Gå til hovedindhold

Ekstraregning på 4,5 milliarder: Energinets kvaler fastholder danske virksomheder i dyr afhængighed af olie og gas

LÆS I DAG:
Concito: Elektrificering er det bedste værn mod energikriser – og godt for europæernes pengepung.
Batteriparkerne er på vej, men hvad betyder det for dig?
Datacentre har stirret sig blinde på solenergi. Nu lurer gasturbiner i kulissen.
AffaldPlus droppede CO2-fangst: Her er deres opskrift på en bedre CCS-pulje.
To fjernvarmeselskaber vil slå sig sammen: Nu skal regnestykket gå op.
DI Energi: Vil have snarlig afgørelse for ny dansk olieproduktion.

19. maj 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Finans.dk:
    Ekstraregning på 4,5 milliarder: Energinets kvaler fastholder danske virksomheder i dyr afhængighed af olie og gas

    Danske virksomheder betaler prisen for Energinets kapacitetskrise, vurderer Green Power Denmark. . Siden selskabet i marts satte alle nye nettilslutninger på pause, har det allerede udløst en ekstraregning på 4,5 mia. kr., skriver Finans.dk.

    - Virksomheder er fastlåst i fossil energi, fordi de ikke kan blive tilsluttet elnettet, siger adm. direktør Kristian Jensen, der kalder på en hastelov fra en kommende regering. Ifølge ham rammer situationen både konkurrenceevne, produktion og den grønne omstilling.

    Energinet har siden sit tilslutningsstop indført nye prioriteringskriterier, men advarer om, at kapacitetsmangel vil præge elnettet i årevis. Branchen efterlyser politiske beslutninger om, hvem der skal forrest i køen. Green Power Denmark peger på industrivirksomheder og varmeselskaber – ikke datacentre.

    Datacenterbranchen afviser særbehandling og ønsker objektive kriterier. Men ifølge Energinet kræver enhver skarp prioritering lovændringer.

    *****

    Klimamonitor:
    Concito: Elektrificering er det bedste værn mod energikriser – og godt for europæernes pengepung

    Elektrificering af biler og opvarmning er det mest effektive middel til at beskytte europæiske husholdninger mod de stigende priser på olie og gas. Det konkluderer – ifølge Klimamonitor - en ny analyse fra Concito.

    Analysen viser, at familier på tværs af EU i gennemsnit kan spare 2.200 euro om året ved at skifte gasfyr og fossilbiler ud med varmepumper og elbiler.

    Ifølge analysechef Jens Mattias Clausen demonstrerer tallene »elektrificeringens enorme potentiale« – ikke kun for klimaet, men også for privatøkonomien. De høje fossile priser, forværret af konflikten i Iran, gør skiftet endnu mere fordelagtigt.

    Concito peger samtidig på, at elektrificering kan styrke Europas energisikkerhed markant. En udskiftning af 65 millioner gasfyr vil halvere EU’s gasimport, og hvis halvdelen af alle fossilbiler erstattes af elbiler, kan olieimporten reduceres med 20 procent.

    *****

    TV 2 Østjylland:
    Batteriparkerne er på vej, men hvad betyder det for dig?

    Store batteriparker er på vej ind i Danmark og kan få en central rolle i at stabilisere elnettet, men de vil ikke give lokale naboer lavere elpriser. Det vurderer eksperter, mens kommuner landet over begynder at behandle de første ansøgninger.

    TV 2 Østjylland fortæller, at batteriparkerne kan lagre overskudsstrøm fra vind og sol og sende den tilbage på nettet, når produktionen falder. Dermed kan batteriparkerne bidrage til en mere grøn anvendelse af strømmen.

    Eksperter anslår overfor TV 2 Østjylland, at Danmark i perioder producerer op til 70 procent mere strøm, end vi kan bruge – og har andre perioder med mangel. Derfor forventer man, at mange parker vil skyde op de næste fem-seks år.

    For naboerne betyder parkerne dog ikke billigere strøm. El handles på børsen, og gevinsten ved at købe billigt og sælge dyrt tilfalder ejerne – ikke lokalområdet. Først når der er mange batteriparker i drift, kan de udjævne elpriserne nationalt.

    Generne vurderes som begrænsede: ingen lugt, ingen skygger og kun ventilation, der kan høres. Brandsikkerheden er høj, men kommuner peger stadig på støj og risiko som forhold, der skal vurderes.

    Udbygningen afhænger nu af, hvor hurtigt Energinet og elnetselskaberne kan udvide kapaciteten.

