Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 forsyningsselskaber

EnergiWatch:
Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 forsyningsselskaber

Regeringen ønsker et stærk beredskab hos landets forsyningsvirksomheder. Det er udgangspunktet for et nyt lovforslaget, der udover at bliver præsenteret af regeringen, nu også er sendt i høring. Det skriver EnergiWatch.

Det anslås, at 203 mindre forsyningsvirksomheder i energisektoren skal omfattes af krav om at have en beredskabsplan, så de er klar i tilfælde af angreb. Derudover skal beredskabskravene i energisektoren generelt styrkes, og der skal være faste tilsyn med flere energivirksomheder.

- Worst case er jo mørke og kulde. Nu skal man ikke skræmme livet af danskerne, men vi står i en situation, hvor trusselsniveauet går op. Det betyder ikke, at vi har forventning om, at vores lys og varme bliver slukket i morgen - det har vi trods alt ikke - men vi skal sørge for, at vi har modstandskraften, hvis det sker, siger Lars Aagaard til Berlingske.

For at understrege behovet for et styrket beredskab blev truslen for destruktive cyberangreb mod Danmark for nylig hævet fra lav til middel.

*****

EnergiWatch:
Dansk Fjernvarme efter Aagaards cyber-melding: "Der er ingen vej udenom"

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme istemmer sig ministerens holdning til, at kommende EU-direktiv ikke er nok til gardere sig mod potentielle cyberangreb. Derfor er fjernvarmesektoren positiv overfor de nye beredskabstiltag, der er på vej, fremgår det af EnergiWatch.

- Der er ingen vej udenom, hvis vi skal være troværdige og have en høj forsyningssikkerhed. Arbejdet har allerede været i gang blandt vores medlemmer de seneste to år, siger Kim Behnke, der er udviklingskonsulent inden for beredskabsarbejde i Dansk Fjernvarme, til EnergiWatch.

Ifølge ministeren er EU’s kommende direktiv Nis2 ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre sikkerheden blandt de danske forsyningsselskaber. Derfor er der i et nyt lovforslag, der kommer i denne uge, lagt op til 12 supplerende krav, som forsyningsselskaberne skal følge.

Ifølge Kim Behnke er det også nødvendigt, da EU-direktivet ikke har taget højde for helt centrale dele af fjernvarmeselskabers udstyr og dets sikkerhed. Det er det såkaldte OT-udstyr, der er tale om.

- Det står der meget lidt om i Nis2-direktivet, men det er der, hvor den største sårbarhed er herhjemme, siger Kim Behnke og fortsætter:

- Hackerne går ikke efter at forhindre os i at skrive regninger til hinanden. Nej, de prøver at hacke sig ind og slukke for vores udstyr. Området vil blive dækket i det, vi kalder det klassiske beredskab, som kommer med denne lovgivning.

******

Energy Supply:
Milliardoverskridelse i fjernvarmeprojekt: - Alt, hvad der kunne gå galt, er stort set gået galt

DIN Forsyning har været ude i noget nær frit fald omkring deres storstilede fjernvarmeprojekt Fremtidens Fjernvarme, fremgår det af bl.a. Energy Supply, der bl.a. skriver, at budgettet for projektet er i frit fald.

Prisen er således fordoblet, og omkostningerne har nu passeret 2 mia. kroner – samlet er regningen vokset fra lidt over én milliard oprindeligt til nu 2,3 milliarder kroner.

Årsagerne til budgetoverskridelserne er mange, og bestyrelsesformand Kurt Bjerrum nævner selv på polemikken omkring den indkøbte og kasserede kedel samt corona og krig, som de væsentligste men ikke eneste årsager.

- Vi har også bygget under tidspres på grund af, at vores aftale med Ørsted udløber. Desuden har vi indkøbt en havvandsvarmepumpe med en 40 procent højere ydelse og bygget en fordelercentral, der ikke var med i det oprindelige projekt, fortæller Kurt Bjerrum.

Sammenlagt har de mange bump på vejen også forårsaget overskridelser af tidsplanen.

- Vi har haft en længere byggeperiode. Det koster også. Og så har der generelt set været historisk høje prisstigninger på grund af krig og corona, forklarer han.

