Gå til hovedindhold

Lars Aagaard: Ikke brug for flere energisparetiltag

LÆS I DAG: Professor: Køreplan bygger på »vås« – der er brug for flere energibesparelser. Odsherred vil frede vand- og spildevandsselskaber midt i økonomiske kvaler. Presset forsyning venter snarligt svar: "Politianmeldelsen er stadig aktiv". Danmarks naturgasforbrug fortsætter med at falde. Ukraine-krig sender CO2 svarende til mere end tre gange Danmarks årlige udledning ud i atmosfæren.

17. jun. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    GridTech:
    Lars Aagaard: Ikke brug for flere energisparetiltag

    Energibesparelser er tæt på ikke længere at have en reel effekt på CO2-udledningen. Derfor er det nu vigtigere at bruge energien effektivt end at spare på den, lyder det i nyt udspil fra Regeringen. Det skriver GridTech.

    »Den bedste energi er den, vi bruger mest effektivt,« lød det således i en pressemeddelelse udsendt i anledning af offentliggørelsen af regeringens ”køreplan for energieffektivitet”.

    Køreplanen viser, hvordan Danmark kan opfylde de energisparekrav, vi har påtaget os, for at EU kan nå sit overordnede mål om at reducere energiforbruget med 11,7 pct. i 2030 i forhold til et referencescenarie for 2020.

    For Danmark betyder målet, at vores endelige energiforbrug i 2030 højest må være 575 PJ. I 2022 var det endelige energiforbrug imidlertid allerede nede på 555 PJ, og det forventes at falde til 550 PJ i 2030.

    Derfor er en af hovedpointerne i køreplanen, at der faktisk ikke er brug for nye energisparetiltag.

    - Danmark har været et foregangsland på energieffektivitet siden oliekrisen i 1970’erne og har gennemført en række store energisparetiltag, der har reduceret det danske energiforbrug, herunder eksempelvis afgifter på energi og CO2, en justeret bilbeskatning og en række tilskudspuljer, der er målrettet energieffektiviseringer og udfasning af fossile brændsler til mere energieffektive teknologier. Indsatsen betyder, at det skønnes, at Danmark lever op til forpligtelsen uden igangsættelse af nye tiltag, hvilket også afspejler, at Danmark er på forkant og længe har været ambitiøse med den nationale energispareindsats, står der således i køreplanen.

    *****

    GridTech:
    Professor: Køreplan bygger på »vås« – der er brug for flere energibesparelser

    Såvel klimaminister Lars Aagaard som regeringen har misforstået noget helt afgørende, når både ministeren og regeringen melder ud, at vi ikke har brug for at lancere flere energibesparelser. Det mener energiprofessor Brian Vad Mathiesen ifølge GridTech.

    - Udspillet emmer lidt af en antagelse om, at når hele varmesystemet bliver grønt, kan vi egentlig bare bruge løs. Vi skal bare gøre det fleksibelt. Men det er simpelthen noget vås, siger Brian Vad Mathisen til GridTech.

    For selvom man kan rykke lidt på, hvornår energiforbruget er størst, og størrelsen af spidslasterne, så rykker det ikke nok i forhold til de effekter, der kan opnås ved at mindske energibehovet generelt.

    - At der kommer flere solceller ind i systemet betyder, at vi skal kunne skrue op og ned for energiforbruget. Men det kan vi stort set klare ved at styre opladningen af de stadigt flere elbiler og produktionen på de store varmepumper i fjernvarmen og fra elektrolyseanlæg, siger energiprofessoren og peger i stedet på, at varmeforbruget er den store gamechanger.

    - Energiforbruget til transport er imidlertid vanvittigt meget mindre end energiforbruget til opvarmning af vores bygninger. Vi har fem måneder om året, hvor de skal varmes op, og spidslasterne på de koldeste dage er bestemmende for, hvor meget vi skal udbygge vores elnet, og hvor mange kraftværker, vi skal have stående standby. I forhold til den udfordring betyder det ikke så meget, om du kan flytte lidt rundt på behovet i tid. Det afgørende er at få spidslasterne reduceret, siger Brian Vad Mathiesen.

    *****

    CleantechWatch:
    Odsherred vil frede vand- og spildevandsselskaber midt i økonomiske kvaler

    Siden marts har det været usikkert, hvorvidt alvorlige økonomiske udfordringer i datterselskabet Odsherred Varme vil få konsekvenser for resten af forsyningsselskabet. Men nu lyder meldingen fra Odsherred Forsyning, at et strandet og milliarddyrt fjernvarmeprojekt ikke vil påvirke resten af koncernen – for nu i hvert fald. Det skriver CleantechWatch.

