings direktør, Steen Neuchs Vedel.

Hofor opfordrer dog til, at lovforslaget kommer til at træde i kraft tidligere end 1. januar 2025, afhængig af hvornår der skal afgives endeligt bud. Det vil give selskabet sikkerhed for hurtigt at finde den nødvendige forretningspartner, så man kan byde på statens tilskudspulje og stå klar med et anlæg i 2029 - hvis man vinder det statslige udbud.

*****

EnergiWatch:
Synergi om prisloft: Man spilder dyrebare ressourcer

Interesseorganisationen Synergi ser gode takter i Venstres udmelding om at fjerne prisloftet på overskudsvarme og håber på, at udmeldingen fra det ene af tre regeringspartier kan sætte pres på en intern proces i regering. Det skriver EnergiWatch.

- Det er meget positivt, at Venstre nu melder så klart ud, som de har gjort i forhold til at afskaffe prisloftet for overskudsvarme. Nu ligger bolden jo hos klimaministeren, og jeg forventer helt klart, at der kommer en eller anden form for en intern proces i regeringen, som forhåbentlig munder ud i, at vi kommer af med prisloftet relativt hurtigt, siger hun ifølge EnergiWatch.

Venstre er ikke det eneste parti, der har meldt ud, at man ønsker prisloftet afskaffet. Det samme har flere oppositionspartier, der ser prisloftet som en hæmsko for den grønne omstilling.

- Der har været meget opmærksomhed omkring prisloftet den seneste tid, fordi man kan se, at det står i vejen for rigtig mange overskudsvarmeprojekter derude, siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

*****

EnergiWatch:
Ny rapport: Uden politisk handling kan milliardeventyr med CO2 smuldre for Danmark

Der er milliarder og en status som centrum for CO2 i Europa på spil, hvis Danmark ikke får udviklet infrastrukturen, fangst og CO2-lagring parallelt. Det er meldingen i en ny rapport fra CO2 Hub Europe, skriver EnergiWatch.

Derfor skal der reel politisk handling og en mere velgennemtænkt CCS-politik til. Alternativt frygter organisationen, at Danmark mister sit potentiale som centrum for CO2-håndtering i Europa.

- Rapporten afslører, at den nuværende danske CCS-politik, hvor udviklingen af infrastrukturen, fangst og CO2-lagring ikke udvikles parallelt, giver en meget stor risiko for, at Danmark ikke får skabt et grønt erhvervseventyr og samtidig lagrer mindre CO2. Det betyder simpelthen, at det vi håber og tror på kan blive et dansk ’CCS-eventyr’ bliver tabt på gulvet, fordi vi mangler import af CO2 fra udlandet og danske støttekroner, samt CO2 risikerer at ryge til udlandet, udtaler Peter Kristensen, der er chair of steering committee i CO2 Hub Europe, i en meddelelse.

Samtidig giver en såkaldt CO2-backbone-rørinfrastruktur med store mængder CO2 fra udlandet mulighed for at reducere omkostningerne for danske CO2-udledere og øge konkurrenceevnen for danske CCU-virksomheder, lyder det.

- Storskala transport og lagring af CO2 vil give de danske udledere de bedste forudsætninger for at etablere CO2-fangst og derved bidrage til opfyldelse af klimamålene, fortæller Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, der er en del af koalitionen.

*****

EnergiWatch:
Evida lancerer ny tarifmodel: Skal fremtidssikre gasnettet

En ny tarifmodel for gasnettet skal sikre et konkurrencedygtigt, stærkt og fremtidssikret gasnet, lyder det Evida. Den nye model kan træde i kraft fra 2025. Det fortæller EnergiWatch.

- Den grønne gas er en vigtig del af energisystemet. Hvert år sender vi 20 mia. kWh energi gennem gasnettet ud til forbrugerne. Det svarer til elforbruget i 4,5 mio. husholdninger. Derfor er Evida i gang med at fremtidssikre gasnettet, så vi også fremover har et grønt og sikkert gasnet med høj forsyningssikkerhed til gavn for kunderne og samfundet, udtaler Sune Holm, der er driftsdirektør i Evida, i en meddelelse.

Mere konkret så vil Evida ændre sammensætningen af tariffens elementer, så der indføres en ny systemtarif for gasforbrugerne. Gasforbrugerne skal desuden betale for selve transporten af den gas, der bliver transporteret til hjem eller virksomhed.

Derudover vil biogasproducenter, som sender gas ind i gasnettet, fremover i højere grad dække de omkostninger, der er forbundet med at flytte biogassen rundt i gassystemet gennem en ny indfødningstarif.

