Prisloftet går op i den blå luft: Men forbrugerne risikerer at blive klemt

GridTech:
Prisloftet går op i den blå luft: Men forbrugerne risikerer at blive klemt

Forbrugerrådet TÆNK er – fx i modsætning til fjernvarmesektoren – langt fra glade for, at prisloftet på overskudsvarme bliver ophævet fra den 1. juli. De mener, fremgår det af GridTech, at der mangler fordele for varmekunderne i den nye aftale.

Forbrugerrådet TÆNK har set prisloftet som et sikkerhedsnet for forbrugerne.

- Vi er som udgangspunkt ikke imod, at man udnytter overskudsvarme. Det kan vi sagtens se fornuften i. Men prisloftet blev indført som dét forbrugerbeskyttende element, som sikrede, at det kun var de gode og rentable projekter, der blev gennemført. Med fjernelsen af prisloftet er der ikke længere nogen forbrugerbeskyttelse, der beskytter mod usunde projekter, siger Nikola Kiørboe, der er seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Hun nævner videre, at fjernvarmeselskaberne under det eksisterende loft har haft mulighed for at få sig et individuelt prisloft for specifikke projekter. Det har dog ikke vist sig at være en mulighed, som fjernvarmeselskaberne har gjort videre stor brug af.

- I den bedste af alle verdener håber vi, at afskaffelsen  giver rigtig mange gode projekter, som udnytter noget god overskudsarme og sikrer billigere fjernvarme. Uden loftet er der bare også en betydelig risiko for, at det kan gå den anden vej. Og det kan jo potentielt sende forbrugerne i en rigtig ærgerlig situation, siger hun videre til GridTech.

*****

GridTech:
Concito: Fjernet prisloft forsinker elektrificeringen af industrien, men omstillet bliver den

Tænketanken Concito er ikke udelt begejstret for, at prisloftet på overskudsvarme bliver fjernet fra den 1. juli i år. Ifølge GridTech peger tænketanken bl.a. på, industrier, der leverer overskudsvarme baseret på fossil energi, får mindre travlt med at omlægge deres energiproduktion.

- Der er risiko for, at man fastholder en fossilbaseret produktion længere end ellers, fordi værdien heraf øges, hvis man kan sælge den overskydende varme, påpeger Torsten Hasforth, der er cheføkonom hos den grønne tænketank Concito.

Concito nævner selv et eksempel med gærfabrikanten Lallemands Co. I Grenaa, der har planer om at afsætte overskudsvarme til Grenaa Varmeværk. Her er problemet, at gærfabrikken bruger kul til sin produktion, forklarer Torsten Hasforth.

Han erkender dog, at der også er positive elementer ved brugen af overskudsvarme – og det gælder også i Grenaa, hvor varmeværket mindsker sit eget forbrug af træflis med 7.000 ton om året.

- Således vil den marginale effekt for klimaet, når alt kommer til alt, være begrænset her og nu, mens vi med årene vil se at den overskydende varme, der nyttiggøres, også bliver mere og mere bæredygtig, fordi CO2-kvoterne trækker industrien i retning af at udfase. Blot lidt langsommere, siger Torsten Hasforth til GridTech.

*****

EnergiWatch:
Politisk flertal aftaler brintrør til Tyskland ved brug af statsstøtte

Torsdag blev der indgået en politisk aftale, der sikrer et brintrør fra Esbjerg til den tyske grænse i 2030. Det sker med statsstøtte, ligesom der bliver lempet på vilkårene, fremgår det bl.a. af EnergiWatch.

- Det er supervigtigt, og jeg er glad, for vi har et meget lille tidsvindue til at få etableret den tyske brintinfrastruktur fra den tyske grænse til Esbjerg, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

Oprindeligt skulle røret være på 360 kilometer – fra nord til syd i Jylland – men nu er fokus på at få forbundet det danske og tyske marked. Og så det faktum, at der er en række brintprojekter, der allerede er lokaliseret i og omkring Esbjerg.

Sidste år blev opførelsen af brintrøret udskudt til 2031, men der forventes nu en eksport til Tyskland i 2030, hvor den tyske stålindustri står klar til at aftage. Det har været et vigtigt pejlepunkt for politikerne i forhold til at tage beslutningen – ikke mindst om statsstøtte.

*****

Galten Folkeblad:
Gasfyr er sendt på pension i Skovby, Storring og Stjær

Kredsløb tog for to år siden de første spadestik til at levere fjernvarme til byerne Skovby, Storring og Stjær syd for Aarhus. Nu har fjernvarmeselskabet åbnet for varmen hos den sidste kunde, der kan glæde sig over, at fjernvarmen er kommet til byerne til tiden og prisen. Det skriver Galten Folkeblad.

- Vi så en mulighed for at træde til og hjælpe byerne fri for afhængigheden af gas i en tid præget med stor usikkerhed og massive prisstigninger på gas. Vi var glade for det store engagement hos borgerne, der greb muligheden, så vi hurtigt kunne gå i gang med etableringen, fortæller Elsebeth Arendt, fjernvarmechef hos Kredsløb, om beslutningsprocessen.

