Overtog det lokale varmeværk - og endte med at hænge på millionbøde

Energy Supply:
Overtog det lokale varmeværk - og endte med at hænge på millionbøde

Da direktør Thorkil B. Neergaard fra Brønderslev Varme underskrev aftalen i 2022 om at overtage en række aktiver fra det lokale varmeværk, Ø. Brønderslev Fjernvarme, var alle parter glade. Men det har vist sig, at det nu kan ende med at blive en dyr fornøjelse, fordi det lille varmeværk med 350 kunder, er anklaget for at være en del af et kartel styret af virksomheden Effekthandel.

Forsyningstilsynet står nemlig fast på, at Brønderslev Varme skal betale bøden, selv om de intet har med de tidligere handler at gøre. Og nu er bøden vokset fra godt én til 10 millioner kroner, efter at Konkurrencestyrelsen har afvist en klage over beslutningen fra Forsyningstilsynet, fremgår det af Energy Supply.

Han sammenligner forløbet med, at man køber en brugt bil, hvorefter man modtager en fartbøde for en forseelse, som den tidligere ejer har begået.

- Det er en fuldstændig vanvittig proces at køre med, siger Thorkil B. Neergaard.

- Bøden står slet, slet ikke mål med det beskedne beløb, som Ø. Brønderslev Fjernvarme potentielt kunne have tjent på samarbejdet.

Derfor har Brønderslev Varme - i samarbejde med de øvrige implicerede i sagen og en fælles advokat - stævnet Konkurrencestyrelsen for at have truffet en forkert afgørelse.

- Vi mener simpelthen, at deres afgørelse er en ulovlig beslutning. Derfor vil vi nu have rettens ord for, at vi ikke har gjort noget forkert, siger Thorkil B. Neergaard.

Ifølge ham kan Sø- og Handelsretten først behandle sagen om et års tid.

*****

Prisstigning på 46 milliarder rammer dansk havvind: »Der er jo ikke en krone at tjene«

Regeringens planer om at tjene milliarder på havvind er tæt på at kollapse ifølge nye, opsigtsvækkende beregninger, fremgår det af Finans.dk. Klimaministeren erkender, at prisstigninger, renter og inflation presser økonomien, men han er fortsat fortrøstningsfuld.

Det er beregninger fra konsulenthuset PwC, der ifølge mediet advarer om, at økonomien vakler.

- Der er jo ikke en krone at tjene på det her. Det viser tallene. Medmindre der sker nogle voldsomme ændringer i markedet eller kommer et uventet teknologispring, så er det svært at se, hvordan der skulle blive penge til at betale staten, siger Kent Damsgaard, adm. direktør hos Forsikring & Pension (F&P).

Kent Damsgaard opfordrer på det kraftigste politikerne til at tage situationen alvorligt. Ellers risikerer man, at investorer og energiselskaber dropper de danske projekter, så de storstilede danske havvindplaner ender som en dundrende fiasko.

- Man skal jo ikke investere penge i at tabe penge, siger han.

Klimaminister Lars Aagaard (M) er blevet præsenteret for PwC’s beregninger. Han er ifølge ministeriet begrænset i sine udtalelser af hensyn til det igangværende udbud, men han understreger, at fundamentet for den danske havvindstrategi er, at møllerne skal kunne bygges uden støtte.

- Samtidig er det klart, at verden ændrer sig, og vilkårene for havvind bevæger sig. Prisstigninger, renter og inflation trækker i én retning, mens øget efterspørgsel efter grøn strøm og brint trækker i en anden, skriver ministeren i en mail.

*****

CleantechWatch:
Affaldssektoren ånder ud efter endelig lov om CO2-skat: "Fornuften har sejret"

Med vedtagelsen af to nye lovforslag har danske affaldsselskaber fået begravet frygten for at kunne ende med at betale CO2-afgift for drivhusgasser, de ikke udleder. Det vækker lettelse hos bl.a. brancheforeningen Cirkulær, skriver CleantechWatch.

- Fornuften har sejret. Nu ender vi med det, der er det eneste rigtige – nemlig at man selvfølgelig ikke skal betale afgift for den CO2, man ikke udleder, siger Jens Bomann Christensen, direktør brancheforeningen Cirkulær, til CleantechWatch.

Sammen med flere af sine medlemmer fra de kommunalt ejede forbrændingsanlæg rettede han i marts skarp kritik af et udkast til lovforslaget om den nu vedtagne CO2-afgift på industrien, der er en del af den såkaldt grønne skattereform.

