Energiminister indkalder til drøftelser om forhold for elkunder

DR.dk/Nyheder 31/07:
Energiminister indkalder til drøftelser om forhold for elkunder

Forsyningsminister Samira Nawa er ifølge DR.dk/Nyheder villig til at drøfte, om man for eksempel skal fjerne muligheden for acontobetaling. Drøftelserne skal ske på baggrund af den seneste tid sager om bl.a. manglende tilbagebetaling for acontobetalinger fra en række elselskaber.

Senest er kunderne hos en række selskaber blevet overtaget af selskabet Energidrift A/S, og nu er der opstået mistanke om, at op mod 1.100 kunder er blevet overflyttet uden at have givet samtykke til det.

Samira Nawa skriver i en mail til DR.dk/Nyheder, at hun vil indkalde til drøftelser med både branchen, forbrugerne og partierne i Folketinget.

- Vi skal være sikre på, at vi får ryddet ordentligt op i branchen og får sat en stopper for, at de luskede forretningsmodeller kan betale sig, skriver Samira Nawa.

Ministeren vil ikke på forhånd afvise nogen forslag, heller ikke at fratage selskaberne muligheden for at opkræve acontobetaling.

*****

JydskeVestkysten 30/07:
Hver femte ansat tjener over 800.000 kroner: Direktør forsvarer lønnen i forsyningsselskab

Det kommunalt ejede forsyningsselskab Din Forsyning udbetaler i år mere end 165 millioner kroner i løn og pension til sine omkring 250 medarbejdere. En lønstatistik viser, at medarbejderne i gennemsnit modtager 662.000 kroner årligt, mens hver femte har en samlet lønpakke på over 800.000 kroner.

Overfor JydskeVestkysten forsvarer administrerende direktør Helle Damm-Henrichsen lønniveauet og understreger, at selskabet opererer inden for kritisk infrastruktur. Ifølge hende kræver opgaverne specialister inden for blandt andet drikkevand, fjernvarme, spildevand og affald.

Direktøren peger samtidig på, at forsyningsbranchen står over for nye udfordringer. Klimatilpasning, ekstreme vejrhændelser og øgede krav til forsyningssikkerhed og cybersikkerhed har gjort opgaverne mere komplekse end tidligere.

Ifølge Helle Damm-Henrichsen fastsættes lønningerne med udgangspunkt i brancheforeningens lønstatistikker samt dialog med andre forsyningsselskaber og kommuner. Hun afviser, at Din Forsyning er lønførende, og fremhæver, at mange medarbejdere også tiltrækkes af muligheden for at bidrage til en vigtig samfundsopgave.

Spørgsmålet om lønniveauet har fået ekstra opmærksomhed, efter det er kommet frem, at direktøren selv har en samlet lønpakke på knap to millioner kroner om året.

*****

EnergiWatch 30/07:
Hofors havvindmøller har fået 25 år mere: Satser foreløbig kun på 15

Hofor forventer, at havvindmøllerne på Middelgrunden ved København kan producere strøm i yderligere 15 år, selv om Energistyrelsen har givet tilladelse til at drive havvindparken frem til 2050.

Det oplyser Jacob Wittrock, chef for vind og energihandel i Hofor, til EnergiWatch. Ifølge ham bygger selskabets aktuelle businesscase på, at de 20 møller fra år 2000 kan holde til omkring 2040.

- 15 år er så længe, som vi tør se ud i fremtiden i forhold til det behov for vedligeholdelse, som vi kan fremskrive, og udviklingen i energipriserne, siger han.

Middelgrunden Havvindmøllepark ejes ligeligt af Hofor og Middelgrundens Vindmøllelaug. Parken består af 20 møller med en samlet kapacitet på 40 MW.

Økonomien udfordres blandt andet af krav om periodiske stop af møllerne for at beskytte områdets flagermus. Det reducerer produktionen og påvirker rentabiliteten.

Samtidig peger Hofor på stigende anlægsomkostninger, højere renter og usikre elpriser som væsentlige udfordringer for nye havvindprojekter.

*****

Klimamonitor 30/07:
Også i Tyskland har VE nu overhalet fossil strømproduktion

Sol- og vindenergi i Tyskland genererede i 2025 225 terawatt-timer strøm, fremgår det af Klimamonitor, der samtidig skriver, at gas og olie genererede lidt mindre: 217 terawatt-timer.

Og der er tale om historiske tal, fordi det er første gang, at VE overgår fossile energikilder i strømproduktion i Europas store industriland.

Udviklingen er et resultat af Tysklands store satsning på netop VE, der begyndte for to årtier siden under taglinen ”Energiewende”, der handler om at vende sig fra atomkraft og kul.

Rekorden i Tyskland spejler også udviklingen i EU som helhed, hvor vind og sol også overhalede fossile strømkilder i 2025.

