Få datacentre udnytter overskudsvarmen

EnergiWatch:
Få datacentre udnytter overskudsvarmen

Da datacentre for alvor begyndte at gøre deres indtog i Danmark for ti år siden, var en central del af de positive argumenter for de store lagerhaller med computerservere, at de kunne bidrage med overskudsvarme til lokalsamfunds varmeforsyning.

EnergiWatch beretter nu, at det i 2026 kun er et fåtal af de omkring 50 datacentre, der udnytter overskudsvarmen – og endnu færre kanaliserer den ind i fjernvarmen. Det sker på baggrund af et svar fra Energistyrelsen.

Styrelsen skriver, at de har kendskab til, at fire ud af 50 datacentre udnytter deres overskudsvarme. Brancheforeningen for datacentre, Datacenterindustrien, oplyser dog, at det ifølge dem drejer sig om syv på nuværende tidspunkt, mens to ekstra er på vej.

Datacenterindustrien peger på, at det i første omgang har været lovgivningsmæssige forhindringer, der sat en stopper for at udnytte overskudsvarmen. Det drejer sig bl.a. om det såkaldte prisloft på overskudsvarme, der dog blev fjernet i 2025.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa mener som udgangspunkt, at overskudsvarme fra datacentre skal udnyttes. Men det skal give mening lokalt, så det ikke medfører en for høj pris for forbrugerne.

- Om det er en god ide i forhold til det enkelte center, kan afhænge af, hvordan det ligger i forhold til fjernvarmenettet, og om der skal investeres i rør og teknik. Det må ikke ende med at blive til større varmeregning for dem, der har datacentre i kommunen, lyder det fra ministeren i et svar.

*****

Børsen:
Tør sommer giver den dyreste strøm siden energikrisen

Den tørre sommer i Europa har sendt elpriserne op på det højeste niveau siden energikrisen i 2022. Kombinationen af lave vandstande, varme floder og pressede energisystemer har reduceret produktionen fra både atomkraftværker og vandkraft, hvilket mærkes på elregningen i hele Europa og også Danmark.

Børsen skriver, at det i Norge særligt er de lave vandniveauer i vandmagasinerne, der medfører en mindre produktion af billig vandkraft, mens atomkraftværker i blandt andet Ungarn må skrue ned for produktionen på grund af for varmt kølevand.

Ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark spreder problemerne sig gennem det europæiske elmarked og bidrager til højere priser i hele regionen.

- Der er rigtig mange hændelser denne sommer, som ikke er alvorlige i sig selv, men som tilsammen betyder, at elregningen er højere, end den har været længe, vurderer Kristian Rune Poulsen.

Foreløbig er der ikke tale om mangel på strøm, men et fortsat tørt efterår kan forværre situationen. EU-Kommissionen har allerede indkaldt til et ekstraordinært møde om forsyningssikkerheden og vurderer, at elsystemet fortsat er stabilt, selv om balancen mellem produktion og forbrug er under pres.

Selvom situationen endnu primært handler om højere priser, kan både energiforsyning og transport komme under større pres, hvis den manglende regn fortsætter gennem efteråret.

*****

GridTech:
Netselskaber tegner dystert billede for fremtidens el-kunder

Store virksomheder risikerer at vente i mange år på at få adgang til den strøm, de har brug for, lyder advarslen fra landets største netselskaber. De påpeger ifølge Gridtech, at regeringens akutplan for elnettet kun er en midlertidig løsning og ikke løser det grundlæggende problem: Manglende kapacitet i transmissionsnettet.

Siden marts har både Cerius-Radius på Sjælland og N1 i Jylland sat nye tilslutninger på pause, efter at Energinet ikke længere kunne garantere tilstrækkelig kapacitet i det overordnede elnet. Hos N1 venter mere end 140 kunder fortsat på svar om, hvorvidt de kan få adgang til strøm.

Ifølge netselskaberne er efterspørgslen efter el steget markant de senere år, særligt fra datacentre, batterianlæg og industrivirksomheder, der ønsker at elektrificere deres produktion. Men udbygningen af elnettet har ikke kunnet følge med udviklingen.

Regeringens akutplan skal give myndighederne mulighed for at prioritere mellem ansøgere, men selskaberne betegner initiativet som en nødvendig brandslukning. Uden omfattende investeringer i transmissionsnettet vil ventetiderne fortsat være lange, understreger de.

Konsekvenserne rammer især store erhvervskunder. Husstande og mindre virksomheder forventes kun i begrænset omfang at blive påvirket. Samtidig åbner akutplanen for, at nogle ansøgere helt kan få afslag på strømtilslutning.

