Brian Vad i skarp ordkrig om prisloft på overskudsvarme

Energy Supply:
Brian Vad i skarp ordkrig om prisloft på overskudsvarme

Mens der ventes i spænding på regeringens holdning til prisloft på overskudsvarme, blev der onsdag luftet nogle skarpe ord i fællessalen på Christiansborg om emnet under den traditionelle Energipolitisk Åbningsdebat. Det fortæller Energy Supply.

- Der er nogle showstoppere rundt omkring i vores samfund og i vores administration, som gør, at nogle af tingene, vi gerne vil, bliver skrottet af administrative procedurer og embedsfolk, der har egne kæpheste, sagde Brian Vad Mathiesen og fortsatte:

- Det er jo ikke sådan, at der er nogle politikere, der vågner op klokken 3 om natten og tænker "vi skal have et forbrugerprisloft eller et prisloft på overskudsvarme". Det må jo være noget, der kommer fra embedsværket, sagde Brian Vad Mathiesen.

Ordene faldt under energiprofessorens oplæg, hvor han luftede både sine bekymringer i forhold til den energipolitiske situation, og ligeledes de positive betragtninger, han kan konstatere i den grønne omstilling.

Vicedirektør i DI med ansvar for klima, grøn omstilling og energi, Anne Højer Simonsen, var dog langt fra enig med Brian Vad Mathiesen, da hun indtog talerstolen.

- Der findes ikke embedsmænd i Danmark, der sidder og opfinder mærkelige problemer og kører af sted med det, uden at en af de vigtigste 179 mennesker i landet stiller spørgsmålstegn ved det, sagde Anne Højer Simonsen og forklarede, hvordan det kan være en svær situation at skulle navigere inden for nogle politiske rammer, hvor der for eksempel kan være et politisk ønske om at sikre billig fjernvarme for forbrugerne og få det til at kalibrere med et prisloft.

- Men jeg synes, det er helt galt at skyde på embedsmændene. Det er en politisk diskussion, understregede hun.

*****

CleantechWatch:
Affaldslov udskydes igen: "Uvist" om loven bliver til noget

Den planlagte lov om selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser er nu for anden gang udskudt. Det viser regeringens nye lovprogram, der blev lagt frem for nogle dage siden, hvor loven ikke figurerer over kommende lovarbejder.

Dermed må landets kommunale affaldsselskaber atter væbne sig med tålmodighed for at finde ud af, hvordan en lov om selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser skal udmøntes. Det skriver CleantechWatch.

Det har man også bidt mærke i hos Brancheforeningen Cirkulær, som repræsenterer den kommunale affaldssektor. Her kommer det ikke som en overraskelse, at loven atter står til en udskydelse, lyder det fra kommunikationschef Niels Toftegaard.

- Det er ikke overraskende for os. Vi er godt klar er over, at loven giver nogle problemer. Men den står i en politisk aftale, og det er noget, der fylder en del hos de kommuner, som skal selskabsgøre deres ydelser. Jo hurtigere en afklaring, jo bedre.

Niels Toftegaard refererer til en politisk aftale fra august 2022, der påbyder alle kommuner at udskille deres affaldsydelser i separate aktieselskaber. Bagtæppet for aftalen var en dom fra landskatteretten fra 2020, der med henvisning til EU’s momsdirektiv lød, at landets kommuner i årtier uretmæssigt havde opkrævet moms på sine affaldsydelser.

*****

EnergiWatch:
Ny prognose sender datacentres elforbrug mod skyerne

Nye tal fra Energistyrelsen anslår en fordobling af det fremtidige elforbrug i danske datacentre i 2040 i forhold til prognosen for et år siden. Det fremgår ifølge EnergiWatch af en fremskrivning af datacentres elforbrug i et baggrundsnotat, Energistyrelsen har udarbejdet for Energinet.

Energistyrelsen anslår, at datacentre på dansk jord i 2040 vil have et elforbrug på 29.000 GWh om året. Tallet er beregnet med afsæt i de projekter, der er blevet meldt ind til Energinet, som står bag udvidelsen af det danske elnet.

Da Energistyrelsen lavede en tilsvarende beregning for et år siden, lå det anslåede forbrug i 2040 på knap 15.000 GWh.

- Man kan konstatere et stort spring, og det er et større spring, end vi har set tidligere, siger Signe Wichmann Nordholt fra Energistyrelsen.

Signe Wichmann Nordholt betoner dog, at fremskrivningen er udtryk for det maksimale elforbrug i tilfælde af, at datacentrene bruger al den kapacitet, de har meddelt om til Energinet.

- Fremskrivningen viser en øvre grænse for elforbruget, men det faktiske elforbrug vil sandsynligvis vise sig at blive mindre. Vi ved bare ikke hvor meget, og det afhænger fuldstændig af, hvordan datacentrenes forretning udvikler sig,”siger hun.

*****

Fyens Stiftstidende:
Nu er fjernvarmen blevet dyrere

På et byrådsmøde i slutningen af juni blev det besluttet, at det bliver markant dyrere at skrue op for varmen hos 200.000 odenseanere. Og det skulle ske fra og med den 1. oktober, så nu er prisstigningen på 21 procent trådt i kraft, skriver Fyens Stiftstidende.

Den procentvise prisstigning betyder, at det kommer til at koste 15.396 kroner årligt at opvarme et hus på 130 kvadratmeter.

Det er Odense Kommune, der ejer Fjernvarme Fyn, som har lagt op til at hæve prisen, fordi selskabet forventer et underskud på cirka 70 millioner kroner for 2024. Primært fordi man tjener langt mindre på at sælge el end tidligere, og brændsler er blevet dyrere.

Fjernvarme Fyn varslede deres kunder om prisstigningerne tre måneder forinden, og de er ikke blevet mødt af desperate kunder, som ikke kan betale deres fremtidige regning.

- Det er begrænset, hvad vi har fået af reaktioner på de prisstigninger, der blev meldt ud i juni 2024. På selve dagen, hvor de nye priser trådte i kraft (tirsdag 1. oktober, red.), modtog vi én henvendelse fra en kunde, der gerne ville kende sit fremtidige forbrug, lyder det fra Jesper Schmidt Kruse, kundecenterchef hos Fjernvarme Fyn i en mail.

*****

Energy Supply:
I Sdr. Vissing tror de fortsat på termonet

På trods af usikkerhed om finansieringen fastholder landsbyen Sdr. Vissing i Horsens Kommune troen på fælles varmeløsning i form af et termonet. Den lokale opbakning nærmer sig 70 procent, fremgår det af Energy Supply.

- Finansieringen vil blive den helt store hurdle. Men vi har ikke givet op. Vi må prøve at se, om vi kan finde en finansiering med egenfinansiering, private låntilbud og fondsmidler. I første omgang handler det om at finde nogen, som tror på vores projekt, siger Klaus Nielsen fra Sdr. Vissings varmegruppe til Horsens Folkeblad.

Varmegruppen forventer, at alene projektering vil koste en 1 mio. kr. mens termonet-projektet vil koste over 20 mio. kroner.

Udfordringen for termonetprojekter er, at kommuner ikke kan stille lånegaranti via varmeforsyningsloven. Det vil efter alt at dømme også være gældende, når regeringen får gennemført ændringer af lovgivningen, der skal træde i kraft fra årsskiftet.