DI om prisloft på overskudsvarme: Det er top-uansvarligt

EnergiWatch:
DI om prisloft på overskudsvarme: Det er top-uansvarligt

Dansk Industri, DI, bakker fjernvarmeselskaberne helt op i den kritik af prisloftet på overskudsvarme og håber på en snarlig fjernelse af prisloft på overskudsvarme, der lige nu agerer stopklods for flere grønne varmeprojekter. Det skriver EnergiWatch.

- Vi har jo i mange år ønsket at få regulatoriske rammer, der gør, at vi udnytter overskudsvarme, i stedet for at fyre for gråspurvene. Det er et vildt energispild, og det er jo top-uansvarligt, hvis jeg skal være helt ærlig, siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi, til EnergiWatch.

Humlen i kritikken er, at prisloftet er unødvendigt. For fjernvarmeselskaberne er i forvejen underlagt varmeforsyningsloven, hvori substitutionsprincippet indgår. Det foreskriver, at fjernvarmeselskaberne altid skal benytte sig af det billigste alternativ i varmeproduktionen.

- Der er ingen danske varmeforbrugere, der risikerer noget ved, at den bliver fjernet. Der er fuldstændig sikkerhed for, at varmepriserne altid bliver de billigste. Her er jo bare lavet en regulering, der i flere tilfælde rent faktisk går ind og fjerner det billigste alternativ, siger Troels Ranis ifølge EnergiWatch.

Prisloftet minder branchedirektøren om en anden kamp, man tidligere har taget i branchen.

- Først var det afgifter, nu er det varmeregulering, fordi man har indført et dumt prisloft, der gør, at der er en masse overskudsvarmeprojekter, som falder uden for, siger Troels Ranis til EnergiWatch.

*****

JydskeVestkysten:
Historisk prisbombe: I Nørre Nebel stiger prisen på fjernvarme til det dobbelte

Prisen for et såkaldt standardhus stig til næsten det dobbelte for forbrugerne hos Nørre Nebel Fjernvarme – fra 14.000 kroner årligt til godt 27.000 kroner om året. Samtlige kunder i Nørre Nebel har ifølge JydskeVestkysten fået tilsendt en varsling om de stigende priser, der træder i kraft den 1. maj.

- Nogen synes, det er træls. Det synes vi også, siger Peder Berg, der er formand for Nørre Nebel Varmeværk.

Peder Berg forklarer til JydskeVestkysten, at Nørre Nebel Fjernvarme i en årrække har været bundet af en aftale med Blåbjerg Biogas. Den faktiske pris for 2023 endte på 6,56 kroner per kubikmeter biogas eller cirka 1,50 kroner mere end forventet. Med et årligt forbrug på cirka 5,5 millioner kubikmeter biogas giver det en ekstra regning på 8.250.000 kroner.

- Biogassen koster det, den koster at producere. Vi kalder det underdækning. Det har kostet mere i råvarer at producere biogassen, siger Peder Berg, der udtaler, at man nu vil se på, om man fremadrettet kan komme ud af aftalen.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Tilsyn: Fjernvarmeselskab skal betale millioner tilbage til forbrugerne

Forsyningstilsynet har afgjort, at Farum Fjernvarme har opkrævet for mange penge fra forbrugerne uden at have ret til det. Forbrugerne skal derfor have penge tilbage, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis, der skriver, at beløbet er på 14 millioner kroner.

Opkrævningen bunder i, om Farum Fjernvarme opkrævede en bagudrettet gennemsnitspris af andelshaverne for at undgå et stort underskud, der i stedet skulle dækkes ind i 2023. Det skete, fordi man havde sat prisen op tre gange i løbet af 2022

Men tilsynet er nu kommet frem til, at Farum Fjernvarme ikke måtte opkræve gennemsnitsprisen på 1164 kroner per MWh, da det ikke var anmeldt til tilsynet.

Det næste, der skal ske, er, at Forsyningstilsynet indleder en forhandling med Farum Fjernvarme om, hvordan de konkret vil overføre det, som forbrugerne har betalt for meget.

- Nu er der kommet en afgørelse, og den skal vi selvfølgelig følge, siger Hasan Yilmaz (S), der er byrådets repræsentant i bestyrelsen hos Farum Fjernvarme.

Men selvom forbrugerne har penge til gode, så ender regningen i sidste ende alligevel hos dem, forklarer han.

- Forbrugerne får penge tilbage med den ene hånd, og så skal de betale igen med den anden hånd. For underskuddet skal betales, og de eneste, der er til at betale, det er forbrugerne. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi gør det rent praktisk, siger han.

*****

Energy Supply:
Milliardstøtte til grøn omstilling er en god forretning

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – EUDP - har blandt andet bidraget til at skabe omkring 7000 årsværk og 19 milliarder kroner i meromsætning blandt støttemodtagerne, fremgår det af Energy Supply.

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier.

I den seneste evaluering konkluderes det blandt andet, at programmet har bidraget til udfasning af fossile brændsler, CO2-fortrængning og til forsyningssikkerhed, at EUDP i stigende grad bidrager til grøn omstilling af industrien, samt at EUDP-projekter har stort potentiale til at bidrage til indfrielsen af Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030 målt med udledningen i 1990.