    Dermed kan forsyningsselskabets aktiviteter inden for vand- og spildevandshåndtering i første omgang fortsætte ufortrødent, lyder en ny vurdering fra Odsherred Forsyning, efter at forvaltningen i Odsherred Kommune har været i dialog med både eksterne rådgivere, samt hvad der beskrives som centrale embedsmænd i Danmark og EU.

    ”Med den foreløbige afklaring af den økonomiske situation omkring vand- og tømningsselskaberne rettes alt fokus nu på situationen omkring Odsherred Varme,” skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

    Den nye vurdering af Odsherred Forsynings finansielle ståsted lander få dage før et møde i kommunens økonomiudvalg, der netop skal tage stilling til at genoptage en række lån på sammenlagt 90 mio. kr. til forsyningsselskabet vand- og spildevandsselskaber. Det fremgår af en dagsorden for et møde i kommunens økonomiudvalg, der efter planen skal afholdes tirsdag.

    *****

    CleantechWatch:
    Presset forsyning venter snarligt svar: "Politianmeldelsen er stadig aktiv"

    Odsherred Forsyning forventer inden sommer nyt om det strandede fjernvarmeprojekt, der har resulteret i en politianmeldelse af selskabets tidligere økonomidirektør. Det skriver CleantechWatch.

    Nu melder bestyrelsesformanden for Odsherred Forsyning, nyligt tiltrådte Susan Münster, at både fjernvarmeprojektet samt den tidligere økonomidirektørs skæbne rykker et skridt nærmere en afklaring.

    - Politianmeldelsen (mod den tidligere økonomidirektør, red.) er stadig aktiv, og vi venter på, om der bliver rejst en sag. Lige nu er vi selv i gang med at få gennemført en juridisk vurdering, og den nærmer sig sin afslutning, siger hun til CleantechWatch og tilføjer, den formentlig er på plads inden udgangen af juni.

    Udgangen af juni er ligeledes tidshorisonten for datterselskabet Odsherred Varmes skæbne. Det er i det selskab, at det milliarddyre fjernvarmeprojektet, og de dertilhørende mærkbare økonomiske konsekvenser, har rodfæstet sig.

    Ifølge Susan Münster bliver der arbejdet på højtryk for at finde de rette løsninger inden et møde i Odsherred Byråd 25. juni.

    - Forhåbentlig er der en afklaring der. Hvis ikke, så er der i hvert fald en status der, for der er virkelig stort fokus på, at kunderne skal have et svar. Der er ingen, der synes, at det er en særlig hensigtsmæssig eller lykkelig situation, lyder det fra forsyningsformanden.

    *****

    EnergiWatch:
    Danmarks naturgasforbrug fortsætter med at falde

    Det danske forbrug af naturgas faldt 3,6 procent fra 2022 til 2023, samtidig med at vi brugte mere vedvarende energi. Dermed er afhængigheden af naturgas faldet jævnt siden energikrisen i 2022, fremgår det af EnergiWatch.

    Udviklingen i 2023 kommer oven på et 2022, hvor naturgaspriserne steg voldsomt som følge af sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine.

    Det fik naturgasforbruget til at falde kraftigt, og forbruget er altså faldet yderligere sidste år, selv om priserne er nede i et mere normalt leje igen.

    Det er blandt andet sket takket være et fald i brugen af naturgas i energiforsyningen, men også i husholdningerne kan det mærkes, at en del boligejere har skiftet naturgasfyret ud med andre energikilder.

    - Det er endnu et godt skridt for den grønne omstilling. Jeg noterer mig, at andel af biogas fortsætter op, og dermed er vi godt på vej til at sikre et 100 procent grønt gassystem, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri, i en kommentar til tallene.

    *****

    Klimamonitor:
    Ukraine-krig sender CO2 svarende til mere end tre gange Danmarks årlige udledning ud i atmosfæren

    Ruslands krig mod Ukraine er en klima- og miljøkatastrofe, viser ny rapport fra det ukrainske miljøministerium og private grupper. Krigen har således været direkte årsag til, at der bliver ledt 175 millioner ton CO2 ud i atmosfæren, skriver Klimamonitor.

    175 millioner ton CO2 er den samme mængde som årlige udslip fra 90 millioner biler eller det totale udslip fra Holland gennem et år.

    Udslippene kommer fra milliarder af liter brændstof fra militære køretøjer, fra brændte marker og skove (op mod en million hektar), sprængninger af hundredvis af olie- og gasinstallationer og enorme mængder jern og stål, som er blevet anvendt til forstærkninger frontlinjerne.

    I begyndelsen af krigen, der har kostet titusindvis af menneskeliv og drevet millioner på flugt, kom de største udslip fra omfattende ødelæggelser og genopbygninger. Men senere er der mest tale om udslip fra kampe, udslip fra brændende landskaber og ødelæggelser af infrastruktur i energisektoren, viser rapporten fra miljøministeriet i Ukraine.

    Andre klikkede på...