Først skal Evida dog have godkendt den nye model af Forsyningstilsynet, men hvis alt går vel, kan den nye metode træde i kraft fra 2025.

*****

EnergiWatch:
Konkursramt selskabs stifter om tilsyns afgørelse: "Et endeligt punktum i sagen"

Efter Forsyningstilsynets afgørelse om, at seks varmeværker skal tilbagebetale et millionbeløb til sine forbrugere, ser Dansk Fjernvarme sagen som afsluttet. Det fremgår ifølge EnergiWatch af et skriftligt svar fra organisationens kommunikations- og pressechef, Rune Birk Nielsen:

- Nu er der landet en afgørelse, som sætter sig som et endeligt punktum i sagen. Dermed har vi ingen kommentarer til afgørelsen, hvor vi nu kigger fremad og arbejder sammen med de påvirkede selskaber for at sikre en god og stabil løsning for alle, udtaler Rune Birk Nielsen.

Heller ikke Niels Larsen, adm. direktør i Decentral Energi, ønsker at udtale sig om sagen. EnergiWatch har også været i kontakt med samme forenings tidligere adm. direktør, Erik Nørregaard Hansen, der var en af idémændene til DKVK og i dag pensioneret. Han ønsker heller ikke at kommentere sagen.

Der er tale om værkerne Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk og det kommunalejede Silkeborg Varme, som tabte millioner på konkursen. Alle på nær Silkeborg Varme skal tilbagebetale penge til forbrugerne.

*****

Energy Supply:
"Samvittighedsmøller": Hofor vil placere VE-projekt på udebane i Vestjylland

Hofor søger om tilladelse til at opføre 118 hektar solceller og seks 150 meter vindmøller i Kirsebærmosen mellem Vorgod-Barde og Haunstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune – langt væk fra hovedstadsområdet, hvor forsyningsselskabet er forankret. Det beretter Energy Supply.

På spørgsmålet om, hvad de lokale borgere siger til, at det er et selskab fra hovedstaden, der vil sætte solceller og vindmøller op i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger formanden for Vorgod-Barde Borgerforening; Karsten Sørensen:

- Jeg havde da gerne set et lokalt forankret projekt. Om man skal sige ja eller nej til at lægge mark til et hovedstadsselskabs "samvittighedsmøller" her i området, er op til kommunalbestyrelsen, siger Karsten Sørensen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Sektionsleder Bent Jørgensen, Hofor Landvind & Sol, forklarer i en skriftlig kommentar til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at det er svært at stille solceller og vindmøller op i hovedstadsområdet og tilføjer:

- Det sker, at nogle problematiserer, at vi har base i hovedstadsområdet. Men vi oplever også, at andre ser os som en troværdig og samvittighedsfuld samarbejdspartner - som er offentligt ejet, som føler et ansvar for lokalområdet, og som beholder vores anlæg og står for driften i hele deres levetid. Danmark er et lille land, og vi er jo langt fra den eneste vindmølleudvikler, der har base et andet sted i landet.

*****

JydskeVestkysten:
Vil investere for 326 mio. kr. i fjernvarme: Men har ikke 100.000 kroner til at gennemføre et udbud - det er et lotterispil

Helle Energi A.m.b.a. mangler penge for at kunne sende opgaven med at anlægge fjernvarme til seks landsbyer i udbud. Problemet er, at selskabet ikke fik del i fjernvarmepuljen i fjor, skriver JydskeVestkysten.

Tilbage i 2023 tog det ellers blot ti måneder for at få fjernvarmeprojektet til seks landsbyer med 1.224 bindende tilmeldinger inden marts. De bindende tilmeldinger var dog gjort afhængige af, at Energistyrelsen skulle tilskud på 25 millioner kroner fra fjernvarmepuljen.

Det skete desværre ikke, og siden da er projektet gået i stå.

- Det er træls. Vi ville gerne have været i gang, siger formand Lars Krusborg Jakobsen fra Helle Energi.

- Vi har måtte bremse op på udbuddet, der er forberedt. Vi er udfordret af, at vi har en slunken kasse. Vi kan ikke forsvare at bruge penge, vi ikke har, siger Lars Krusborg Jakobsen.

Et udbud af et så stort og komplekst projekt koster let 100.000 kroner til rådgivere at gennemføre. Og Helle Energi har brugt cirka 330.000 kroner. De 150.000 kroner kom fra Danske Andelskasser Bank, mens Varde Byråd efter nogen tid bevilligede det samme beløb.

- Vi kan ikke bruge 100.000 kroner på en rådgiver og så ikke betale, siger Lars Krusborg Jakobsen.