Ud over grønne effekter har EUDP-støtten væsentlige økonomiske effekter i form af både øget vækst og beskæftigelse. Evalueringen konstaterer således, at EUDP siden 2015 har bidraget til at skabe omkring 7000 årsværk og 19 milliarder kroner i meromsætning blandt støttemodtagerne.

Ud over de direkte effekter skaber EUDP-bevillingerne afledte aktiviteter i resten af økonomien, blandt andet hos underleverandører.

*****

Energy Supply:
Landsbybeboere frygter at blive omringet af solceller

Beboerne i Ringsbjerg syd for Køge reagerer nu mod planene om endnu et solcelleprojekt ved den lille landsby. Ifølge Energy Supply blev beboerne for et halvt år siden orienteret om et solcelleprojekt, der omkranser byen mod nord, og nu er der planer om endnu et projekt, der dækker området mod syd.

- En masse beboere er helt oppe i det røde felt, efterhånden som det går op for folk, at projekterne også støder op til deres baghave. Hvis de her projekter bliver realiseret, så vil selve byen mere eller mindre komme til at ligge midt i en spejlsal, siger Jan Woller, der er formand for det lokale landsbylaug i Ringsbjerg, til Sjællandske Nyheder.

Tre lokaler jordejere står bag projektet nord for byen, hvor der er planer om at anlægge en solcellepark på knap 200 hektar. Syd for Ringsbjerg er det ligeledes lokale jordejere, som vil etablere en solcellepark under navnet Clear Water Solpark – dette projekt er også på 200 hektar.

Bylauget har indkaldt til møde 26. februar, hvor man håber, at initiativtagerne til de to solcelle-projekter samt Energinet vil komme og fortælle mere om planerne.

*****

Klimamonitor:
DI og Green Power Denmark indgår brintsamarbejde – Brintalliancen lider stille død

Indtil for ganske nylig foregik det primære lobbyarbejde for den danske brint- og PtX-branche i regi af Brintalliancen. Men Brintalliancen er død, og nu opstår et nyt strategisk samarbejde mellem Dansk Industri (DI) og initiativtageren Green Power Denmark. Det skriver Klimamonitor.

Formålet er at skabe de bedst mulige rammevilkår, så Danmark indtager positionen som internationalt foregangsland for den samlede industri på grøn brint og Power-to-X, fremgår det af en pressemeddelelse fra Green Power Denmark.

Fokus er især på eksport af bæredygtig brint og grønne Power-to-X-brændstoffer, lyder det videre, og det arbejde skal rykke nu, udtaler Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri:

- 2024 bliver et skelsættende år for brint- og energibranchen, når der skal træffes endelige investeringsbeslutninger om alt fra infrastruktur, til projekterne, større fabrikker og ikke mindst aftagerkontrakter. For bedst at favne brint- og energibranchen interesser går vi sammen med Green Power Denmark om at facilitere en national platform, der skal varetage industriens stemme i et samlet PtX-partnerskab.

Partnerskabet består af cirka 50 virksomheder, som producerer, transporterer og forbruger grønne brændstoffer samt virksomheder, der leverer Power-to-X-teknologi.

*****

Ingeniøren.dk:
Svensk rapport skyder akraft-drømme ned: Langt dyrere end alternativer

Det bliver ikke bare dyrt, men meget, meget dyrt, hvis den svenske regering skal i mål sine drømme om at etablere 10 nye atomkraftværker i de kommende mange år. Den samfundsøkonomiske omkostning vil frem mod 2050 være på mellem 470 og 1.070 mia. svenske kroner højere, end hvis man satser på energibesparelser og vedvarende energi.

Det er Ingeniøren.dk, der har læst en rapport, som forskere fra Blekinge Tekniska Högskola har gennemført. Her fremgår det, at hvis der regnes helt frem til 2100, hvilket vil være den estimerede levetid for de nye kraftværker, så øges omkostningen til 5.000 milliarder svenske kroner eller hvad der svarer til 3.300 milliarder danske kroner.

- Selvom vi var generøse, når vi beregnede omkostningerne til atomkraft, var alle scenarier med ny atomkraft klart dyrere end alternativerne, siger Henrik Ny, der er lektor ved Institut for Strategisk Bæredygtig Udvikling.

For at kunne beregne de samfundsøkonomiske omkostninger har forskerne brugt tal fra det Internationale Energi Agenturs rapport “World Energy Outlook 2023” og den svenske energimyndighed, Svenska Kraftnäts, framtidsscenarier for energisystemet.

I beregningerne indgår livscyklusomkostninger til blandt andet minedrift, transport, drift og affaldshåndtering. Men der er også taget hensyn til den fleksibilitet, som atomkraft kan give elsystemet ved ikke at være afhængig af flukturerende produktion.

Og for at være “generøse”, som Henrik Ny siger, så har beregningerne brugt en relativ lav samfundsøkonomisk omkostning for atomkraft, mens omkostningerne for vedvarende energi er holdt højere, end flere prognoser forudsiger.