Problemet kan dog ikke løses hurtigt. Ifølge Cerius-Radius tager det typisk mellem 10 og 15 år at planlægge, godkende og opføre nye højspændingsforbindelser og hovedstationer. Derfor frygter netselskaberne, at kapacitetsmanglen vil præge dansk erhvervsliv langt ind i det næste årti.

*****

Energy Supply:
Brintbranchen vil fusionere – direktør stopper efter 11 år

Hydrogen Denmark er navnet på en ny brancheorganisation, der fremover skal varetage erhvervslivets interesser inden for brint og PtX. Organisationen opstår efter en sammenlægning af Green Power Denmark og Brintbranchen, skriver Energy Supply.

- Sammen står vi stærkere. Én samlet organisation giver dansk brint og Power-to-X den gennemslagskraft, branchen har brug for nu, udtaler Uffe Borup, bestyrelsesformand i Brintbranchen.

Samtidig melder Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, at han træder tilbage efter 11 år på posten.

- Brintindustrien står over for en historisk opskalering. Det stiller krav også til branchens organisering, og jeg er helt enig i potentialet i en konsolidering gennem samarbejde med en større organisation, siger Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen skal stemme om forslaget om sammenlægning på en ekstraordinær generalforsamling 25. august. Det er samtidig Tejs Laustsen Jensens sidste arbejdsdag, oplyser organisationen.

*****

EnergiWatch:
Kristian Jensen: Brintbranchen skal stå stærkere inden milliardsatsning fra Tyskland

Direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, forklarer, at den kommende sammenlægning af Green Power Denmark og Brintbranchen skal ruste branchen inden et tysk milliardrykind, skriver EnergiWatch.

Kristian Jensen pointerer således, at brintbranchen i Danmark står over for en unik mulighed, efter EU og Tyskland samlet vil investere 15 mia. kr. i Danmark for at skaffe grønt brint.

- Vi står et sted, hvor disse investeringer er på vej, man vil have grønt flybrændstof, og European Energys brintproduktion i Kassø er i fuld gang. Det er en unik mulighed for Danmark, men så skal der også ske noget, siger han og forklarer, at derfor er det oplagt at stå samlet stærkere under en organisation.

Han vurderer, at man også får et stærkere gennemslag politisk med en samlet organisation.

*****

Klimamonitor:
Vindmøller er upopulære i de danske byråd

Vindmøllerne er havnet i modvind; både globalt og lokalt. I Danmark er opsætningen af nye møller på land stagneret. Det skriver Klimamonitor.

I Kerteminde er blot seks af kommunens 16 landvindmøller sat op efter 2012. I Odsherred har man ikke opsat en eneste vindmølle siden 2018. Begge kommuner har ellers helt perfekte forhold for vindenergi, da de er kystnære og i visse områder har langt mellem boligerne.

I Odsherred er kommunens borgmester, Venstres Hanne Pigonska, personligt venligt stemt overfor vindmøller. Men hun konstaterer, at det ikke er realistisk at få nogen sat op med den nuværende politiske sammensætning.

Finland har måske en løsning, påpeger Teis Hansen, professor i innovation og entreprenørskab på Københavns Universitet og Helle Ørsted Nielsen, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, der sammen har forsket i, hvad der har fremmet vindenergi i de nordiske lande.

I Finland er systemet omkring kompensationsordninger bygget op, så en markant større del af gevinsten tilfalder de kommuner, der huser VE-anlæg, hvilket betyder, at så meget som 50 procent at skatteindtægterne kommer fra VE-produktion i nogle mindre kommuner.

*****

Altinget:
Concito åbner kontor i Bruxelles

Klimatænketanken Concito åbner nu sit eget kontor i Bruxelles for at kunne bidrage til lovgivningsprocesser og agere modvægt til andre tunge EU-interesser. Det skriver bl.a. Altinget.

En kommende seniorrådgiver i Bruxelles skal hjælpe Concito med at komme helt ind under huden på EU-systemet.

- Selvom vi er der tit og har en god fornemmelse af, hvad der foregår i Bruxelles, er det bare noget andet at have en fysisk tilstedeværelse, forklarer Jens Mattias Clausen, chef for EU-enheden i Concito.

Han uddyber, at det handler om at have nogen, der kan få "den uformelle fornemmelse af, hvor de politiske vinde blæser hen, og hvad det politiske mulighedsrum er".

Den nye stilling bliver oprettet som konsekvens af, at efterspørgslen efter viden og input fra Concito er støt stigende, lyder det.

*****