40.000 fik fjernvarme i 2023 - men tempo i udrulning udfordres

Børsen.dk:
40.000 fik fjernvarme i 2023 - men tempo i udrulning udfordres

Flere og flere danske boligejere bruger fjernvarme til at varme huset op i de kolde måneder og få varmt vand til morgenens brusebad. Konkret kom der i 2023 40.000 nye fjernvarmeforbrugere til, så fjernvarmen nu bruges i over 1,9 millioner boliger - eller tæt på syv ud af ti i landet.

Det skriver bl.a. Børsen.dk på baggrund af nye tal fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme, hvor direktør Kim Mortensen forudser, at der kan komme langt flere på fjernvarmen de kommende år.

- Der er et historisk stort antal projektforslag, som fjernvarmeselskaberne har sendt ind og fået godkendt hos kommunerne.

Sidste år blev der godkendt projektforslag på konvertering af mere end 60.000 naturgaskunder. I år ventes forslag på yderligere 62.000 konverteringer frem mod 2028.

Det er dog ikke givet, at de ender med at blive til virkelighed. Det afhænger af, om der er entreprenører, som vil gennemføre det.

- Det andet er, at der skal sættes endelig økonomi på. Og her er det helt afgørende, at fjernvarmepuljen også fortsætter i de næste år, siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

*****

Altinget.dk:
Minister åbner for at finde flere midler til Fjernvarmepuljen

Klimaminister Lars Aagaard er ifølge Altinget.dk åben for at finde flere midler til gasudfasningen med fjernvarme. Det er meldingen på baggrund af, at Fjernvarmepuljen for 2024 blev støvsuget for midler på syv minutter, da Energistyrelsen åbnede for ansøgninger den 1. februar.

Fjernvarmepuljen nåede allerede på den første dag op på 400 millioner kroner i ansøgninger – men der er blot 150 millioner kroner i puljen. Det betyder, at kun 12 ud af de indtil videre 41 ansøgninger til puljen har fået reserveret midler.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen, og i Grøn Fond-forhandlingerne, som er i fuld gang, er flere midler til fjernvarmepuljen blevet bragt op. Det drøfter vi selvfølgelig gerne, siger Lars Aagaard til Altinget.dk.

Noget mere klare i udmeldingen er Enhedslisten, SF og Radikale, der mener, at den oversøgte fjernvarmepulje er tegn på, at der er brug for at sætte flere midler af. Det prøver de tre partier lige nu at kæmpe for i forbindelse med de igangværende forhandlinger om, hvordan pengene fra Grøn fond skal fordeles.

- Puljerne har en effekt, men vi skal have en større økonomisk bund i fjernvarmepuljen, da den er meget oversøgt, siger energiordfører for SF, Signe Munk.

*****

Energy Supply:
Fjernvarmepuljen var oversøgt på syv minutter

Allerede efter få dage kan man konstatere, at Fjernvarmepuljen for 2024 er oversøgt. Helt præcist med 250 millioner kroner, hvis Energistyrelsen skal imødekomme de foreløbige ansøgninger, der er sendt ind efter åbningen af puljen den 1. februar. Det skriver Energy Supply.

Denne gang er der 150 millioner i puljen og ifølge Energistyrelsen blev der allerede på de første dage søgt for 400 millioner kroner spredt ud på 41 ansøgninger.

- Det er voldsomt at opleve så stor efterspørgsel efter fjernvarme, siger politisk chef hos Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard i en artikel på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.

Dansk Fjernvarme har hele tiden flaget for flere penge til puljen og var da også nogenlunde tilfreds, da der dumpede 150 millioner kroner mere ned i turbanen i forbindelse med finansloven 2024. Dog flages der fortsat for flere penge.

- Beløbet er langt fra nok til at støtte alle de projekter, der modtog afslag fra puljen i 2023, men det er stadig en vigtig anerkendelse af det arbejde, som fjernvarmesektoren udfører for Danmark i de her år, har Rune Moesgaard tidligere givet udtryk for overfor Energy Supply.

*****

EnergiWatch:
Aagaard vil gennemgå varmeværkers bestyrelser efter el-spekulation

Klimaminister Lars Aagaard åbner ifølge EnergiWatch op for dialog om, hvordan man kan styrke varmeværkers bestyrelsessammensætning og kompetencer. Det sker på baggrund af en sag om en håndfuld varmeværkers mislykkede spekulation på elmarkedet.

- Jeg mener, at det er i sektorens interesse, at der kommer mere fokus på bestyrelsessammensætningen og kompetencer ude i landets fjernvarmevirksomheder. Det understøtter den løbende opbakning til fjernvarme, og det kommer forbrugerne til gavn, lyder det i et skriftligt svar fra Lars Aagaard til Dansk Folkepartis erhvervsordfører Nick Zimmermann.

