Farvel til gas i danske hjem: Foreløbige Nekst-anbefalinger er på plads

Energy Supply:
Farvel til gas i danske hjem: Foreløbige Nekst-anbefalinger er på plads

NEKST-udvalget offentliggjorde onsdag sine foreløbige hovedanbefalinger til, hvordan omlægningen til en grøn varmeforsyning i de danske husstande kan ske hurtigt og omkostningseffektivt. Det beretter Energy Supply.

Nekst-anbefalingerne lægger sig i tre spor. Fjernvarmeprojekter og tiltag på plads hurtigst muligt; hurtig og effektiv udrulning af grøn varme samt grønne individuelle varmeløsninger.

- Fjernvarmesektoren har længe ønsket, at det skulle være muligt at forlænge afskrivningsperioden på fjernvarmerør, fordi det kan bidrage til lavere og mere retvisende priser på fjernvarme. Det er nu en anbefaling fra Nekst, som foreslår, at afskrivningsperioden forlænges, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

- Det har en stor betydning for fjernvarmeselskabernes investeringer, føjer han til. Dansk Fjernvarme anbefaler, at Nekst forlænger afskrivningsperioden fra 30 år til 45 år.

Men der er også malurt i bægeret, mener Dansk Fjernvarme. For selv om Nekst i deres foreløbige anbefalinger anerkender, at Fjernvarmepuljen mangler tilstrækkelige midler, så er der ikke en anbefaling om flere midler i puljen, der for 2024 byder på 150 mio. kroner som en del af Finansloven.

- Fjernvarmepuljen er den sikkerhed, der skal til for, at der kan holdes tempo i udrulningen af fjernvarme i Danmark. Fjernvarmepuljen har været og er afgørende for den hastighed og det tempo, fjernvarmeselskaberne hidtil har kunnet udrulle fjernvarmen i Danmark med, siger Kim Mortensen

*****

EnergiWatch:
Minister om varmeværkers spekulation: "Det er en rigtig ærgerlig sag"

Klimaminister Lars Aagaard siger nu til EnergiWatch, at han forventer, at seks forbrugerejede varmeværker, der har tabt penge efter kuldsejlet elspekulation, finder en løsning i samarbejde med sine forbrugere.

- Det er en rigtig ærgerlig sag, som viser, hvor vigtigt det er, at virksomhederne har de rette kompetencer. Nu skal de respektive virksomheder se på, hvordan de kan løse situationen, når de ikke lovligt kan regne tabet ind i varmeprisen, udtaler Lars Aagaard i et skriftligt svar.

EnergiWatch ville gerne have spurgt Lars Aagaard, om sagen giver anledning til at se nærmere på varmeforsyningsloven, og om det i det hele taget er i orden, at kommunal- og forbrugerejede varmeværker begiver sig ud i at spekulere på for eksempel elpriser, som ikke har noget med varmeproduktion at gøre.

I sit skriftlige svar, der ikke lægger sig op af ovenstående spørgsmål, svarer ministeren, at der nu skal findes en løsning efter ejernes - altså forbrugernes - ønsker.

- Jeg går ud fra, at de berørte virksomheder finder en løsning i samarbejde med blandt andet deres ejere, som i det her tilfælde er forbrugerne, og at der handles i overensstemmelse med ejernes ønsker, udtaler Lars Aagaard.

*****

DR.dk/Nyheder:
Minister afviser anklager om fifleri og manipulation med klimatal

Klimaminister Lars Aagaard (M) kom under voldsom beskydning, da han i forrige uge kaldte nye tal for lavbundsjordes CO2-udledning for "en god nyhed for klimaet". Ifølge både Alternativet og de Konservative undlod ministeren nemlig at give et retvisende billede af de samlede C02-udledninger.

Det udløste beskyldninger om manipulation og fifleri, men ministeren afviser nu ifølge DR.dk/Nyheder kritikken og henviser til nye tal fra Aarhus Universitet.

- De viser, at udledningerne (fra lavbundsjordene, red.) er mindre end hidtil forventet, og det er en god nyhed, siger Lars Aagaard til DRs politiske podcast Slotsholmen.

Det er forskere på Aarhus Universitet, der har fundet frem til, at det samlede areal af de CO2-udledende lavbundsjorder er mindre end hidtil antaget. Men de mener selv, at man skal vente med at konkludere på tallene, indtil nye tal er klar.

Det ønske affejer Lars Aagaard.

- Det øjeblik, de data er der, så regner jeg da med, at Aarhus Universitet opdaterer deres tal. Så vil de indgå i klimafremskrivningen og vurderingen af, om vi er tættere eller længere fra at opfylde vores klimamål, siger han.

*****

Dragør Nyt:
Politikerne satser benhårdt på fjernvarmetilskud

Staten skal være med til at betale for udrulning af fjernvarme i Dragør, lyder meldingen fra medlemmerne af byrådet i Dragør Kommune. Politikerne i Dragør opererer uden en Plan B og vil i hvert fald ikke undersøge alternativer, skriver Dragør Nyt.

Samtidigt bliver politikerne advaret af administrationen om, at tidsplanen - og dermed budgettet - kan skride, hvis der ikke er tilsagn om bidraget senest i marts.

”Hvis der ikke er et endeligt, vedtaget projektforslag i marts 2024, begynder både Dragør Fjernvarmes og CTR's tidsplaner at skride, og for at undgå at økonomien skrider med, vil de sætte projekterne på standby, indtil der er afklaring,” skriver administrationen blandt andet.

Administrationen skriver også, at politikerne gambler med færdiggørelsen af projektet:

”En ansøgning vil dog have karakter af lodtrækning, idet der forventes markant flere ansøgninger end de 150 mio. kr., der er aftalt med finansloven.”

