Dansk Fjernvarme: Ikke behov for at granske fremskrivninger for biomassepriserne

GridTech:
Dansk Fjernvarme: Ikke behov for at granske fremskrivninger for biomassepriserne

Der er hverken grund til panik eller genbesøg af modeller for fremskrivning af biomassepriser. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme i lyset af, at Concito har opfordret til at justere fremskrivningerne på biomassepriser, som Energistyrelsen har foretaget. Det skriver GridTech.

De kommende biomassepriser vil får stor betydning, når først CCS-milliarderne er fordelt, lyder advarslen fra Concito.

- Først og fremmest skal jeg ikke kloge mig på, hvor biomasseprisen bevæger sig hen. Energistyrelsens bud er lige så godt som Concito's. Men det er selvfølgelig helt teoretisk korrekt, at nogle af de tiltag, som Concito peger på, godt kan føre til prisstigninger. Omvendt er der også andre ting, der måske kan trække den anden vej. Det eneste, man kan være sikker på med fremskrivninger, er, at de ikke holder, siger Jannick Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX.

Dertil påpeger han, at økonomien for et CCS-anlæg vil være adskilt fra økonomien for varmeproduktionen, hvorfor der ikke vil være en direkte indvirkning. Han er dog helt overbevist om, at fjernvarmeaktørerne, der vil byde ind på CCS-puljen, også selv har haft regnemaskinen fremme.

- Stigende priser på biomasse vil selvfølgelig sætte sig i varmepriserne, ligesom faldende priser vil det. Men helt grundlæggende så er de selskaber, der skal lave CCS, de helt store aktører, og jeg vil vove den påstand, at de hver især har deres helt egne vurderinger og analyser af, hvor biomasseprisen bevæger sig hen i fremtiden, som med garanti er anderledes end Energistyrelsens, siger han og fortsætter:

- Jeg har svært ved at forestille mig, at man alene forholder sig til Energistyrelsens fremskrivninger for biomassepriserne. De har deres egne vurderinger, hvor de også tager højde for de her ting, som Concito påpeger.

*****

GridTech:
Trods stigende priser på biomasse: Kredsløb har stadig fidus til CCS på Lisbjergværket

Aarhusianske Kredsløb har fortsat tro på, at det vil give god mening at arbejde videre med deres halmfyrede anlæg på 110 MW, så det kan fange CO2 i fremtiden. De frygter ikke her og nu for stigende priser på biomasse, skriver GridTech.

- CO2-fangst giver fortsat rigtig god mening på vores anlæg i Lisbjerg, da det er et anlæg, vi kommer til at gøre brug af mange år endnu, forklarer Lasse Sørensen, der er chef for forretningsudvikling i Kredsløb, der tilføjer:

- Vi bekymrer os naturligvis om prisudviklingen for biomasse. Vi har længe været bevidste om, at der er risiko for at priserne udvikler sig, som vi også ser aktuelt. Og derfor er vi lige nu også i fuld gang med at lægge en plan for, hvordan vi i Kredsløb kan nedbringe vores forbrug af biomasse så meget som muligt.

I dag får Kredsløb produceret cirka halvdelen af selskabets varme via Studstrupværket og dets træpiller. Men kontrakten mellem Kredsløb og Ørsted, der ejer Studstrupværket, udløber i 2030, og derfra skal Kredsløb finde ud af, hvordan den varmeproduktion skal erstattes.

Hvad det konkret bliver, må tiden vise, men står det til forligspartierne bag Aarhus Kommune klimastrategi, så bør Kredsløb »forfølge teknologier, som reducerer brugen af biomasse mest muligt,« som det hedder i aftalen.

- Selv om Studstrupværket lukker fra 2030, vil vi dog fortsat have biomasseproduktion fra vores halmkedel på Lisbjergværket sammen med affaldvarmeanlægget, da vi allerede har etablerede disse anlæg i Lisbjerg, ligesom vi vil skulle håndtere et affaldsproblem, som vil forsætte med at være her mange år endnu, selv om vi udsorterer mere og mere, og derfor giver det også god mening for os at etablere CO2-fangst på Lisbjergværket, siger Lasse Sørensen.

*****

Energy Supply:
Skærper kravene til biomasse: - Vi skal sætte baren højt

Danmark strammer reglerne for brug af biomasse til produktion af el og varme som følge af nye EU-krav. I forvejen er der også på europæisk plan skrappe krav, men regeringen vil både følge de nye europæiske regler og samtidig hæve de danske krav yderligere. Det skriver Energy Supply.

