Gå til hovedindhold

Medier: Udvalg vil anbefale landbrugsafgift på højst 750 kroner per ton CO2

LÆS I DAG: Lars Aagaard sætter mål om kun 36 afbrudsminutter om ti år: Nye initiativer påkrævet. Så er det sikkert: Gredstedbro får statstilskud til fjernvarme. Danske Commodities runder milepæl. Statsstøtte: Syv EU-lande ‘får lov’ til at investere 51 mia. i brint. Bestyrelsesmedlemmer ønsker åbenhed efter tumult i forsyningsselskab. Intelligent styring skal reducere energiforbruget i københavnske etageejendomme.

21. feb. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    EnergiWatch:
    Medier: Udvalg vil anbefale landbrugsafgift på højst 750 kroner per ton CO2

    Først onsdag formiddag – kl. 11 – præsenterer Svarer-udvalget sine anbefalinger til regeringen, men allerede onsdag morgen kan flere medier fortæller, at en af anbefalingerne er en CO2-afgift på landbruget, hvor 750 kroner vil være højeste sats. Det skriver EnergiWatch.

    Ifølge Kristeligt Dagblad har udvalget udformet tre modeller med tre forskellige satser. Den højeste sats er altså 750 kroner, mens de to andre satser bliver på henholdsvis 350 kroner og 150 kroner per udledt ton CO2.

    750 kroner per ton CO2 er den afgift, der også er vedtaget for industrien. TV 2 erfarer, at udvalget dertil vil foreslå statslige initiativer, der kan nedbringe landbrugets CO2-udslip.

    Svarer-udvalget har ifølge TV 2 også regnet på den reelle pris for forbrugerne efter en CO2-afgift - altså prisen på kød og mælk. Tallene herfor skriver TV 2 dog ikke noget om.

    SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag varslet, at der skal laves en CO2-afgift. Den har været stærkt omdiskuteret, og blandt andet har flere i Venstres bagland talt imod.

    Ekspertgruppens anbefalinger skal danne grundlag for forhandlingerne om en grøn skattereform. Den skal forhandles i en grøn trepart. Foruden regeringen består den af landbrugsorganisationer og grønne organisationer.

    *****

    GridTech:
    Lars Aagaard sætter mål om kun 36 afbrudsminutter om ti år: Nye initiativer påkrævet

    Klimaminister Lars Aagaard har på baggrund af anbefaling fra Energinet og Energistyrelsen fastsat et planlægningsmål for elforsyningssikkerhed for 2033 på 36 afbrudsminutter. Det er et mål, der ifølge ministeren kræver igangsættelse af nye initiativer, fremgår det af Gridtech.

    - Vi skal have meget mere grøn strøm for at nå vores klimamål. Samtidig med, at vi gør Danmark grønt, skal vi sikre en fortsat stabil elforsyning i verdensklasse. Komfuret eller varmepumpen skal ikke sætte ud derhjemme, og vi skal sørge for, at dansk erhvervsliv og kritiske samfundsfunktioner kan få den strøm, de skal bruge, udtaler Lars Aagaard i en pressemeddelelse i kølvandet på udmeldingen.

    Her slår ministeriet også på, at elforsyningssikkerheden forventes at blive udfordret i takt med, at kul og gas udfases som del af den grønne omstilling til fordel for sol- og vindenergi. Og i takt med at elforbruget stiger som følge af elektrificering af samfundet. Noget, der i perioder med disharmoni mellem elproduktion og -forbrug vil resultere i højere elpriser.

    - Danmark har potentialet til grønne kraftcentre med arbejdspladser, vækst og udvikling. Men en dårlig cocktail af strømafbrud og en høj elregning er ikke noget at byde hverken borgere eller erhvervslivet, udtaler Lars Aagaard.

    *****

    JydskeVestkysten:
    Så er det sikkert: Gredstedbro får statstilskud til fjernvarme

    Din Forsyning Lokalvarme A/S har fået tilsagn om at få et tilskud på 6.240.000 kroner. Det fremgår af et brev, som Energistyrelsen mandag sendte til Din Forsyning Lokalvarme A/S, som skal stå for arbejdet med at etablere fjernvarme i Gredstedbro. Det skriver JydskeVestkysten.

    Din Forsyning Lokalvarme forventer, det kommer til at koste hver enkelt husstand mellem 60.000 og 65.000 kroner sat blive tilsluttet det kommende fjernvarmeprojekt i Gredstedbro.

    - Kunderne skal betale for at blive tilsluttet, så selskabet ikke er så gældssat fra starten, forklarede genbrug- og distributionschef Thomas Bornhøft fra Din Forsyning forleden til JydskeVestkysten og tilføjede, at han forventer der kommer en forholdsvis kort tilmeldingsperiode, når først tilladelserne er på plads.

