Varmeværk vil genåbne gammelt regnskab for at redde sig fra konkurs

EnergiWatch:
Varmeværk vil genåbne gammelt regnskab for at redde sig fra konkurs

Hirtshals Fjernvarme har fremlagt planen for at slippe ud af sin økonomiske pine og rekonstruktion. Men hvis planen skal lykkes, kræver det tilladelse fra Forsyningstilsynet, fordi det kræver, at man genåbner regnskabet for 2022. Det skriver EnergiWatch.

Da det stod klart for Hirtshals Fjernvarme, at det forbrugerejede selskab havde tabt 16,1 mio. kr. på elspekulation, indkasserede man gevinsten fra en portion CO2-kvoter fra sin elproduktion. Værdien – 6,7 mio. kroner - svarede til tabet fra konkursen.

Afregningen med kvoterne blev dog afvist af Forsyningstilsynet, da 2022-regnskabet var aflagt som et såkaldt kombinationsregnskab. Derfor vil Hirtshals Fjernvarmes rekonstruktør Henrik Selchau Poulsen genåbne regnskabet og opdele regnskabet i en el- og varmedel. En løsning, som har været på bordet hos flere af sagens implicerede værker.

Det kræver en tilladelse fra Forsyningstilsynet, som Hirtshals Fjernvarme nu har anmodet om.

”Hvis Hirtshals Fjernvarme opnår tilladelse til at genåbne 2022-regnskabet og opdele det i et varmeregnskab og et elregnskab, vil selskabet forventeligt være solvent, hvorefter rekonstruktionen kan ophøre,” står der i rekonstruktionsplanen.

Overdragelse i spil

Får Hirtshals Fjernvarme ikke lov af tilsynet til at genåbne 2022-regnskabet og bruge kvoterne til at gøre sin gæld kvit, vil selskabet gå ned ad andre veje.

Her nævnes brugen af en tvangsakkord, hvor kreditorerne tvinges til at eftergive en del af gælden, eller en betalingsudsættelse.

*****

SN.dk:
Kæmpe datacenter bruger strøm som en hel kommune

Microsoft vil udvide med fem nye store haller, der vil kunne generere endnu mere overskudsvarme. Men Køge Kommune efterlyser en klar plan for, om og hvornår man kan aftage de enorme mængder overskudsvarme, skriver SN.dk.

Når datacenteret er fuldt udbygget, forventes det at have et årligt elforbrug på cirka 323 GWh. Til sammenligning er Køge Kommunes samlede årlige elforbrug, inklusiv erhverv, husstande og offentlige institutioner på i alt cirka 378 GWh, oplyses det i forbindelse med en orienteringssag som netop har været oppe i Klima- og Planudvalget.

Her peges der i sagen på at man som kommune gerne så, at datacenteret var mere åben for at en udnyttelse af de store mængder overskudsvarme, som centeret vil generere.

- Vores grundholdning i kommunen er jo, at når man bruger så store mængder strøm, som her, så bør man også lægge sig i selen for at udnytte så meget overskudsvarme som muligt, siger Jacob Nielsen, der er grøn ambassadør i Køge Kommune og fortsætter:

- Derfor gør det da os bekymret, når meldingen fra Microsoft er, at man ikke umiddelbart kan indvinde overskudsvarmen.

I forbindelse med tilladelsen til den første del af det store datacenter, så meldte Microsoft tilbage på kommunens henvendelse, at genindvinding af overskudsvarmen fra centeret ikke kan lade sig gøre, ''da det ville kræve, at deres byggeprojekt ville skulle gendesignes og ville medføre forsinkelser af deres tids- og investeringsplaner”.

- Når nu sagen kommer op på en politisk dagsorden, så er det blandt andet fordi vi meget gerne vil have en bedre forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre i hele projektet, siger Jacob Nielsen.

*****

EnergiWatch:
Energinet gør klar til nye højspændingsledninger i ny plan

Der skal mere fart på udvidelsen og større kapacitet på elnettet. Det er meldingen fra Energinet, der netop har sendt sin langsigtede udviklingsplan 2024 i høring. Den viser ifølge EnergiWatch, at Danmark i løbet af de kommende årtier får brug for flere af de kraftigste højspændingsforbindelser, 400 kV-forbindelser.

Årsagen skal findes i, at det danske elforbrug frem mod 2050 vil blive mangedoblet, og samtidig vil produktionen af strøm fra f.eks. vindmøller og solceller stige. Derfor er der brug for at sikre, at hvirvlerne i elnettets rygrad kan holde til vægten.