- Vi stiller i forvejen høje krav til biomasse, og Danmark vil fortsat gå forrest med grøn handling, som virker. Derfor strammer vi kravene for danske energiproducenter og for importører og producenter af træbrændsler, for vi skal stræbe efter et forbrug af biomasse, som har lavest påvirkning på klima og biodiversitet, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

De nye regler indebærer blandt andet, at flere små varmeproducenter og importører af biomasse nu også vil blive omfattet af bæredygtighedskrav. Samtidig skal reguleringen forenkles, så den bliver lettere at administrere og kontrollere overholdelse af de nye krav.

Som udgangspunkt er Dansk Fjernvarme tilfreds med de nye skærpede krav om bæredygtighed. Jannick Hauschildt Buhl, områdechef i Dansk Fjernvarme, slår dog fast, at det er afgørende at de nye politiske krav implementeres fornuftigt.

- I implementeringen af de skærpede krav bliver det vigtigt at have fokus på, at reguleringen også er administrerbar for selskaberne. Der er allerede en stor indsats forbundet med dokumentation af bæredygtigheden, som nu bliver større – herunder for mindre selskaber. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, hvor vi finder det der skal findes, hvis reglerne ikke overholdes, men samtidig ikke risikerer at selskaberne ulovliggøres i tilfælde, hvor biomassen egentlig er bæredygtig, men regulering og dokumentationskrav er for kompleks, udtaler Jannick Hauschildt Buhl.

*****

Ekstra Bladet:
Dyr vinter: Nu stiger prisen

Mens danske forbrugere de seneste år har måttet acceptere et hav af prisstigninger, så kan en stor del af dem nu også se frem til at skulle betale endnu mere, hvis de vil holde varmen i deres hjem.  En lang række fjernvarmeselskaber har således den seneste uges tid proklameret prisstigninger, fremgår det af Ekstra Bladet.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange fjernvarmeselskaber der sætter prisen op, da der ikke er kommet tal på området, men ifølge interesseorganisationen Dansk Fjernvarme vil det for flertallet af varmekunderne blive dyrere i 2025.

- Tendensen er, at flere sætter prisen op. Og det vi kan høre fra selskaberne er, at det er begrundet med stigende omkostninger i form af brændselsinput som f.eks. biomasse og el, siger Rune Moesgaard, der er politisk chef.

Mange danskere er skiftet til fjernvarme de seneste år. Kan du forstå, hvis de er ærgerlige og frustrerede over de her prisstigninger?

- Ja, det kan jeg godt. Det er super svært at sælge et produkt, hvor prisen er underlagt de gældende markedspriser. Og når man så giver et bud på en pris, og der så sker noget vildt med markedspriserne, jamen så ender man med en anden pris. Det er bare vilkårene, siger Rune Moesgaard.

*****

BygTek:
Et varmeværk af halm ser dagens lys i Benløse

Ringsted Forsyning har netop taget et nyt halmvarmeværk i brug, som skal være med til at sikre fjernvarme til hundredvis af nye forbrugere. Værket har en kapacitet på 12 MW, så det sikrer fjernvarme til nye forbrugere i Benløse. Det fortæller BygTek.

Det har hele tiden været målet, at man kunne tage det nye halmværk i brug frem mod fyringssæsonen i år - og derfor er Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet, Martin Overbjerg, glad for, at man nu er i gang med at idriftsætte værket.

- Der er gået under et år fra første spadestik og til, at vi nu så småt er i drift. Det er kun den sidste finish, der mangler, så vi forventer at kunne indvie værket officielt i november, siger han og fortsætter:

- Det har på alle måder været en effektiv byggeproces - og varmeværket er vigtigst af alt leveret til tiden og indenfor budgetrammen. Det har alle aktører i projektet været med til at sikre, og det er vi enormt glade for.

Arkikon har tegnet og projekteret det nye halmværk fra start til slut - mens man også har leveret installation af vvs, ventilation og kloak.

- Det betyder, at vi har haft både arkitekter, ingeniører og konstruktører i spil for at sikre, at det endelige resultat lever op til Ringsted Forsynings krav og ønsker, fortæller arkitekt Ulla Rosenlund Knudsen.

*****

EnergiWatch:
Ørsted dropper officielt dansk prestigeprojekt

Det storstilede PTX-projekt Green Fuels for Denmark har fået tilsagn på 600 mio. kr. i direkte statsstøtte. Nu bliver det opgivet af Ørsted, der i august meddelte, at man ikke længere fokuserer på grønne brændsler, skriver EnergiWatch.

