Endnu et fjernvarmeprojekt er i fare

TV2 Øst:
Endnu et fjernvarmeprojekt er i fare

Næstved Fjernvarme er lige nu i en kamp mod uret for at få tilstrækkeligt med husstande i Digterkvarteret i Lille Næstved til at melde sig til deres udrulning af fjernvarme. Der er deadline for tilmelding allerede i den kommende uge, og ifølge TV2 Øst er tilslutningen langt fra målsætningen.

- Vi har kørt salgskampagner derude siden august. Det ser ikke så godt ud, erkender direktør Jens Andersen fra Næstved Fjernvarme.

For at fjernvarmen kan blive en realitet skal der være en tilslutning på minimum 60 procent. Men lige nu ligger opbakningen kun på beskedne 30 procent.

Jasper Westrup er formand for lokalrådet i Lille Næstved. Han er selv stor fortaler for fjernvarme og har talt med mange i kvarteret, der har sagt nej. Og her bliver der blandt andet peget på prisen.

- Hvis man ikke vil betale 493 kroner om måneden, så kan man lægge 84.110 kroner her og nu, og det er jo nok det der skræmmer og får folk til at sige "Jamen for pokker, det er da dyrt", siger han.

Jasper Westrup vurderer overordnet, at både kommunen og fjernvarmeselskabet har gjort hvad de kunne for at få tilslutningen op.

*****

TV2 Øst:
Ekspert: Derfor strander fjernvarmeprojekter på stribe

Anders Dyrelund er ekspert i varmeplanlægning hos brancheforeningen for ingeniører, IDA, og han har en række bud på, hvorfor fjernvarmeprojekter lige nu lider skibbrud – som det fx ser ud til at være tilfældet i Næstved.

Overfor TV2 Øst peger han bl.a. på, at der er en overophedning af markedet – fra materialer til ansatte – der driver omkostningerne på fjernvarmeprojekter i vejret, så økonomien ikke hænger sammen.

- Der hvor man har eksisterende systemer at bygge videre på, kan man måske fortsætte, men det blev meget risikabelt at rulle fjernvarme ud nye steder, forklarer Anders Dyrelund og peger desuden på, at der er regulering på området, der spænder ben for projekterne.

- Ministerier og styrelser kan ikke samarbejde ordentligt om at gennemføre den politik, som Folketinget har vedtaget. Når man får energimærket sin bygning, ender man med at få et bedre energimærke, hvis man har en varmepumpe, selv om politikken er, at fjernvarme er det bedste, siger Anders Dyrelund.

Endeligt peger han på, at problemerne med et prisloft på overskudsvarme betyder, at overskudsvarmen ikke bliver en del af løsningen for fjernvarmeselskabernes produktion af varme.

*****

Klimamonitor:
Professor: Danmark får brug for »overraskende« meget DAC

En ny rapport peger på, at Danmark i fremtiden får brug for langt mere CO2-fangst direkte fra luften end hidtil antaget. Og det i en sådan grad, at det overrasker forsker, der har været med til at udarbejde rapporten, fremgår det af Klimamonitor.

Behovet for CO2-fangst direkte fra luften – også kaldet DAC (Direct Air Capture) – forventes at opstå, hvis Danmark lykkes med at ramme tæt på eller et rent 0 på udledning af CO2, som er målet i 2050. I så fald – lyder vurderingen – vil fx CO2-fangst fra affaldsforbrændingsanlæg ikke være tilstrækkeligt til at dække behovet i de industrier, der skal bruge CO2-grundstoffet.

- Når vi regner det hele sammen, skal vi bruge mere, end vi har fra vores punktkilder fra eksempelvis affaldsforbrændinger og fabrikker til den tid, fordi vi elektrificerer så meget af vores varme og går væk noget brændselsholdigt til el, fortæller professor fra SDU, Henrik Wenzel.

Konkret har man i rapporten regnet sig frem til, at der i fremtiden vil være brug for helt op til 16 millioner tons DAC årligt fra 2050.

*****

Aarhus Stiftstidende:
Grøn og billigere fjernvarme: Her skal din varme komme fra om få år

I Aarhus er Kredsløb i fuld sving med at geare op for alternative energikilder, der skal sikre, at fjernvarmeselskabet også i fremtiden kan levere varme, der er grøn og klimavenlig. Og ifølge Aarhus Stiftstidende ser der ud til at være styr på udviklingen.

- Vi tror på, at når vi har indført nye vedvarende energikilder i varmeforsyningen som geotermi og flere typer varmepumper vil vi kunne sænke varmeprisen for et standardhus med cirka 2.000 kroner i 2025-priser, siger Bjarne Munk Jensen, direktør i Kredsløb.

Målet er, at størstedelen af den varme og energi, som borgerne i Aarhus får fra Kredsløb i 2030 skal være klimaneutral - også kaldet CO2-neutral. Det er også målet i den klimaplan, som for tiden behandles i byrådet.

Konkret er Kredsløb bl.a. på vej til at installere havvandsvarmepumper to steder i Aarhus, ligesom der er indledt et samarbejde med Aarhus Vand om installation af en varmepumpe, der udnytter spildevand ved rensningsanlægget i Egå.

Og så er der det helt nummer: Geotermi. Det Innargi A/S, der står for investeringen, der inden for få år gerne skal sikre en stabil, grøn og billig levering af varme til kunderne hos Kredsløb.

- Vi forventer, at produktionen kan gå i gang i løbet af 2025 fra anlægget i Skejbyvej, hvorefter Innargi kan begynde at levere varme derfra til vores fjernvarmeveksler ved siden af boringen, siger Bjarne Munk Jensen.

*****

Energy Supply:
Staten har undtaget sig selv for udskældte solcelleregler

Solcellereglerne har igennem længere tid været under beskydning fra kommunerne, der mener, at reglerne gør det tæt på umuligt at sætte solceller på kommunale ejendomme. Nu viser det sig, at Folketinget har sikret, at staten er unddraget fra det selvsamme krav, skriver Energy Supply.

Det betyder, at hvis man pludselig får den tanke at placere solceller på taget af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i Indre København, så skal man ikke oprette et særskilt selskab til formålet - medmindre andet taler imod.

Det vækker undren hos en række aktører – Energy Supply nævner både Aabenraa Kommune og Dansk Solcelleforening – så Energy Supply har spurgt ministeriet, hvorfor staten så ikke har de samme regler som kommuner og regioner.

"Der blev ikke indført et krav om selskabsudskillelse for staten, da dette ikke vurderedes nødvendigt for at ensrette elafgiften. Kommuner, regioner og staten er forskellige offentlige myndigheder med forskellige finansieringskilder og refusionsordninger, derfor er ordningerne ikke nødvendigvis de samme", fremgår det af et skriftligt svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.