Udkastet fra Skatteministeriet lagde op til, at fjernvarmeproducerende affaldsselskaber alene ville kunne spare halvdelen af den kommende CO2-afgift på samlet 750 kr., hvis de etablerede af CO2-fangst og lagring. Dermed ville selskaberne i praksis ende med at betale CO2-afgift, som om drivhusgasserne blev sendt ud i atmosfæren, selvom den i praksis bliver lagret i undergrunden.

- Total absurd, lød det over for CleantechWatch fra Jacob H. Simonsen, direktør i Amager Ressourcercenter (ARC).

Bjarke Munk Jensen fra aarhusianske Kredsløb kaldte forslaget ”skammeligt, ærgerligt og en lille smule uanstændigt”.

*****

Randers Amtsavis:
18 millioner kroner kickstarter fjernvarmen i Assentoft: Direktør forventer gravemaskine-effekt

Det sidste vigtige mål er nået, så fjernvarmeudrulningen kan begynde i Assentoft. De manglende 18 millioner kroner fra Fjernvarmepuljen er nu på plads, så Verdo kan komme i gang, skriver Randers Amtsavis.

- Det er tilstrækkeligt til at sætte gang i næste trin, fortæller divisionsdirektør fra Verdo, Jesper Møller Larsen, som i øvrigt er rigtig glad for, at projektet er nået hertil.

- Det er super positivt. Det betyder rigtig meget for mig at komme i gang med fjernvarmeudrulningen i Assentoft. Det er både godt for forbrugerne i byen, men også for alle vores fjernvarmekunder i Randers. Så er vi flere til sammen at løfte udgifterne, forklarer han.

Projektet skal efter planen gå i jorden i løbet af efteråret, at de første skal være koblet på allerede inden jul. Og det bliver med overskudsvarme fra DAKAs – også selv overskudsvarmen ikke nødvendigvis bliver taget med fra begyndelsen.

- Vi har rigelig forsyningskapacitet selv, og det gør projektet billigere, at vi ikke skal ud at investere i varmepumper til at modtage overskudsvarmen. Til gengæld kan det være en mulighed, vi på sigt kan investere i, hvis det giver mening, forklarer Jesper Møller Larsen.

Når arbejdet går endeligt gang, har Jesper Møller Larsen en særlig erfaring med sig. For selvom projektet allerede har 66 procent positive tilkendegivelser, har han oplevet, at der sker noget, når folk ser arbejdet gå i gang.

- Jeg kalder det gravemaskine-effekten, siger han og forklarer, at det handler om, at flere vil være med, når det bliver konkret på den måde.

- Det kan være, vi når helt op på 70 procent, håber han.

*****

Ligeher.nu – Jammerbugt:
Lokalt varmeværk runder milepæl: Jimmy er nummer 2.500

For nylig kunne en glad varmemester, Kenny Lundtoft, overrække en buket blomster til en overrasket Jimmy Madsen fra Gøttrup, som ejer et udlejningshus i landsbyen med ny-tilsluttet fjernvarme fra Fjerritslev Fjernvarme. Han er nemlig kunde nummer 2.500, skriver Ligeher.nu – Jammerbugt.

- Fjerritslev Fjernvarme er inde i en god udvikling, siger næstformanden i bestyrelsen Henrik Agesen.

- Forbrugerne sætter pris på, at fjernvarme er en nem løsning, hvor varmen kommer hver eneste dag - uden at man skal huske at bestille olie og eftersyn - og uden at man skal bruge al fritiden på at sanke brænde. Samtidig er det jo et stort politisk ønske at få så mange husstande som muligt over på fjernvarme.

Fjerritslev Fjernvarme har været lidt af en pioner på området, da de fleste bysamfund i den tidligere Fjerritslev kommune er tilsluttet varmeværket, så det ikke kun er husejerne i selve Fjerritslev, der nyder godt af varmeværkets tilbud.

- Allerede i 2012 blev der lagt sidste hånd på en stor udvidelse af ledningsnettet, så Vester Thorup, Klim, Skræm, Bonderup, Gøttrup og Bejstrup kom med, fortæller Henrik Agesen, der selv bor i Klim.

- Her steg forbrugerantallet fra cirka 1.400 til cirka 2.325. Siden er der heldigvis løbende kommet mange nye tilslutninger, så der er god grund til nu at markere tilslutningen af forbruger nummer 2.500. Fjerritslev Fjernvarme er etableret i 1959.

