Fundamentet under Danmarks foretrukne klimafix vakler: To ud af fem CO2-lagre er droppet
LÆS I DAG:
Personalekrise blev startskuddet til ny model: Nu er flere forsyninger med.
Topchef i Mærsk-stiftet selskab ser unik åbning under ny regering.
Odsherred og Kerteminde har perfekte vindforhold, men meget få vindmøller. De er del af en tendens, der går den forkerte vej.
Ewii-direktør og CIP Fonden ser "indlysende problem" med akutplan for elnettet.
Olieselskaber: Politisk tøven kan bremse investeringer i Nordsøen.
Klimamonitor:
Fundamentet under Danmarks foretrukne klimafix vakler: To ud af fem CO2-lagre er droppet
Danmarks planer om at reducere CO₂-udledninger gennem lagring i undergrunden har fået et alvorligt tilbageslag. To af de fem udpegede områder til landbaseret CO₂-lagring er nu sat ud af spillet, efter at selskaber bag projekterne i Thorning og Stenlille har trukket sig.
Udviklingen skaber usikkerhed om en central del af regeringens klimastrategi, fremgår det af Klimamonitor, der fortæller, at det skyldes, at de nødvendige kommercielle aftaler ikke kunne opnås for hverken det ene eller det andet af projekterne.
Tilbagegangen kommer samtidig med, at GEUS har nedjusteret vurderingen af undergrundens lagringskapacitet i flere strukturer. Ny forskning og seismiske data viser, at en mindre del af sandstenslagene kan fyldes med CO₂ end først antaget.
Kritikere fra miljøbevægelsen Noah ser udviklingen som et tegn på, at CCS er økonomisk og teknologisk mindre attraktivt end fortalerne hævder. Erhvervslivet fastholder derimod, at teknologien er nødvendig for at reducere udledninger fra industrien og skabe tusindvis af arbejdspladser.
Hvad der nu skal ske med Thorning-strukturen, er fortsat uafklaret. Energistyrelsen oplyser, at den fremtidige proces for området endnu ikke er fastlagt.
*****
Energy Supply:
Personalekrise blev startskuddet til ny model: Nu er flere forsyninger med
For fire år siden stod Billund Varmeværk i en bemandingsmæssig kattepine efter at have mistet flere vigtige medarbejdere. Løsningen blev, at man søgte ud over egne grænser og samarbejdede med andre selskaber. Det beretter Energy Supply.
Det har ført til, at Billund Varmeværk siden 2025 har løst opgaver inden for administration og service for Tørring Kraftvarmeværk – en aftale, der ifølge bestyrelsesformanden i Tørring Kraftvarmeværk er "guld værd" for det mindre værk.
Og nu er endnu et fjernvarmeværk kommet til. For nylig henvendte Jelling Varmeværk sig til Billund Varmeværk, da en nøglemedarbejder stod foran pension.
- Det er en bevidst strategi, som ikke bare skal gavne andre værker, men som også sikrer vores robusthed, siger direktør i Billund, Jens Enevoldsen.
Billund Varmeværks samarbejdsambitioner stopper ikke ved administration og service. Varmeværket vil på sigt gerne udvide samarbejdsmodellen til også at omfatte planlægning af produktion.
*****
Børsen:
Topchef i Mærsk-stiftet selskab ser unik åbning under ny regering
Geotermiselskabet Innargi forventer, at nye politiske initiativer i Danmark og EU kan skabe et gennembrud for geotermisk fjernvarme efter mange år med begrænset udbredelse. Det fremgår af Børsen, der har talt med selskabets administrerende direktør, Samir Abboud.
Ifølge topchefen har geotermi længe været hæmmet af fjernvarmesektorens store afhængighed af biomasse. Men regeringens ambition om at udfase importeret biomasse og fremme alternative varmekilder kan ændre markedsvilkårene markant.
Innargi driver allerede et geotermisk anlæg i Aarhus, som efter den første vinterdrift ifølge Innargi har leveret varme som planlagt. Målet er, at anlægget skal dække omkring 20 procent af byens fjernvarmeforsyning i 2030.
