Sammen brænder de 460.000 tons CO2 af om året - men vil bruge milliarder på at fange den igen
LÆS I DAG: Total Energies har postet trecifret millionbeløb i dansk CCS-satsning. Lolland vil ikke længere sende grøn strøm til København. Varmepris holdes stabil og er blandt landets billigste. Anders skal betale over 120.000 kroner for at få fjernvarme. Forsyning henter ny direktør i ejerkommune. Moderaterne vil have mere atomkraft i Europa.
TV2 Fyn:
Sammen brænder de 460.000 tons CO2 af om året - men vil bruge milliarder på at fange den igen
Fortum og Fjernvarme Fyn er ved at finde den helt store lasso frem til CO2-fangst, fortæller TV2 Fyn. De to virksomheder ønsker at fange det meste af de 460.000 tons CO2, som de i øjeblikket brænder af hvert år.
Men det er ikke en gratis omgang. I Fortum taler projektleder Katrine Krogholm Magnussen om et trecifret millionbeløb for at rense røgen for kuldioxid. Hos Fjernvarme Fyn nævner udviklingsdirektør Kim Winther en udgift på 2 til 4 milliarder kroner.
- Oveni kommer omkostningerne til at transportere CO2'en væk og lagre den, siger Kim Winther.
Også hos Fortum spirer optimismen efter, at man tidligere har haft dommedags-tonerne fremme: I værste fald en lukning af virksomheden.
- Vi har fået lavet et optimeret projekt, der er omkostningsdygtigt, siger projektleder hos Fortum, Katrine Krogholm Magnussen.
*****
EnergiWatch:
Total Energies har postet trecifret millionbeløb i dansk CCS-satsning
Det franske energiselskab Total Energies har indtil videre investeret et ”trecifret millionbeløb” i det danske CCS-projekt Bifrost. Det er et EUDP-støttet projekt, der skal undersøge muligheden for storskala CCS, altså CO2 fangst, transport og lagring, i Danmark, fremgår det af EnergiWatch.
Siden Bifrost-projektet fik tildelt sin licens af de danske myndigheder i februar sidste år, har Total Energies foretaget seismiske undersøgelser af over 2000 kvadratkilometer af Nordsøens undergrund.
Undersøgelserne skal klarlægge, hvor der helt præcist skal bores en brønd, der kan gemme opsamlet CO2 fra industrivirksomheder i hele Europa væk i undergrunden i den danske del af Nordsøen.
Ambitionen er at kunne lagre mindst fem mio. ton CO2 årligt fra 2030.
Planen er at modtage CO2 fra den tunge industri i EU-lande som Sverige, Polen og særligt Tyskland. CO2en indfanges lokalt og fragtes så med skib eller via rørledninger til brønden i Haraldfeltet.
Ifølge GEUS kan der lagres op mod 22 milliarder ton CO2 i den danske undergrund.
*****
Klimamonitor:
Lolland vil ikke længere sende grøn strøm til København
Fremover skal grøn strøm produceret i Lolland Kommune blive indenfor kommunen, lyder byrådets udmelding. Solceller og vindmøller skal gøre lokal gavn og ikke blot komme københavnske virksomheder til gavn, siger Lollands borgmester ifølge Klimamonitor.
Konkret betyder det, at hvis en bygherre vil have tilladelse til at opføre en ny energipark, så skal det dokumenteres, at strømmen kan afsættes lokalt.
Ifølge DR argumenterer Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), for, at det ikke kan være rimeligt, at borgerne i kommunen skal leve med udsigt til »glasmarker og tårnhøje møller« for at københavnske virksomheder skal kunne kalde sig grønne.
Derudover forudser borgmesteren, at der fremover bliver større efterspørgsel på grøn strøm i kommunen i takt med, at man satser på Power-to-X anlæg, som skal omdanne store mængder strøm til grønne brændstoffer.
*****
Ligeher.nu:
Varmepris holdes stabil og er blandt landets billigste
Der er godt nyt til varmeforbrugerne i Hjørring, for varmeprisen holdes stabil i 2024. Ifølge Ligeher.nu er det meldingen fra Hjørring Varmeforsyning i en pressemeddelelse. I 2024 vil prisen for varmen således være på cirka 11.000 kroner, og forsyningsselskabet er derfor blandt de 6 procent billigste fjernvarmeselskaber i Danmark, fastslår man.
- Vi prioriterer stabilitet i prisen, og det sikres blandt andet ved at have flere strenge at spille på, når vi skal producere fjernvarme - så vi til enhver tid kan vælge den produktionsform, der giver den billigste varme til forbrugerne, lyder det fra bestyrelsesformand Mogens Pahl Christensen.
Han understreger, at man skal holde fast i en stor egenproduktion af fjernvarme, som kan suppleres med levering af f.eks. overskudsvarme fra eksterne leverandører.
