Ny strategi skal udbrede geotermi i Europa

Energy Supply:
Ny strategi skal udbrede geotermi i Europa

Dansk Fjernvarme er positive over, at Europa-Parlamentet har vedtaget en ny strategi, der skal sikre stor skala gennembrud for geotermisk varme. Med et potentiale til at varmeforsyne helt op til 75 procent af det samlede europæiske varmeforbrug, er det nemlig ikke helt uden perspektiv, beretter Energy Supply.

- Potentialet i geotermi er enormt. Ikke mindst i de store byer rundt om i Europa, men også i Danmark. Der er derfor god grund til at vifte med det stjerneprikkede flag i dag, udtaler Maria Dahl Hedegaard, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle landets fjernvarmeselskaber og industrien.

På europæiske niveau ligger der en latent mulighed i, at geotermi kan udfase brugen af naturgas og sikre forsyningssikkerheden med en stabil, grøn og vedvarende energikilde, der ikke støjer og heller ikke fylder alverden i landskabet

- Nu ligger der en konkret køreplan, som medlemslandene kan tage udgangspunkt i i indretningen af den fremtidige el- og varmeforsyning. Det er der brug for, ikke mindst disse år, hvor behovet for at reducere vores forbrug af naturgas af hensyn til klimaet og den geopolitiske sikkerhed er markant, siger Maria Dahl Hedegaard.

*****

EnergiWatch:
Varmepumpesalget faldt kraftigt sidste år

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at salget af varmepumper faldt betydeligt sidste år, og det forventes at falde endnu mere i løbet af 2024. Tekniq Arbejdsgiverne kalder på fornyet tilskudsordning for at få gang i salget igen, fremgår det af EnergiWatch.

Salget faldt med 39 procent vandbårne varmepumper i forhold til året forinden. Tallene er trukket ud af Energistyrelsen. I konkrete tal er der tale om et fald fra fra 40.033 til 24.399 luft/vand-varmepumper og jordvarmeanlæg i 2023.

- Det fuldender et katastrofalt år for varmepumpesalget og den nødvendige grønne omstilling af samfundet, skriver Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

- Vi forventer desværre, at salget kommer til at ligge endnu lavere her i 2024. Det er en skam, for det betyder, at vi går glip af en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen og spare på energiforbruget i de danske hjem, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i Tekniq Arbejdsgiverne.

Det er de faldende gaspriser der har fået boligejernes interesse for at konvertere væk fra det gamle gasfyr til at falde.

*****

Energy Supply:
Boremandskab tæt på det varme vand under Aarhus

Boremandskabet på havnen i Aarhus er nu tæt på at nå ned til den geotermiske varme i 2500 meters dybde. Det betyder, at man så skal i gang med at lave tests på kvaliteten af vandet i den aarhusianske undergrund, skriver Energy Supply.

Boreriggen flyttes derefter til Skejby, hvor de første to produktionsboringer og et anlæg til udnyttelsen af varmen skal etableres. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Boringen til det lokale geotermiprojekt, der er det største i EU, blev indledt i slutningen af november 2023. Det er det AP Møller ejede selskab, Innargi, der står for projektet og sælger varmen til Kredsløb.

*****

Klimamonitor:
To danske kommuner opgiver geotermi-projekter

I både Holbæk og Sønderborg har drømmen om uendelig grøn energi fra undergrunden lidt et knæk på få måneder. Det er for dyrt og risikoen er for høj, lyder det i forhold til at skulle have geotermi som varmekilde for fjernvarmen, fremgår det af Klimamonitor.

På nichemediet GridTech kan man således læse, at Holbæk Kommune – efter ellers lovende forundersøgelser – i midten af december valgte at hælde geotermi-drømmen ned af brættet. Etableringsomkostninger var simpelthen for høje sammenlignet med det stadig ganske beskedne fjernvarmenet.

- Det bliver et nej tak for nu, men vi vil omvendt gerne genbesøge muligheden for at etablere geotermisk energi i Holbæk, når vores eksisterende produktionsanlæg begynder at være parat til en udskiftning, fortæller Jens Ole Pihl-Andersen, der er energiplanlægger hos forsyningsselskabet Fors til GridTech.

I Sønderborg har man nu valgt at lægge geotermi-projektet til 187 mio. kroner helt i graven. Det kan nichemediet GridTech ligeledes berette, ligesom man kan læse om det på lokalmediet Sønderborg Nyt.