Samtidig ser virksomheden nye muligheder både i Danmark og udlandet. Næste år påbegyndes boringer i Virum, og selskabet har desuden indgået en aftale om et geotermisk anlæg i den polske storby Poznan.
Ifølge Samir Abboud kan geotermi få en central rolle i fremtidens varmeforsyning, efterhånden som kul, gas og biomasse udfases.
*****
Klimamonitor:
Odsherred og Kerteminde har perfekte vindforhold, men meget få vindmøller. De er del af en tendens, der går den forkerte vej
Flere danske kommuner med nogle af landets bedste vindforhold fravælger i stigende grad nye vindmøller, selv om teknologien er central for den grønne omstilling. Klimamonitor skriver, at Kerteminde og Odsherred er blandt de kommuner, hvor politisk modstand og lokale hensyn bremser udbygningen.
I Kerteminde Kommune, der både har stærke bånd til vindmølleindustrien og en ambition om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2030, er kun seks af kommunens 16 landvindmøller opført siden 2012. Ifølge klima- og naturudvalgsformand Jesper Schmidt-Nielsen (K) har vindmøller længe været et splittende emne i byrådet, og lokal modstand gør nye projekter vanskelige.
I Odsherred Kommune er udviklingen endnu mere markant. Kommunen har ikke opført nye vindmøller siden 2018 og satser i stedet på solenergi. Politikere peger på hensynet til natur, landskab og turisme som væsentlige årsager til modstanden mod nye møller.
Forskere peger dog på, at Danmark kan lære af Finland, hvor kommuner får en langt større økonomisk gevinst ved at huse vindmølleparker. Her kan indtægter fra vindenergi udgøre en betydelig del af kommunernes økonomi.
Ifølge forskerne kan større lokale gevinster være afgørende for at øge opbakningen til vindkraft og undgå, at udbygningen af vedvarende energi går i stå.
*****
EnergiWatch:
Ewii-direktør og CIP Fonden ser "indlysende problem" med akutplan for elnettet
Regeringens kommende akutplan for elnettet møder omfattende kritik fra både energiselskabet Ewii og CIP Fonden, som mener, at planen er uklar, vanskelig at gennemføre og bygger på utilstrækkelig forståelse af elnettets udfordringer. Det fremgår af EnergiWatch.
I et høringssvar kalder Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn planen direkte for ”ubrugelig” og anbefaler, at den ikke vedtages i sin nuværende form. Samtidig advarer CIP Fonden om, at de foreslåede regler ikke i tilstrækkelig grad understøtter en effektiv udnyttelse af elnettet.
Kritikken retter sig blandt andet mod planens opdeling af projekter i forskellige prioriteringskategorier. Ifølge CIP Fonden er det uklart, hvordan der skal prioriteres mellem kategorierne i praksis, mens Ewii peger på, at planen blander problemstillinger i transmissions- og distributionsnettet sammen.
Lars Bonderup Bjørn fremhæver desuden, at virksomheder, som allerede har fået afslag på nettilslutning, ikke er tilgodeset i forslaget. Han mener samtidig, at planens kriterier kan føre til dårligere udnyttelse af elnettet frem for det modsatte.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at de indkomne høringssvar nu gennemgås. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget den 20. august og førstebehandlet den 3. september.
******
Energy Supply:
Olieselskaber: Politisk tøven kan bremse investeringer i Nordsøen
Flere af Nordsøens store aktører efterspørger politisk afklaring på en mulig forlængelse af licenser til udvinding af olie og gas. Og ifølge Energy Supply advarer de om, at fortsat tøven kan betyde udeblivende investeringer
Totalenergies og Ineos vurderer således, at en forlængelse kan være afgørende for investeringer i nye projekter.
Ole Hansen, adm. direktør for Totalenergies EP Danmark, understreger over for EnergiWatch, at der er tale om flere mulige projekter. Derfor forsvinder mulighederne for investeringer i nye projekter ikke på én bestemt dato.
- Men jo længere tid der går, før der er klarhed om de fremtidige rammer, desto større er risikoen for, at nogle projekter ikke bliver realiseret, udtaler Ole Hansen til EnergiWatch.