*****

JydskeVestkysten 29/07:
Omstridt varmeværk er formentlig landets dyreste lige nu: Nu vil de første kobles af

Forbrugerne i Holsted betaler lige nu blandt de højeste fjernvarmepriser i Danmark, og de første kunder undersøger nu mulighederne for at blive koblet af varmeværket. Det skriver JydskeVestkysten.

Prisen på fjernvarme fra Holsted Varmeværk steg 1. juni til 1.440 kroner pr. megawatt-time før moms. For et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 20 megawatt-timer svarer det til en varmeregning på omkring 36.000 kroner om året eller 3.000 kroner om måneden.

Ifølge Forsyningstilsynets prisstatistik ville Holsted ligge helt i toppen på landsplan, hvis den nuværende pris havde været gældende ved årets begyndelse. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige fjernvarmeregning i Danmark på knap 17.000 kroner årligt.

Samtidig har en regnefejl i værkets seneste aconto-opgørelser medført, at flere kunder har fået beregnet et forventet årsforbrug, der er 20 procent for højt. Holsted Varmeværk har erkendt fejlen, men beder kunderne betale regningerne, hvorefter beløbet modregnes senere.

Bestyrelsesformand Jens Brodersen forklarer de høje priser med udsving i gaspriserne og udfasningen af værkets kraftvarmeanlæg. Han forventer, at nye varmepumper fra 2027 vil sænke varmeprisen betydeligt. Indtil da vokser utilfredsheden blandt forbrugerne.

*****

EnergiWatch 29/07:
Nyt værktøj skal sætte pris på overskudsvarme i sektorkoblede energiprojekter

Innovationsprojektet Sektorkobling Syddanmark har udviklet nye metoder og et beslutningsværktøj, der kan identificere, værdisætte og fordele værdien i sektorkoblingsprojekter med fokus på overskudsvarme. Det fremgår af EnergiWatch.

Projektet, der har løbet fra 2024 til april 2026, ser på koblingen mellem el, varme, køling, transport og industri for at styrke beslutningsgrundlaget for investeringer i fremtidens energisystem.

“Når vi kobler sektorer, kan vi udnytte restprodukter – som for eksempel overskudsvarme – og skabe nye synergier i energisystemet,” udtaler Buster Bukart Hansen, ph.d. ved Institut for Mekanik og Elektronik, Syddansk Universitet og partner i forløbet, i pressemeddelelsen.

Værktøjet omfatter blandt andet analyser af energistrømme, aktørscreening, barrierer og økonomiske modeller, der både ser på samfundsøkonomi og den enkelte aktørs business case.

Ifølge Syddansk Universitet vurderes metoderne og modellerne at kunne skaleres til andre dele af Danmark og potentielt internationalt med henblik på højere energieffektivitet, lavere CO₂-udledning og øget forsyningssikkerhed.

*****

Finans.dk 29/07:
Energiø i budgetkoks: På 322 dage er regningen vokset med 1,7 mia. kr.

Energinet har indgået en kontrakt om opførelse af de eltekniske anlæg til Energiø Bornholm, men prisen er blevet markant højere end forventet. I stedet for 2 mia. kroner, lyder regningen nu på 3,7 milliarder kroner, beretter Finans.dk.

Den store budgetoverskridelse har fået klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) til at kræve bedre projektstyring i det statsejede selskab. I et brev til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg understreger ministeren, at Energinet skal styrke styringen af sine projekter og arbejde målrettet for at begrænse omkostningerne.

Energinet forklarer merudgiften med stigende priser, vanskelige jordbundsforhold, skærpede sikkerhedskrav og de særlige udfordringer ved at transportere materialer til Bornholm.

Forklaringen møder dog kritik fra flere politikere. De Konservatives energiordfører, Anders Storgaard, kalder forløbet uacceptabelt og mener, at en tilsvarende budgetoverskridelse næppe ville blive accepteret i en privat virksomhed.

Energiø Bornholm er et af Danmarks største grønne infrastrukturprojekter. Den samlede regning er aktuelt opgjort til 42,6 milliarder kroner, mens den i værste fald kan stige til mere end 61 milliarder kroner. Projektet er tidligere blevet ramt af andre markante budgetoverskridelser, blandt andet ved opførelsen af højspændingsstationen Lindehøj.

*****

EnergiWatch 27/07:
"Den grønneste regering" er åben for mere gas fra Nordsøen

Regeringen er åben for at hente mere gas op fra Nordsøen, selv om klimaminister Samira Nawa (R) tidligere har kaldt det ”helt uacceptabelt” at forlænge licenserne. Det skriver DR på baggrund af et skriftligt svar fra ministeren – fremgår det af EnergiWatch.

- Vi kan på ingen måde gå på kompromis med vores klimamål. Én ting er, at regeringen sylter, udskyder og holder målsætningerne nede, lød det tidligere fra Samira Nawa, da hun endnu ikke var i regering.