- Vi synes stadig, at visionen bag Green Fuels for Denmark er god. Det er dog ikke længere det rigtige match for Ørsted, da vi fokuserer på vores kerneforretning, som er vindenergi med grøn brint som en relevant og komplementær teknologi, siger Ørsteds chef for udvikling i Europa, Robert Duncalf, der leder den afviklende europæiske PTX-forretning.

Green Fuels for Denmark har i flere år været endog ganske udfordret. Også på trods af at det storstilede projekt, der efter den oprindelige plan skulle have en elektrolysekapacitet på 1,3 GW i 2030, i 2022 fik tildelt 600 mio. kr. i direkte dansk statsstøtte gennem EU’s IPCEI for brint. Ikke desto mindre har Ørsted hidtil holdt fast i, at projektet ikke var dødt.

*****

Klimamonitor:
Concito: Historisk grøn omlægning kan gøre Danmark rigere

Tænketanken Concito mener, at den forestående historiske omlægning af arealer på dansk jord kan samfundet rigere. Det fremgår ifølge Klimamonitor af en ny rapport fra Concito, der i rapporten peger på tre forskellige veje frem.

Den ene vej frem er et traditionelt produktionslandskab med stor animalsk fødevareproduktion. Den anden et mere plantebaseret landbrug med fokus på menneskelige naturoplevelser og centreret omkring byerne. Og den sidste et dansk landskab i højere grad på naturens præmisser.

Men alle tre modeller øger ifølge rapporten den samlede værdi for samfundet, hvis man også inddrager gevinsterne ved at beskytte biodiversiteten, øget mental sundhed og mindskede skadesomkostninger ved CO2-udledninger.

- Pladsen er begrænset, landskabet er allerede i brug, og klima- og biodiversitetskrisen kræver, at vi tænker nyt, sagde programchef i Concito Peter Andreas Norn, da han præsenterede rapporten på en konference i Aarhus onsdag.

- Derfor er der brug for en national sammenhængende arealstrategi, der medtager alle de behov, der kræver areal, sagde han videre.

*****

CleantechWatch:
Regeringen: Forbrændingsanlæg skal kontrollere 45.000 affaldslæs om året

Mindst 5 pct. af de modtagne affaldslæs hos forbrændingsanlæg skal fremover tjekkes for genanvendelige materialer, fremgår det af nyt lovforslag. Forslaget sigter samtidig efter at bremse overproduktion af tekstiler, fremgår det CleantechWatch.

Lovforslaget skal være med til at sikre, at mindre affald havner på landets forbrændingsanlæg, men i stedet bliver genanvendt, som brede politiske flertal tidligere har besluttet med aftaler fra 2020 og 2022.

I en pressemeddelelse påpeger miljøminister Magnus Heunicke (S), at danske virksomheder i dag ”sender affald som f.eks. pap og plastik til forbrænding, selvom det kan genanvendes”.

- Det skal forbrændingsanlæggene nu afvise, så virksomhederne kan genanvende det i stedet for, at det bliver brændt af, lyder det fra miljøministeren.

Ifølge Miljøministeriets tal forbrændes der omkring 3,6 mio. ton affald årligt i Danmark. Med en gennemsnitlig vægt per affaldslæs på 4 ton svarer det ”ca. 45.000 vognlæs, som skal kontrolleres om året”.

*****

CleantechWatch:
KL's miljøformand rykker over i stilling som repræsentant for grøn trepart

Borgmester i Frederikshavn og nuværende formand for KL’s klima- og miljøudvalg Birgit S. Hansen (S) trækker stikket som folkevalgt før tid til fordel for en stilling som KL’s repræsentant i arbejdet med den grønne trepartsaftale for landbruget. Det skriver bl.a. CleantechWatch.

Birgit S. Hansen havde allerede annonceret, at hun ikke ville genopstille som borgmester ved næste kommunalvalg i 2025. Men allerede 1. november rykker hun over i sin nye rolle i KL, fremgår det af en pressemeddelelse.

I sit nye job skal Birgit S. Hansen blandt andet bistå kommunerne med sparring på politisk niveau og understøtte kommunerne i implementeringen af den grønne trepartaftale, der blandt andet skal bidrage til at sikre drikkevandsbeskyttelsen.

- Birgit S. Hansen har siddet inde ved forhandlingsbordet hele vejen i trepartsforhandlingerne. Så da det stod klart, at hun ikke ville være at finde på stemmesedlen fremover, var vi næsten nødt til at spørge, om hun ikke i stedet ville hjælpe med at få skibet helt i land. Det sagde Birgit heldigvis ja til, udtaler KL’s adm. direktør, Kristian Vendelbo, i meddelelsen.