*****

Altinget.dk:
Danmark er tættere på at nå klimamålet end hidtil antaget

Den officielle klimafremskrivning undlader kendt viden og undervurderer, hvor meget braklagte marker og græsmarker reducerer landbrugets CO2-udledning. Det fastslår Klimarådet ifølge Altinget.dk.

Det seneste klimavirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet viser, at braklægning og omlægning til græsmarker binder mere CO2 end hidtil antaget. Effekten er endnu ikke medregnet i den danske klimafremskrivning, der udkom i april i år.

Og derfor udleder landbruget reelt mindre end Danmarks officielle klimaregnskab viser. Det slår Klimarådet fast i sin kommentering af den seneste klimafremskrivning, der blev offentliggjort torsdag.

Det betyder ifølge Klimarådets formand, Peter Møllgaard, at der alt andet lige skal findes færre reduktioner i landbruget end klimafremskrivningen viser, når regeringen og organisationerne mødes i de kommende uger i den grønne trepart.

- Det korte svar er, ja. Når modellen, der anvendes til fremskrivningen opdateres, så må det forventes at reducere mankoen, siger Peter Møllgaard, der mener, at omlægning af for eksempel korn til brak eller græs øger optaget i jordens kulstofpulje i mange år.

- Denne opfattelse har været udbredt blandt forskere og myndigheder i flere år og var blandt andet forudsætningen for alle klimaeffektberegningerne, der ligger bag landbrugsaftalen fra 2021, Ekspertgruppen for en grøn skattereforms rapport om landbruget fra 2024 og Klimarådets rapporter, skriver Klimarådet i sin kommentering.

*****

DR.dk:
S-profil vil sende klimaregning til 400.000 boligejere

For at gavne klimaet og sikre uafhængigheden af Putins gas skal boligejerne mødes med et krav om, at deres bolig mindst er energimærke E i 2035. Det er ønsket fra en af Socialdemokratiets topkandidater til EP-valget søndag, fremgår det bl.a. af DR.dk.

Det er Niels Fuglsang, der kommer det opsigtsvækkende forslag, som vil påvirke hundredtusindvis af danske boligejeres økonomi.

- Jeg mener, at vi bør stille nogle krav om, at de laveste energiklasser F og G skal udfases. Det koster mange penge for de boligejere, der sidder i sådan nogle boliger, der ikke er isoleret, og hvor varmen forsvinder ud af vinduerne, når de hvert år skal betale for den energiregning, siger han ifølge DR.dk.

- Så jeg mener, at når vi reviderer EU's bygningsdirektiv i 2027 eller 2028, så må vi sige, at i 2035 skal F og G-energiklasserne være fortid. De skal være opgraderet til mindst energiklasse E.

Der er omkring 400.000 enfamiliehuse i Danmark, som i dag ikke lever op til energimærke E, oplyser professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Per Heiselberg, der også er medlem Klimarådet.

Det vil i gennemsnit koste de boligejere cirka 300.000 kroner i form af investeringer i energiforbedringer at nå op i energimærke E. Det viser en beregning fra 2021, som eksperter fra Aalborg Universitet har lavet.

- De energiforbedringer, de skal i gang med, er først og fremmest at skifte deres varmeforsyning. De boliger, som har oliefyr eller gasfyr, kan konvertere til fjernvarme eller varmepumpe, siger Per Heiselberg.

*****

Altinget.dk:
Enhedslisten foreslår grøn EU-grundlov: "Der er brug for meget mere EU"

Miljø og klima skal skrives ind i EU's traktater, mener Enhedslisten, der revser de nuværende traktater for ikke at være tidssvarende. Det fortæller Altinget.dk.

- EU's nuværende traktater spænder ben for, at lande kan vægte miljø og klima over hensynet til virksomheder, siger politisk ordfører i Enhedslisten, Pelle Dragsted, og fastslår videre:

- Landene skal have lov til at sætte naturen og hensynet til menneskers sundhed før hensynet til de store selskabers ret til at handle og tjene penge.

Pelle Dragsteds anke mod de nuværende traktater bunder i, at hensynet til den fri bevægelighed i EU betyder, at virksomheders ret til at sælge, hvad de vil, hvor de vil, "kolliderer med vores rettigheder til et rent miljø og en fremtid uden klimaforandringer".

Ifølge Enhedslisten-frontfiguren er det eksempelvis besværligt at forbyde farlige stoffer i EU, fordi det bliver anset som en markedshindring, ligesom et forbud mod for eksempel forbrændingsmotorer kan møde den forhindring, at det bliver anset som diskrimination af en bestemt teknologi.