Lars Aagaard har ifølge EnergiWatch tidligere omtalt forløbet som en ”rigtig ærgerlig sag”, der viser vigtigheden i, at virksomhedernes bestyrelser og daglige ledelse har de rette kompetencer.

- Jeg vil gerne indgå i dialog om, hvordan der kan komme yderligere fokus på bestyrelsessammensætningen og kompetencer ude i alle landets fjernvarmevirksomheder, udtaler Lars Aagaard.

*****

Energy Supply:
EU-Kommission foreslår 90 procent mindre udslip i 2040

Frem mod 2040 skal EU reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent. Det er en opjustering af det hidtidige mål for EU, der blev fremlagt tirsdag i Strasbourg. Det skriver EnergiWatch.

Forslaget er ment som et skridt på vejen til at indfri det lovfæstede mål om, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Og det nye mål kommer på baggrund af anbefalinger fra EU's klimaråd, der er bekymrede for, at EU ikke vil nå at indfri klimamålsætningerne.

Selv om EU-Kommissionen dermed følger indstillingen fra EU's klimaråd, så har der været dyb bekymring i EU-toppen for reaktionen fra landbruget.

Både i Tyskland, Frankrig og Belgien har der i de seneste uger været voldsomme protester fra landmænd. De har blandt andet blokeret dele af hovedstæderne med traktorer.

I det endelige forslag har EU-Kommissionen fjernet et konkret forslag om, at landbruget skulle reducere udledningen med 30 procent inden 2040. Samtidig understreger EU-Kommissionen, at metoderne til at indfri målet ikke er hugget i sten.

*****

Klimamonitor:
Fremtiden er elektrisk – også for cementfabrikker og stålværker

En ny rapport fra Rådet for Grøn Omstilling stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt CO2-fangst er vejen frem for den tunge industri. Rapporten slår nemlig fast elektrificering snart vil være muligt på anlæg, hvor det før blot var en utopi. Det skriver Klimamonitor.

Tidligere antog man, at det ikke var muligt at elektrificere den tunge industri, der er afhængig af temperaturer på mellem 1500 og 2000 grader som eksempelvis cementfabrikker og stålværker. Men ifølge Rådet for Grøn Omstilling vil det snart være muligt at fortrænge fossile brændsler som kul, gas og olie og nedbringe CO2-aftrykket fra den tunge industri – helt uden at investere i store anlæg til CO2-fangst, som ellers hidtil har været det, som regeringen og eksempelvis Aalborg Portland har satset på.

- Det bobler frem med cement- og stålvirksomheder, der er lykkedes med at skabe nye processer til at elektrificere deres produktion. Vi står på tærsklen til en række gennembrud på området, som branchen og politikere bør lade sig inspirere af, så vi kan gøre os fri af fossile brændsler i den tunge industri, siger Jens Dahlstrøm, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, i en pressemeddelelse.

I rapporten nævnes en række demonstrationsprojekter og pilotprojekter fra virksomheder som blandt andet FL Smith, Boston Metal og Salzgitter, der endnu ikke er i kommerciel drift, men som har vist lovende resultater. Det bemærkes i rapporten, at elektrificeringen af energiintensive industriprocesser har en såkaldt »teknologiparathed« på niveau 5-6 på en skala fra 1 til 10.

*****

EnergiWatch:
Brintbranchen vil have milliarder fra den grønne fond til brintudbud

Selv om det første danske PTX-udbud var en succes, så anbefaler Brintbranchen i fremtiden at fortsætte via EU’s brintbank. Det vil gøre processen mere effektiv og kan sikre flere danske projekter, siger direktør Tejs Laustsen Jensen til EnergiWatch.

Her og nu er der ikke afsat penge til endnu bud, men Brintbranchen har et ønske om at få del i de ganske mange milliarder kroner, der er afsat i Den Grønne Pulje i de kommende mange år. Konkret er der afsat 53,5 mia. kr. af til i perioden 2024-40.

Mens der i de kommende år skal afsættes 3,25 mia. kr., er der for i år reserveret 1,5 mia. kr. Ifølge den politiske aftale kan de bruges på en bred vifte af dagsaktuelle formål under den grønne paraply fra udtagning af lavbundsjorder til generationsforureninger. Men det er oplagt at bruge penge både fra årets og kommende års budget til PTX-udbud.

- Vi så selvfølgelig helst, at hele den grønne fond blev hældt over i grøn brint, men i et anfald af realisme er det nok ikke sandsynligt. Men det bør som minimum være på samme niveau som det første udbud, og gerne med en så lang tidshorisont som muligt. For både fra vores egen branche og andre ved vi, hvor afgørende for udviklingen det er at have forudsigelighed, siger Teis Laustsen Jensen.