- Det geotermiske potentiale er der. Men med de muligheder for varmeproduktionskapacitet, som Sønderborg Varme i mellemtiden har udviklet, og med de beregningsforudsætninger, der bruges i dag, så har det ikke været muligt at nå en attraktiv løsning for Sønderborg Varme. Hvis forudsætningerne ændrer sig, f.eks. for at reducere anvendelsen af biomasse, så er det relevant at se på geotermi igen, siger Søren Berg Lorenzen fra Innargi, der har haft ansvaret for samarbejdet med Sønderborg Varme, i en pressemeddelelse.

*****

Skive Folkeblad:
Forlænget fjernvarmefrist i Fjends

Man er nu snublende tæt på at nå det krævede mål på 70 procent for fjernvarmetilslutning i såvel Mønsted som Sparkær, skriver Skive Folkeblad. I Mønsted er det på 69 procent, mens man er på 67 procent i Sparkær, og derfor forlænger man nu fjernvarmefristen til den 1. marts.

Ifølge Kurt Mosgaard fra arbejdsgruppen ser man frem til et møde med den byggeansvarlige fra boligselskabet Sct. Jørgen, der står for opførelsen af to gange otte almennyttige boliger på henholdsvis Billingevej i Sparkær og Flagermusvej i Mønsted.

Husene står nemlig snart færdige, og de er også forberedt til fjernvarme, fordi boligselskabet gerne vil med, men man har også brug for en varmeløsning nu og her, indtil den eventuelle fjernvarme er endeligt udrullet i løbet af et par år.

- Vi har hentet nogle kreative og anvendelige løsningsmodeller fra andre kommende fjernvarmeområder, så vi håber på, at de også vil kunne anvendes i Mønsted og Sparkær, siger Kurt Mosgaard.

*****

EnergiWatch:
Varmeværk overvejer at klage over tilsyns afgørelse

Hvis ikke der findes en løsning med Forsyningstilsynet i sagen om indregnede tab i varmeprisen, overvejer Hirtshals Fjernvarme at gå til Energiklagenævnet med en klage. Det skriver EnergiWatch.

”Bestyrelsen for Hirtshals Fjernvarme er IKKE enig i den afgørelse og overvejer af indgive en klage over den til Energiklagenævnet. Det er imidlertid en lang og omkostningstung proces, hvorfor bestyrelsen i stedet vil forsøge at gå i dialog med Forsyningstilsynet om en konstruktiv løsning,” udtaler værkets samlede bestyrelse med formand Børge Vinther-Jensen i spidsen i en pressemeddelelse.

Hirtshals Fjernvarme alene har tabt 16,1 mio. kr. som følge af konkursen i selskabet DKVK, hvor en del af regningen er havnet hos forbrugerne. Derfor skal det forbrugerejede selskab nu tilbagebetale 2,4 mio. kr. til sine kunder.

Efter det gik op for Hirtshals Fjernvarme, at man stod med en efterregning på et tocifret millionbeløb, indkasserede varmeværket gevinsten fra en portion CO2-kvoter, som selskabet rådede over. Ifølge selskabet har CO2-kvoterne en værdi svarende til tabet fra konkursen.

”Bestyrelsen valgte at sælge en del af disse kvoter til inddækning af tabet, således forbrugerne blev holdt skadesløse. Hirtshals Fjernvarme kan således fortsat levere en billig varme til sine forbrugere og kan for 2024 endda reducere varmeprisen med 10 pct.,” fremgår det af pressemeddelelsen.

*****

Energy Supply:
Fjernvarmeprojekt mangler penge – håber på hjælp fra tilskudspulje

Helle Energi A.m.b.a. er løbet tør for penge til at gennemføre udbuddet af et fjernvarmeprojekt til seks landsbyer - et projekt, der er budgetteret til 326 millioner kroner. Det fortæller Energy Supply, der også beretter, at folkene bag nu sætter deres lid til den nye Fjernvarmepulje.

Håbet er at få 25 millioner kroner fra Energistyrelsens fjernvarmepulje, som åbner for ansøgninger 1. februar.

Helle Energi søgte i august 2023 om 25 millioner kroner fra fjernvarmepuljen, der var tom. Siden da er projektet gået i stå.

Formand Lars Krusborg Jakobsen fra Helle Energi siger til JydskeVestkysten, at det er rigtig træls, da man gerne ville have været i gang med projektet.

Han forklarer, at et udbud af et så stort og komplekst projekt let koster 100.000 kroner til rådgivere at gennemføre.

Og Helle Energi har brugt cirka 330.000 kroner. De 150.000 kroner kom fra Danske Andelskasser Bank, mens Varde Byråd efter nogen tid bevilligede det samme beløb.