*****

Klimamonitor:
Hofor kaster milliarder efter elkedler

Hovedstadens forsyningsselskab, Hofor, melder nu, at de vil supplere den tidligere annoncerede investeringsplan i varmepumper med milliard-investeringer i elkedler. Klimamonitor skriver, at investeringen i elkedler bliver på et sted mellem 3 og 5 milliarder kroner.

Mere konkret vil selskabet etablere op til 550 MW elkeder oven i de 300 MW varmepumper, der er under etablering. Resultatet vil blive en reduktion af biomasseforbruget på kraftvarmeværker i hovedstadsområdet på mellem 30 og 35 procent senest i 2033 i forhold til det nuværende fjernvarmeforbrug.

- Med elbaserede løsninger i fjernvarmesystemet kan varmen til københavnerne i meget højere grad komme fra sol- og vindenergi - og vi får en forsyning, som er flerstrenget og robust. Alt i alt kommer det til at understøtte vores mål om en grønnere, mere sikker og konkurrencedygtig fjernvarmeforsyning, udtalerer Gorm Elikofer, der er direktør for Energi i Hofor, i pressemeddelelsen.

Selskabet forventer også, at overgangen til mere elektricitet vil give mere stabile priser og for at underbygge det, inkluderer investeringen også små, lokale varmelagre. Her kan varme opmagasineres i op til et døgn, når er meget el fra vindmøller og solceller i elsystemet – og priserne derfor er lave.

*****

EnergiWatch:
Odsherred mister eksternt bestyrelsesmedlem efter to måneder

Niels Larsen blev for nylig valgt ind på forsyningsselskabets bestyrelse sammen med den nye formand, Susan Münster. Nu siger han farvel, fordi han i mellemtiden er blevet ansat i Dansk Fjernvarme, fremgår det af EnergiWatch.

Niels Larsen har indtil sin ansættelse været direktør for Decentral Energi. Dansk Fjernvarmes vedtægter tilsiger, at brancheorganisationen ikke kan have folk i bestyrelserne hos sine medlemmer, heriblandt altså Odsherred Forsyning.

- Det er den eneste årsag, der er. Det er helt udramatisk, siger han til EnergiWatch om sit stop i bestyrelsen for Odsherred Forsyning.

Var planerne med Dansk Fjernvarme på tegnebrættet, da du sagde ja til posten hos Odsherred Forsyning, lyder spørgsmålet fra EnergiWatch.

- Nej, det vidste jeg ikke, da jeg sagde ja (til posten, red.), siger Niels Larsen.

*****

Ingeniøren.dk:
Cheføkonom: Højredrejning i EU kan fordyre den grønne omstilling

De traditionelle konservative, der udgør midten i EU, står fortsat stærkest efter et godt parlamentsvalg og vil sikre den grønne omstilling. Men den styrkede højrefløj kan bremse og fordyre den, mener lektor hos Københavns Universitet og cheføkonom hos IDA. Det skriver Ingeniøren.dk.

- Når vi taler om sikkerhed, handler det i øjeblikket meget om energiomstilling. Der er stor enighed i Europa om, at vi skal være selvforsynende og uafhængige af andre. Derfor vil der fortsat være fuld tryk på den grønne omstilling. Man skal heller ikke glemme, at der også er rigtig mange penge at tjene her, siger Jens Ladefoged , lektor hos Københavns Universitet, til Ingeniøren.

Trods de positive meldinger om, at EU’s grønne strategi vil fortsætte, så er søndagens valgresultater ikke helt uden panderynker. Cheføkonom hos ingeniørforeningen IDA, Anders Overvad, peger blandt andet på, at der i øjeblikket er masser af vigtige emner på paletten, såsom sikkerhed, migration og økonomi, hvilket kan tage noget af opmærksomheden fra den grønne omstilling.

Og det kan betyde, at det vil kunne tage længere tid at beslutte og implementere grønne aftaler, da flere kompromisser vil blive nødvendige.

- Da EU i 2020 vedtog Green Deal mødte den stor modstand fra den yderste højrefløj i unionen, der ikke var tilfreds med de hårde reguleringer af landbruget, industrien og fossile køretøjer, fortæller han og fortsætter:

- Selvom vi ikke skal forvente en tilbagerulning af Green Deal, vil vi sandsynligvis se en intensiveret debat om reguleringerne, når EU-Parlamentet inden alt for længe skal diskutere klimamålsætningerne for 2040, siger Anders Overvad.