Vestforbrænding hæver sine varmepriser

EnergiWatch:
Vestforbrænding hæver sine varmepriser

Vestforbrændings varmekunder skal betale mere for den varme, de får fra det fælleskommunale forsyningsselskab, og det skal de fra den 1. september i år. Det er udmeldingen ifølge bl.a. EnergiWatch.

Det er rente- og prisstigninger, der ligger til grund for stigningen, siger fjernvarmeselskabet, der oplyser, at prisstigningen bliver på 19 procent.

- Vestforbrænding er efter prisstigningen fortsat et af landets billigste fjernvarmeselskaber. Vores prisstigning afspejler kun, at vores omkostninger er steget, og at vi ikke før nu har reguleret for dette, udtaler områdechef for Vestforbrændings fjernvarme, Per Wulff.

Det er ikke alene stigende omkostninger, der ligger til grund for prisstigningen. Også den ellers profitable indtægt fra elproduktion er faldet på grund af de lavere elpriser, hvilket yderligere har bidraget til behovet for en prisstigning på kundesiden.

*****

Dagens.dk:
Disse danskere kan søge tilskud på 27.000 kroner

Energistyrelsen åbner nu igen for ansøgninger til Varmepumpepuljen, der – som navnet antyder – kan give et bidrag til fx boligejere, der ønsker at droppe deres fossile opvarmning til fordel en grønne opvarmning. Det skriver bl.a. Dagens.dk.

OK's markedsdirektør inden for energiteknik, Kim Bach Hansen, er glad for genåbningen af varmepumpepuljen, der har til formål at tilskynde konverteringer til varmepumper uden for områder med fjernvarme og planlagt fjernvarme.

- Det er godt nyt, at boligejere nu får mulighed for at få tilskud til at konvertere til en varmepumpeløsning, og vi håber jo selvfølgelig på, at det kan være med til at sætte skub i salget af varmepumper, så vi sammen kan accelerere den grønne omstilling. Vi havde dog håbet på, at tilskudspuljen var blevet struktureret på en måde, der bedre kunne understøtte et forudsigeligt marked. Det ville være til gavn for forbrugeren, siger Kim Bach Hansen.

Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.

Det er muligt at søge om et tilskud på 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme). For specifikke bygningstyper over 400 m2 kan der søges om tilskud til store varmepumpeanlæg.

*****

Ingeniøren.dk:
Kritik af industriens klimaomstilling: Arla, Danish Crown og Carlsberg hænger fast i naturgassen

De i hvert fald hidtidige stabile og lave priser på naturgas får industrivirksomhederne i Danmark til at udsætte omstillingen til el. Men det er dårligt for klimaet og forsyningssikkerheden, siger Green Power Denmark ifølge Ingeniøren.dk.

- Elektrificeringen er i gang. Men lige nu tøffer vi afsted på en knallert, hvor vi ellers burde sidde i den hurtigste elbil med speederen helt i bund. Vi skal trykke på den store powerknap, så vi fjerner CO2 i opvarmning, industri og transport og samtidig sikrer uafhængighed af fossile brændsler. Alt, der kan elektrificeres, skal elektrificeres, siger organisationens adm. direktør Kristian Jensen.

Ingeniøren.dk fortæller således, at elforbruget kun er steget med 1 TWh i Danmark siden de nye klimamål blev vedtaget af Folketinget i 2020. Det svarer til bare to procent af den nødvendige direkte og indirekte elektrificering frem mod 2030.

Problemet er blandt andet, at el i industriens samlede elforbrug stort set har været det samme siden 2020, og udgør nu 38,6 procent af energiforbruget. Green Power Denmark har beregnet, at det samlede tekniske potentiale for elektrificering af danske virksomheder i industrien ligger helt oppe på 92 procent af energiforbruget.

Så der er stadig rigtig meget, som kan elektrificeres. Det kunne centerchef på Teknologisk Institut, Claus Schøn Poulsen, tidligere på året bekræfte over for Ingeniøren og gav følgende eksempel på, at industrien er langt bagud med at omstille produktionen af procesvarme til varmepumper.