Det er den franske energigigant Total Energies, der har forhørt sig om muligheden for at forlænge licenserne til at udvinde gas fra Tyrafeltet fra 2042 til 2050.

Tyra-feltet er Danmarks største gasfelt og genåbnede i 2024 efter omfattende ombygning. Det producerer det dobbelte af landets gasforbrug, og store dele går til det europæiske marked.

Klimaministeriet oplyser til DR, at et foreløbigt skøn viser, at en forlængelse af licenser i Nordsøen fra 2042 til 2050 vil medføre en øget CO2-udledning på mere end fem millioner ton.

*****

Finans.dk 27/07:
Mere olie og gas fra Nordsøen? Nu beskyldes ministeren for at bruge misvisende tal

Klimaminister Samira Nawa (R) møder kritik fra Dansk Industri, som beskylder ministeriet for at anvende misvisende tal i debatten om en mulig forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det skriver Finans.dk.

I et svar til Finans har ministeren oplyst, at en licensforlængelse foreløbigt vurderes at medføre mere end fem millioner ton ekstra CO₂-udledning i perioden 2042-2050. Dansk Industri mener imidlertid, at tallet er for højt og henviser til nye beregninger fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som anslår udledningen til mellem 1,4 og 2,2 millioner ton CO₂.

Ifølge Dansk Industris vicedirektør, Troels Ranis, er det afgørende, at politikerne træffer beslutning på baggrund af opdaterede tal. Han fremhæver samtidig, at en forlængelse kan styrke Europas energisikkerhed og skabe ekstra indtægter til staten.

Også TotalEnergies, der er den største operatør i den danske del af Nordsøen, afviser ministeriets beregninger og vurderer den ekstra udledning til omkring to millioner ton CO₂.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at de fem millioner ton bygger på tidligere indmeldinger fra branchen. De nye beregninger fra DUC bliver nu gennemgået af Energistyrelsen, før de eventuelt indgår i regeringens videre arbejde med sagen.

*****

CleantechWatch 22/07:
Affaldplus dropper fjernvarmeprojekt

AffaldPlus indstiller arbejdet med et planlagt fjernvarmeprojekt i Glumsø. Beslutningen er ifølge CleantechWatch truffet efter en fornyet gennemgang af projektets økonomi, der viser, at projektet ”ikke længere kan gennemføres på et økonomisk forsvarligt grundlag”.

”Gennemgangen viser, at de samlede udgifter vil overstige den kommunale lånegaranti, som finansieringen af projektet bygger på. Ligeledes har antallet af bindende tilmeldinger vist sig for lavt til at kunne fastholde et realistisk projekt,” skriver Affaldplus.

Affaldplus er ejet af Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner.

Selskabet driver blandt andet et affaldsenergianlæg i Næstved, som producerer fjernvarme til dele af ejerkommunerne.

*****

EnergiWatch 24/07:
Ordfører åbner om akutplan for elnettet: "Farligt" at overlade ansvaret til Energinet

Konservatives energiordfører Anders Storgaard retter skarp kritik mod Energinet og advarer om, at det er risikabelt at overlade det videre arbejde med kapacitetskrisen i elnettet til det statsejede selskab alene. Det fremgår af EnergiWatch.

Kritikken kommer i kølvandet på den politiske akutplan for elnettet, som et bredt flertal i Folketinget vedtog før sommerferien. Planen skal afhjælpe de voksende køer til nettilslutning, men er blevet kritiseret af batteribranchen, fordi batteriprojekter prioriteres lavere end blandt andet PtX- og CCS-anlæg.

Ifølge Anders Storgaard har Energinet været præget af manglende handlekraft og en for snæver tilgang til batteriernes rolle i elsystemet.

- Jeg har en udpræget frustration over Energinet. Det er på mange måder som at se på en trafikulykke i slowmotion, siger han til EnergiWatch.

Ordføreren mener, at batterier i højere grad bør betragtes som en løsning på netproblemerne frem for en belastning. Samtidig efterlyser han konkrete initiativer fra Energinet til at udvikle modeller, der gør det muligt at udnytte batterier til at aflaste elnettet.

Baggrunden er et elsystem under pres. Ansøgninger om ny nettilslutning er steget markant, og batteriprojekter udgør alene omkring en tredjedel af den samlede tilslutningskø.

Selv om Anders Storgaard støtter akutplanen, erkender han, at den ikke løser de langsigtede udfordringer. Han kalder det direkte ”farligt”, hvis Energinet ikke formår at løfte opgaven, men understreger samtidig, at politikerne har begrænsede muligheder for at gribe ind direkte.

Energinet afviser kritikken og fremhæver, at batterier er en central teknologi i fremtidens elsystem. Selskabet oplyser, at der arbejdes på nye modeller for begrænset netadgang, som skal gøre det muligt at tilslutte flere anlæg hurtigere uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.