I løbet af de to år har Kredsløb gravet mere end 55 km ledning ned i byerne og i alt blev 965 borgere til nye fjernvarmekunder.

Også hos den ansvarlige myndighed Skanderborg Kommune glæder man sig over at kunne kalde konverteringen færdig.

- Vi er godt på vej til at få udfaset de fossile varmekilder i Skanderborg Kommune. Kredsløb har spillet en væsentlig rolle ved at træde til og give borgerne i de tre byer muligheden for at kommer over på fjernvarme. Det er gået imponerende stærkt, og vi har været glade for samarbejdet, siger formand for Klima, Miljø og Planudvalget Claus Leick fra Skanderborg Kommune.

*****

Helsingør Dagblad:
Fjernvarme til stort boligbyggeri i Espergærde: - Udrulningen skrider godt fremad

Forsyning Helsingør har travlt med udrulningen af fjernvarme i store dele af kommunen, og målet for 2025 er at nå op til 1.000 nye tilslutninger inden årets udgang. Det første skridt på vejen er kommet med tilslutningen af 174 etageboliger i Espergærde, fremgår det af Helsingør Dagblad.

Forarbejdet til tilslutningen af etageboligerne er, at der siden 2022 er blevet lagt cirka 2,6 kilometer nye fjernvarmerør i jorden i Espergærde, oplyser Forsyning Helsingør.

- Udrulningen af fjernvarme i kommunen skrider godt fremad, og vi ser ud til at kunne nå vores første delmål på 1.000 nye tilslutninger inden udgangen af 2025. Espergærde centrum er et attraktivt fjernvarmeområde for Forsyning Helsingør, siger Jens Bertram, der er bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør, i en pressemeddelelse.

Konverteringen til fjernvarme betyder, at mange gamle gas- og oliefyr bliver skrottet. I stedet vil varmen blive leveret fra Helsingør Kraftvarmeværk, der bruger træflis som det primære brændsel.

*****

Fyns Amtsavis:
Forskel på over 9.000 kroner om året: Her er det dyreste og billigste fjernvarmeselskab på Sydfyn

Der er store forskelle på, hvor meget fjernvarmekunderne betaler for at få opvarmet deres huse på Sydfyn. Ifølge Fyns Amtsavis er der en årlig prisforskel på over 9.000 kroner for at få varmet sit hus op med fjernvarme.  Det viser oversigt, som Fyns Amts Avis har lavet.

Det viser sig, at Ærø huser det dyreste fjernvarmeselskab - Rise Fjernvarme – hvor fjernvarmen i 2025 koster 23.475 kroner for et standardhus, det vil sige et hus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18.100 kWh.

Der er tilmed tale om, at prisen fra 2024 til 2025 er faldet markant – i 2024 var den årlige varmepris fra det lille fjernvarmeværk 30.506 kroner. Det er et prisfald på 7.031 kroner eller 23 procent.

Stenstrup Fjernvarme er i den anden ende af skalaen og er det billigste fjernvarmeselskab på Sydfyn. I 2025 slipper kunderne med 14.097 kroner for opvarmning af et standardhus i 2025. Det er samme pris som året før.

*****

JydskeVestkysten:
Nu går de dør til dør for at lukke fjernvarmeprojekt

Der er for længst sikret et tilskud fra Fjernvarmepuljen på 7,4 mio. kroner, men det er endnu usikkert om pengene bliver brugt til at sikre indbyggerne i Skodborg ved Vejen fjernvarme, fordi der lige mangler de sidste husstande, skriver JydskeVestkysten.

I dag står 341 husstande som tilmeldte. Det er næsten nok til, at projektet kan nå målstregen, fortæller Richard Sloth Nielsen, direktør for Vejen Varmeværk. Derfor bliver der nu arbejdet fra dør-til-dør for at få de sidste nødvendige husstande med.

I de kommende bliver der banket på dørene i Skodborg for at sikre, at alle husstande har fået tilbuddet om fjernvarme til kampagnepris. Samtidig kontakter Vejen Varmeværk erhvervsejendomme for at finde større varmeforbrugere, der kan gøre projektet rentabelt.

- Vi er stødt på flere, der ikke vidste, der var en kampagne i gang. Vi skylder at banke på hos alle, så vi kan lukke denne kampagne, hvor man sparer 25.000 kroner på tilslutningen til fjernvarmen, siger Richard Sloth Nielsen, direktør for Vejen Varmeværk og understreger, at kampagneprisen og rabatten er væk, når kampagnen først er lukket.

Ifølge direktøren er det ikke alene antallet af tilmeldte husstande, der afgør, om projektet kan blive til virkelighed. Det samlede varmeforbrug spiller en endnu større rolle.

- I forprojektet regnede vi ud fra antallet af husstande. Nu ser vi på det reelle varmeforbrug. En industrivirksomhed med stort forbrug kan gøre en større forskel end flere små husstande, forklarer han.