    Fjernvarmerørene skal være gravet ned og alle tilslutninger skal være på plads inden den 1. juni 2028 - altså om lidt over fire år.

    *****

    EnergiWatch:
    Danske Commodities runder milepæl

    Energihandleren Dansk Commodities samarbejder nu med mere end 100 danske kraftvarmeværker, hvilket gør selskabet til den største deltager i det decentrale el-marked, Det skriver EnergiWatch.

    Der er tale om en femdobling af porteføljen på to år.

    - Vi har de seneste år investeret tungt i vores systemer. Det har blandt andet resulteret i et nyt modul specialdesignet til at håndtere planlægning af varmeproduktion, mens vi også har udviklet et markedsledende setup for algoritmehandel. Avancerede systemer kombineret med stærke kunderelationer har gjort det muligt for os at udvide vores samarbejde med kraftvarmeværker markant, udtaler Anders Kring, der er VP, head of European Power Trading hos Danske Commodities, i en meddelelse.

    I meddelelsen peger Danske Commodities videre på, at ”kraftvarmeværker og andre fleksible energiproduktionsenheder er afgørende for den grønne omstilling.”

    *****

    Ingeniøren.dk:
    Statsstøtte: Syv EU-lande ‘får lov’ til at investere 51 mia. i brint

    33 projekter i syv EU-lande har nu fået EU-Kommissionens godkendelse til at opbygge en infrastruktur for brint. Danmark er ikke med, men det er ingen katastrofe, siger danske eksperter ifølge Ingeniøren.dk.

    EU-Kommissionen har netop godkendt, at syv lande tilsammen kan give 51,4 mia. kroner i statsstøtte til 33 forskellige projekter til etablering af en brintinfrastruktur i EU. De syv lande er Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Portugal og Slovakiet.

    Programmet ligger inden for det, Kommissionen vurderer som strategisk vigtige for EU-landene, så de må afvige fra de ellers meget strikse regler for statsstøtte. Kommissionen forventer, at de statslige tilskud vil tiltrække yderligere godt 40 mia. kroner i private investeringer.

    Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ærgrer sig over, at Danmark ikke er med i udspillet for statsstøtte til brintinfrastruktur.

    - Statsstøtten vil gøre det muligt at investere i europæisk knowhow og sikre grønne investeringer i Europa, der i højere og højere grad konkurrerer med Kina og USA, siger han til Ingeniøren og understreger samtidig, at slaget på ingen måde er tabt for Danmark.

    *****

    Energy Supply:
    Bestyrelsesmedlemmer ønsker åbenhed efter tumult i forsyningsselskab

    To forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i Sorø Vand A/S og Sorø Spildevand A/S, Gregers Koefoed-Hansen og Niels Hilker, efterlyser mere åbenhed og indflydelse. Det sker, fordi de ifølge egen mening ikke var blevet orienteret om fyringen af Sorø Forsynings direktør, Anders Johansen, men måtte læse om sagen i medierne. Det skriver Energy Supply.

    Daværende bestyrelsesformand Susanne Borggaard (NB) forklarer til Sjællandske Nyheder, at hun ikke kunne orientere om sagen, da hun angiveligt havde fået mundkurv på.

    - Jeg er sådan set enig i kritikken. Men jeg havde ikke mulighed for at informere dem på forhånd, fordi jeg fik besked fra borgmesteren og kommunaldirektøren om, at det skulle være et fortroligt forløb. Jeg kunne ikke gøre andet end at følge den instruks, siger Susanne Borggaard til Sjællandske Nyheder.

    Sorø Forsyning har de seneste måneder været igennem et tumultarisk forløb med den førnævnte direktørfyring. Samtidig forlod Susanne Borgaard posten som bestyrelsesformand, og siden har en konstitueret direktør sygemeldt sig.

    *****

    Energy Supply:
    Intelligent styring skal reducere energiforbruget i københavnske etageejendomme

    Danfoss og Hofor samarbejder om projekt for op til 700 etagebolig-ejendomme i København, der kombinerer ny teknologi, dataanlyse og AI, som skal forbedre driftseffektiviteten i bygninger. Det fortæller Energy Supply.  

    Den forventede, gennemsnitlige besparelse for hver bolig er på fem procent, og det er tanken, at projektet kan blive udbredt til alle cirka 10.000 store etagebolig-ejendomme i Hofors netværk i København.

    - Dette partnerskab samler to af Danmarks førende aktører inden for energieffektivitet. Vi er stolte af at samarbejde med Hofor. AI-teknologi er fremtiden. Med innovative digitale løsninger kan vi indsamle de data, der er nødvendige for at automatisere og maksimere energieffektiviteten i bygninger og effektivt minimere CO2-udledninger, udtaler Jürgen Fischer, President, Danfoss Climate Solutions.

    Projektet er planlagt med opstart i varmesæsonen 2023/24 og løber frem til juni 2026.

    ) under Sideinfo

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...