- Vores egenproduktion af fjernvarme på biomasseanlægget har slået rekord, hvilket skyldes en mindre nedgang i mængden af affaldsvarme og mere end en halvering af den mængde varme, vi har fået leveret fra biogasanlæggene, lyder det videre fra formanden.
*****
Vejle Amts Folkeblad:
Anders skal betale over 120.000 kroner for at få fjernvarme
Landsby-borgere nord for Vejle skal betale en stor sum penge for at få fjernvarme via et fjernvarmeprojekt hos Trefor, der skal sende varmen ud til småbyerne Hornstrup og Grejs nord for Vejle.
Vejle Amts Folkeblad fortæller, at Anders Friis' bolig er en af de 400 husstande, der skal betale en høj pris for at få fjernvarme. Den samlede regning til fjernvarmerør og vvs-arbejde løber op i 122.000 kroner.
- Sidste år var prisen på gas tårnhøj, og i Hornstrup var vi desperate efter at få fjernvarme, men nu er gasprisen faldet igen, og vi har altså tid til at slå koldt vand i blodet nu og finde et bedre tilbud, for Trefors tilbud er alt for højt. Gasfyr skal først udfases i 2035, siger Anders Friis, der har siddet i den lokale varmegruppe under Hornstrup Lokalråd.
Prisen er ikke det eneste, Anders Friis er oprørt over. I det første projekt havde Trefor indregnet, at Anders og de andre landsbybeboere permanent skulle betale mere for varmen end andre Trefor-kunder.
- Jeg var rystet, da jeg fandt ud af, at Trefor ville låse os til højere pris. Jeg synes ikke, at Trefor har spillet med åbne kort i dette projekt. Det minder om bondefangeri, siger Anders Friis.
Charles Nielsen, direktør for Trefor Infrastruktur, siger, at Trefor har store omkostninger forbundet med at anlægge fjernvarmerør til Grejs.
*****
CleantechWatch:
Forsyning henter ny direktør i ejerkommune
Morsø Forsyning har ansat Morten Linnemann Madsen som ny adm. direktør for det kommunale forsyningsselskab, hvor han tiltræder 1. august. Han afløser Vivian Schmücker Søndergaard, der stoppede i februar i år, skriver CleantechWatch.
Morten Linnemann Madsen er i dag leder af afdelingen Miljø & Natur hos forsyningsselskabets ejerkommune Morsø. Herfra har han ”et indgående kendskab til Morsø Forsynings arbejde”, skriver selskabet i meddelelsen.
- Udnævnelsen af Morten markerer indgangen til en spændende tid for Morsø Forsyning, hvor vi får mulighed for et tættere og produktivt samarbejde med Morsø Kommune, udtaler Søren Goul, der er formand for bestyrelsen i Morsø Forsyning.
Direktørstolen har været ledig, siden Vivian Schmücker Søndergaard stoppede på posten i februar efter 14 år i selskabet, heraf de sidste seks år som adm. direktør.
I en meddelelse dengang skrev selskabet, at bestyrelsen og Vivian Schmücker Søndergaard var enige om, at der her er ”behov for en anden profil i spidsen” for Morsø Forsyning.
*****
Altinget.dk:
Moderaterne vil have mere atomkraft i Europa
Moderaternes kandidater til EU-valget bakker alle op om, at atomkraft bør spille en større rolle på det europæiske kontinent. Bergur Løkke Rasmussen (M) er ifølge Altinget.dk ikke afvisende over for atomkraft på dansk grund.
- Atomkraft er en nødvendig del af Europas fremtidige energiforsyning, lyder meldingen således fra Bergur Løkke Rasmussen, der også konstaterer, at han fx ingen betænkeligheder vil have, hvis Tyskland placerer et atomkraftværk ved Flensborg.
- Overhovedet ikke. Jo, hvis de har tænkt sig at bygge et tredjegenerationsværk med ældgamle teknologier, som er meget farlige, så nej. Men hvis de bygger et moderne kraftværk, vil jeg hoppe af glæde, fordi det vil producere en masse stabil grøn strøm, også til Syddanmark, svarer Bergur Løkke Rasmussen.
Bergur Løkke Rasmussen ser atomkraft som en central løsning for den stigende energimangel, som rækker ud over Europas grænser. Derfor bør EU bruge flere ressourcer på at forske i og videreudvikle atomkraft, blandt andet ved at fremme de såkaldte small moduler reactors, mener M-kandidaten.
Små modulære reaktorer er mere kompakte og væsentlig mindre versioner af atomkræftværker, der kan samles sammen og dermed er mere fleksible end traditionelle værker.
- De kan virkelig være med til, at for eksempelvis afrikanske lande kan springe utrolig mange trin over, som vi i Europa allerede har været igennem, siger Bergur Løkke Rasmussen om teknologien.
Skriv kommentar