Allerede i 2030 forventes det, at solceller og vindmøller lave fire-fem gange så meget strøm, og Danmarks totale elforbrug vil være fordoblet.

- Vi står i begyndelsen af en omfattende elektrificering af hele samfundet, og elnettet er fundamentet for, at det kan lade sig gøre. Vi kan ikke lave den grønne omstilling og transportere så meget mere strøm rundt i landet, uden at udvide elnettets motorveje, udtaler Bjarne Brendstrup, der er områdeleder i Energinets Netudvikling, i en meddelelse.

Som nævnt vil de fleste udvidelser af 400 kV-nettet blive med luftledninger og elmaster gennem landskabet. Nedgravede 400 kV-kabler er kun muligt i begrænset omfang, oplyser Energinet.

*****

EnergiWatch:
Producenter af grøn strøm går glip af indtjening: Tudetosset mener Energinet

Energinet efterlyser flere, der vil melde deres VE-anlæg som systemydelse, så anlæggene kan slukkes, når der produceres for meget strøm. Producenterne kan endda tjene penge på det, lyder argumentet ifølge EnergiWatch.

Derfor er det ifølge Energinet ”tudetosset”, at producenterne ikke er mere opmærksomme på de nye indtjeningsmuligheder på deres anlæg, som de kan få del i ved at hjælpe med at balancere elnettet. Det skriver Energinet i en meddelelse.

- Det er selvfølgelig meget positivt for den grønne omstilling, at der konstant bliver tilsluttet nye anlæg, der producerer grøn strøm. Men det giver også både grå hår og panderynker hos os i Energinet, udtaler Kia Marie Jerichau, der er direktør i Energinets område for Fleksibilitet og Balancering.

Det skyldes, at det er væsentligt svære for producenterne, og dermed i sidste ende Energinet, at forudsige, hvor meget strøm, der produceres fra vedvarende anlæg kontra de mere konstante kedler, der kører på gas og olie.

Derfor sidder Energinet hver dag og indkøber en reserve af produktionskapacitet hos diverse energileverandører, som man kan have i baghånden og aktivere på dagen i tilfælde af nedbrud hos de primære strømleverandører. Omvendt køber Energinet sig også adgang til at kunne slukke og trække stikke på en række anlæg, hvis der produceres for meget strøm.

Det er det, der kaldes systemydelser, og de kan blive en god forretning for mange energiproducenter.

- Det er tudetosset, at man ikke standser sin vindmølle eller trækker stikket på solcelleanlægget, når der er negative elpriser. Der kan være mange penge at spare, hvis man ikke producerer strøm, når prisen er negativ, påpeger Kia Marie Jerichau.

*****

Energy Supply:
Verdo udvider med to direktører

Repræsentantskabet i Verdo er blevet tilført to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer. Ifølge Energy Supply drejer det sig om Helle Damm-Henrichsen, administrerende direktør i Din Forsyning, samt Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør i Kredsløb.

Bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde glæder sig over, at bestyrelsen bliver styrket af eksterne medlemmer med rødderne dybt forankret i energisektoren:

- Vi står over for milliardstore investeringer, og udviklingen af fremtidens energiforsyning kommer til at definere forholdene for borgerne i Randers og Herning i generationer frem. Derfor er det vigtigt, at vi som bestyrelse dækker hele paletten af kompetencer. Med de to kompetente, eksterne bestyrelsesmedlemmer får vi tilført vigtig erfaring og viden fra energisektoren, som er med til at styrke vores grundlag, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Torben Høeg Bonde.

Verdo præsenterede ved samme lejlighed årsresultatet for 2023. Her fremgår det, at Verdo nåede en omsætning på 4 mia. kr., men endte med et samlet resultat på -17,9 mio. kr. Et resultat Verdo selv betegner som utilfredsstillende.

Samlet set har resultatet en karakter, der gør, at Verdo vil benytte anledningen til at give forretningerne et 360-graders tjek, forklarer administrerende direktør Jakob Flyvbjerg Christensen.

- Det er sundt at tage et kig udefra og ind på koncernen og se, om vi er der, hvor vi skal være. Vi befinder os i en tid med globale kriser og stor uforudsigelighed. 2024 kan sagtens blive endnu et vanskeligt år, og det skal Verdo være gearet til, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.