    *****

    Klimamonitor:
    Datacentre har stirret sig blinde på solenergi. Nu lurer gasturbiner i kulissen

    Datacentrenes massive elforbrug vokser så hurtigt, at snakken om gasfyrede turbiner nu presser sig på – trods techgiganternes grønne image. Det skriver Klimamonitor på basis af en ny rapport fra Ea Energianalyse.

    Analysen viser, at datacentrenes strømforbrug via solbaserede PPA’er kun matcher omkring 37 procent af et datacenters døgnprofil. Med 14 GW datacentre i kø til elnettet og et forventet elforbrug på 16 TWh i 2035 stiger risikoen for, at gas bliver en nødvendig overgangsløsning.

    Internationalt er udviklingen allerede i gang. Selskaber som Meta, Google, Microsoft, OpenAI og Nvidia har i dag gasturbiner svarende til 23 GW. I Storbritannien har datacentre sendt over 100 ansøgninger om gasnettilslutning på blot to år.

    Samtidig udnytter Danmark kun 10 procent af datacentrenes overskudsvarme, selv om potentialet kan nå 13‑18 procent af fjernvarmeforbruget i 2035. Flere kommuner har forgæves forsøgt at få datacentre koblet på fjernvarmen.

    *****

    WasteTech:
    AffaldPlus droppede CO2-fangst: Her er deres opskrift på en bedre CCS-pulje

    AffaldPlus trak sig fra statens CCS‑pulje, fordi de økonomiske risici blev for store for ejerkommunerne. Nu efterlyser selskabet en ny model, hvor staten og private aktører deler risikoen, så affaldsenergianlæggene faktisk kan komme med i næste runde. Det skriver WasteTech.

    Ifølge energichef Ole Andersen blev processen presset af en kort tidsramme og høje rådgiverpriser, men det afgørende var de økonomiske vilkår: Hvis et anlæg ikke når de lovede fangstmængder, mister det ikke blot tilskuddet – det straffes økonomisk. Det var umuligt for byrådene at acceptere, siger han.

    Derfor skal en kommende pulje fordele risikoen bredere, så staten tager en større del af ansvaret. Samtidig peger AffaldPlus på, at affaldsenergianlæggene alligevel får brug for CO₂‑fangst, fordi afgifter og kvoter fylder halvdelen af driftsudgifterne.

    Der kan endda være en fordel i at vente: Teknologien til CO₂‑fangst på affaldsanlæg er stadig under udvikling, og bedre løsninger kan være klar om få år.

    *****

    JydskeVestkysten:
    To fjernvarmeselskaber vil slå sig sammen: Nu skal regnestykket gå op

    Der er efter planen bestyrelsesmøder i såvel Sønderborg Varme som SONFOR Varme i juni, og her forventes det ifølge JydskeVestkysten, at man skal se på en mulig fusion mellem de to selskaber.

    Ifølge det lokale medier arbejdes der nu med en model, hvor Sønderborg Varme A/S køber aktierne i SONFOR Varme A/S fra SONFOR Holding A/S. Det betyder, at SONFOR Varme i første omgang kan fortsætte som datterselskab under Sønderborg Varme.

    Planen afhænger dog af, at de økonomiske beregninger viser klare fordele for begge selskaber. Målet er på sigt at samle aktiviteterne i ét selskab gennem en egentlig fusion.

    Inden bestyrelsesmøderne i juni ventes en forundersøgelse færdig. Her skal der blandt andet ses på driftsøkonomi, værdiansættelser, ledningsnet og selskabernes formuer.

    *****

    EnergiWatch:
    DI Energi: Vil have snarlig afgørelse for ny dansk olieproduktion

    DI Energi opfordrer en kommende regering til hurtigt at beslutte, om dansk olie- og gasproduktion i Nordsøen skal forlænges. Det skriver EnergiWatch, der med DI Energi som kilde anslår, at en udvidelse inden for de eksisterende koncessionsområder kan sikre både milliardindtægter til staten og styrke Europas energiuafhængighed.

    Regeringen fremlagde kort før valgudskrivelsen et forslag om at øge produktionen inden for gældende regler. DI Energi ønsker, at de nuværende licenser, som udløber i 2042, forlænges til 2050. Ifølge direktør Troels Ranis er der investeringsparathed i branchen, som kan føre til ny produktion allerede i begyndelsen af 2030’erne.

    Hvis licenserne ikke forlænges, advarer DI Energi om tabte statslige indtægter og et svækket europæisk energisikkerhedsberedskab – særligt i lyset af de høje energipriser udløst af konflikten i Hormuzstrædet.

    Sidst opdateret: 19. maj 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...