Netop derfor havde administrationen et alternativ til politikerne: At udarbejde et nyt forslag til en fjernvarmeplan, der ikke er afhængig af statstilskud. Men dette blev afvist af politikerne.

*****

Energy Supply:
I Aarhus har Bjarne ikke hænderne over hovedet

Direktør i Kredsløb, Bjarne Munk, noterer sig med tilfredshed, at man fra politisk side har lyttet til branchens bekymringer og har forsøgt at imødekomme disse og dermed gøre det nemmere for kommunale fjernvarmeselskaber at være en del af CO2-fangst-løsningen i Danmark.  Det skriver Energy Supply på baggrund af regeringens CCS-udspil.

- Vi er helt enige i den ambition, der ligger i udspillet om at kommunale fjernvarmeselskaber skal være en central komponent i en storstilet CCS-indsats. Danmark - og Aarhus - kan ikke levere på klimamålene uden CCS. Derfor glæder jeg mig også over, at udspillet imødekommer en række af de bekymringer, vi har haft, siger Bjarne Munk Jensen.

Af CO2-fangst-udspillet, der blev offentliggjort i sidste uge, fremgår det, at der skal udarbejdes en fælles regulering for alle forsyningsselskaber, der vil deltage i CO2-fangst og at vilkårerne for aktører i industrien skal ensrettes.

Her mener Bjarne Munk Jensen ikke, at man er kommet helt i mål

- Først og fremmest den del der handler om, at CCS skal håndteres som tilknyttet virksomhed. Det bliver meget teknisk, men kort sagt betyder det, at det er sværere at finansiere en stor CCS-investering, fordi det bliver vanskeligere at stille den nødvendige garanti for finansieringen. Det gør, at vi ikke kan se, at det politiske mål om at stille offentlige og private selskaber lige er løst med udspillet, siger Bjarne Munk Jensen.

Derudover konstaterer han, at fx reglerne for overskudsvarme endnu ikke er på plads, og da tidsplanen er stram, haster det meget med at få lovgrundlaget og andre detaljer på plads og behandlet i folketinget.

*****

Energy Supply:
Lokalt engagement sikrer høj tilslutning til fjernvarme i lille by

Da Fors åbnede for tilmelding til fjernvarmen i den lille by Veddelev med knap 1200 indbyggere lige nord for Roskilde, var det med krav om en tilslutning på 70 procent, for at projektet kunne komme videre.

Energy Supply beretter, at tilslutningsperioden nu er slut, og med en endelig tilslutningsprocent på 70,6 er fjernvarmen for alvor rykket tæt på byen.

- Det er en kæmpe fornøjelse at se tilslutningsprocenten runde de 70. For det første betyder det helt konkret, at vi kan gå videre med projektet og sende det i udbud. Men det er også en vigtig milepæl i det større billede – gassen skal udfases, og det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Og i Veddelev må man konstatere, at de lokale har taget deres del af ansvaret for den grønne omstilling, udtaler Camilla Hay, programleder for fjernvarme i Fors A/S, i en pressemeddelelse.

Næste skridt i processen er projektplanlægning, der blandt andet indebærer udbud og projektering.

*****

Energy Supply:
Ny rapport: Havvind bliver en afgørende kilde i det europæiske elsystem

Mange europæiske lande arbejder på massiv udbygning af havvind. Det fremgår af en ny rapport, som en sammenslutning af de europæiske eltransmissionsselskaber, ENTSO-E, netop har offentliggjort. Det skriver Energy Supply om.

Tirsdag blev rapporten præsenteret for Europa-Kommissionen, blandt andre EU’s kommissær for Energi, Kadri Simson.

- Havvind bliver en afgørende energikilde i det europæiske elsystem, og det afspejler den retning, som EU har udstukket – og som medlemslandene har gjort endnu mere ambitiøs, udtaler hun blandt andet i en pressemeddelelse fra ENTSO-E og peger på, at rapporten bringer Europa et skridt tættere på at realisere offshore-ambitionerne.

Planen viser, at havvind kan blive Europas tredjevigtigste kilde til elektricitet og allerede i 2040 levere 18 procent af forbruget – hvilket svarer til forsyningen af op til 55 millioner husholdninger. For at det kan lykkes at høste enorme mængder vind på havet, skal elinfrastrukturen udbygges massivt – især i og omkring Nordsøen og Østersøen.

*****

Altinget.dk:
EU varmer op til nyt klimamål for 2040

EU skal i arbejdstøjet for at finde frem til et nyt klimamål for 2040. Og Altinget.dk melder nu, at der er opbakning til 90 procents klimareduktion fra Danmark og Bulgarien, mens de store EU-lande fortsat ikke har taget deres standpunkt, og Ungarn stiller sig på tværs.

Allerede i december meldte Danmark med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen ud, at man ønsker, at EU skal reducere mindst 90 procent i udledningen af drivhusgasser i 2040.

Dette ønske ligger i forlængelse af anbefalingerne fra EU’s Klimaråd, som lyder på 90 til 95 procents reduktion i 2040.

I øjeblikket er det hollandske Wopke Hoekstra, der er EU’s klimakommmissær. Han har tidligere gjort det klart, at han bakker op om EU’s Klimaråds anbefalinger om en klimareduktion på mindst 90 procent, og i sidste uge sagde han, at “der ikke er noget alternativ til at respektere planetens røde linjer”.

Nogle af EU’s sværvægtere, Frankrig, Tyskland og Italien, har dog endnu ikke løftet sløret for deres standpunkt omkring klimamålene.

Ifølge mediet Politico forventes det, at EU-kommissionen præsenterer sit klimamål i d. 6. februar.