- Det samlede energiforbrug til procesvarme i Europa er 15 gange højere end hele Danmarks energiforbrug, og det forsynes i dag med gas, olie og kul. Så det er rigtigt mange varmepumper, der skal installeres de kommende år, sagde han.

*****

Ingeniøren.dk:
Krisen i den grønne sektor: Ingeniører søgte mod nye brancher »hen over natten«

Der er ifølge Ingeniøren.dk tegn på, at det ikke længere er den ”grønne sektor”, der trækker læsset i forhold til ansættelser af fx ingeniører og andre, der skal være en del af den grønne omstilling. I stedet melder flere og flere virksomheder fra området om fyringer – senest Ørsted og LM Wind Power.

 Selvom der endnu ikke er generelle tal på udviklingen, så tyder meget på, at den grønne sektor ikke længere buldrer derudad. Eller som Emil Plaugmann, der er partner og headhunter i konsulenthuset Capax Recruitment, udtrykker det, så er den grønne omstilling ikke gået i stå, men den er gået fra full speed til en decideret opbremsning.

- Vi kunne allerede i efteråret mærke, at der var noget på vej. Her begyndte vi at få henvendelser fra ansatte i flere store virksomheder i den grønne sektor, som spurgte ind til mulighederne for at skifte job. Enten fordi de aktivt søgte videre i karrieren, eller fordi de godt kunne mærke, at der var en omstilling på vej, som måske krævede et brancheskift. Det var næsten noget, som skete hen over natten, fortæller han til Ingeniøren.dk.

Der er ikke én forklaring på, hvorfor opbremsningen finder sted, men branchen har været ramt af høje renter, problemer med forsyningskæder, udskudte projekter som havvindmølleparker, energiøer og solceller, som ikke kan blive koblet på nettet.

I dag kan cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Sofie Holme Andersen, med tal fra Danmarks Statistik og en generel fornemmelse for stemningen i branchen godt mærke, at optimismen på den korte bane er falmet.

- Mens beskæftigelsen generelt er vokset markant de senere år, så er det ikke gået nær så hurtigt i den grønne sektor, siger hun.

*****

EnergiWatch:
22 energiselskaber blev hacket: "Det var en øjenåbner"

For blot et år siden blev 22 danske energiselskaber hacket af - efter alt at dømme - russiske statshackere. Episoden har fået branchen til at skrue højere op for sikkerheden, for truslen bliver ikke mindre, fremgår det af EnergiWatch.

- Det var SektorCert, der opdagede det og kunne nå at advare og stoppe det, siger Jørgen S. Christensen, der er teknologidirektør i Green Power Denmark og bestyrelsesformand i SektorCert, som er energi- og forsyningsbranchens fælles it-forsvar.

Angrebet kom i to større bølger og skabte støj i selskabernes it-systemer, så dem, der blev ramt, måtte handle hurtigt for at sikre imod skade på systemerne. Det skete over flere dage, hvor der løbende kom nye angreb.

- Angriberne får fat i it-infrastrukturen, så dem, der er ramt, trækker stikket til internettet. Et af stederne var et lille varmeværk med tre ansatte, som så må køre rundt til deres lokaliteter, fordi de mister den automatiske overvågning, siger Jørgen S. Christensen.

De to bølger af angreb blev opdaget og neutraliseret. Det krævede nogle steder, at det it-udstyr, som var blevet hacket, blev skiftet helt ud med nyt. Og alle steder i energibranchen er der nu ekstra meget fokus på it-sikkerhed.

- Generelt har angrebene været en øjenåbner. Man har tænkt i mange år, at det kunne ske, men nu fik vi bevis for, at det trusselsbillede er reelt. Det har givet endnu større fokus i branchen, især hos de mindre selskaber. Jeg tror ikke, at der er nogen, som overser en opdatering igen, siger Jørgen S. Christensen.