Fjernvarmeselskaber vil have erstatning fra advokathus

EnergiWatch:
Fjernvarmeselskaber vil have erstatning fra advokathus

Varmeværker fra sagen om Effekthandel kræver, at advokathuset Hortendahl skal betale sagsomkostninger for millioner i forbindelse med retssagen mellem værkerne og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2025, skriver Energiwatch.

Pernille Truelsen Aagaard, der er partner hos Advokatfirmaet Energi & Miljø og har været værkernes advokat gennem retssagen, bekræfter over for EnergiWatch, at man har indledt en dialog med advokathuset.

”Der er et fællesmøde mandag aften, hvor der skal tages stilling til, om værkerne vil forfølge kravet med sagsanlæg,” siger hun uden at ville uddybe sagen nærmere.

Det omtalte notat fra Dahl Advokatfirma, der fusionerede med Horten ved årsskiftet, blev udarbejdet på foranledning af Effekthandel og varmeværkerne i 2019. Notatet vurderede, at metoden ”ikke giver anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder”, og det var ifølge værkerne udslagsgivende for, at koordineringen fandt sted.

*****

Bygge- og Anlægsavisen:
Lavere temperatur giver billigere fjernvarme

Udviklingen af fremtidens fjernvarme med lavere temperaturer stiller krav til bolig- og ejerforeninger, fordi fjernvarmeselskaberne har brug for forbrugernes effektive fjernvarmeudnyttelse for at sikre, at temperaturerne reelt kan sænkes i fjernvarmenettet. For fjernvarmen er kun så effektiv, som den forbruger, der udnytter den.

Fjernvarmen bliver typisk leveret med en temperatur i hovedledningen varierende fra ca. 60 grader om sommeren og op mod 85 grader om vinteren for de fleste selskaberne.

Det skriver Bygge- og Anlægsavisen.

For kunderne – i boligerne – er der meget at bidrage med i forhold til at sænke fjernvarmetemperaturerne, som i sidste ende vil vise sig i den betalte varmepris. Hver eneste grad man kan sænke returtemperaturen, har en effekt og betydning for effektiviteten i fjernvarmesystemet. Det kommer blandt andet til udtryk i bedre produktionseffektivitet og lavere produktionsomkostninger, samt mindre varmetab, som kan sænke fjernvarmeprisen.

*****

TV2 Kosmopol:
Der kommer ikke fjernvarme til Tune

Borgerne i Tune får alligevel ikke fjernvarme. Høje Taastrup Fjernvarme har droppet projektet, fordi tilslutningen er blevet for lav, og økonomien derfor ikke hænger sammen. Det skriver Greve Kommune i en pressemeddelelse, der citeres af TV2 Kosmopol.

For tre år siden tilmeldte omkring 60 procent af borgerne sig projektet, men efter prisstigninger er tilslutningen faldet til 46 procent.

Greve Kommune kalder beslutningen en nødvendig afklaring for borgerne.

- Nu ved vi, at Tune ikke længere er udlagt som fjernvarmeområde, og borgerne kan investere langsigtet i deres varmeforsyning, siger formand for Trafik- og Miljøudvalget Claus Jensen (V).

Tuneborgerne kan nu igen søge statslige tilskud til varmepumper.

*****

Klimamonitor:
Elkedler i Aalborg skal sikre stabilitet i elnettet

Med tre nye elkedler på 150 MW varme vil Aalborg Forsyning bevæge sig væk fra kul og optimere brugen af strøm.

De nye elkedler skal erstatte Nordjyllandsværket, der er Danmarks sidste kulkraftværk.

Det skriver Klimamonitor.

Ifølge Lasse Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsynings bestyrelse, kan kedlerne samtidig producere store mængder varme, når der er meget vind- og solenergi i systemet, som kan lagres i tankene og bruges senere, når behovet stiger, eller elpriserne er højere.

»På den måde er vi med til at sikre, at den tilgængelige strøm bliver udnyttet bedst muligt. Vi bidrager til stabilitet i elnettet, fordi vi kan bruge meget strøm, når der er en overproduktion af det. Det betyder også, at vi alt andet lige får lavere produktionsomkostninger, fordi vi kan optimere produktionen i forhold til elmarkedet samtidig med, at vi sikrer stabil varme til borgerne,« siger han i pressemeddelelsen.

Det er Inopower, der har stået for selve elkedelentreprisen, og H.P. Byg, der har stået for elkedelbygningen.

*****

EnergiWatch
Energinet løfter investeringer markant de næste år

De næste år kommer Energinet til at give de lokale netselskaber baghjul, hvad angår investeringer i elnettet. Kapaciteten kommer dog aldrig til at overstige efterspørgslen, siger direktør.

En opgørelse, som Energinet har lavet for EnergiWatch, viser, at Energinet i perioden 2020-2025 har investeret i alt 28 mia. kr. i elanlægsprojekter.

De årlige investeringer har i perioden været stigende fra 2,8 mia. kr. i 2020 til 7,1 mia. kr. i 2025 og ligger nogenlunde på niveau med de samlede investeringer for landets DSO’er.

”Vores aktivitetsniveau vil stige. Vores kapacitet vil også stige. Men det er klart, at vi skal bruge pengene, før vi får kapaciteten,” siger im Willerslev Jakobsen, der er direktør for systemansvar i Energinet.

*****

Finans:
Regeringen genovervejer, om licenser til olie og gas skal forlænges

Processen med at undersøge mulige licensforlængelser i Nordsøen har stået stille, siden folketingsvalget blev udskrevet. Ifølge den nye klima-, energi- og forsyningsminister er det usikkert, om regeringen vil forlænge licenserne.

Det vakte ellers stor glæde blandt olieselskaberne, da den daværende SVM-regering i februar sagde, at den ville se på »en mulig forlængelse af en eller flere licenser (i Nordsøen, red.)« for at bidrage til »Europas energiforsyning, sikkerhed og uafhængighed«.

Udmeldingen kom, efter at aktører i Nordsøen havde spurgt, om olie- og gaslicenserne kunne forlænges »indtil 2050« og ikke 2042, hvor mange står til at udløbe.

Nu oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Finans, at arbejdet med mulige licensforlængelser blev »afbrudt«, da folketingsvalget blev udskrevet 26. februar.

Og ifølge ministeren er det ikke givet, at den nye regering beslutter at genoptage arbejdet på et tidspunkt.

I en skriftlig kommentar siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV), at »en forlængelse vil føre til en øget CO2-udledning - et foreløbigt skøn lige nu lyder på mere end 5 mio. ton CO2 fra 2042 til 2050«.

Derudover fremhæver hun regeringens mål om en CO2-reduktion på 85 pct. i 2035.

»Og alt det skal vi have med i ligningen, når vi i regeringen skal tage stilling til, om arbejdet skal fortsætte,« siger Samira Nawa.