Klimarådet efterlyser hurtigere handling og klare klimamål

Klimamonitor:
Klimarådet efterlyser hurtigere handling og klare klimamål

Klimarådet retter skarp kritik af regeringens seneste klimaprogram, selv om rådet anerkender, at regeringen for første gang systematisk har vurderet usikkerhederne i vejen mod 2030-målet.

Men ifølge Klimamonitor advarer Klimarådet samtidig om, at der fortsat er risiko for ikke at nå målet.

- Det er positivt, at der er vedtaget meget politik. Men på flere områder mangler vi stadig at se de potentielle klimagevinster blive til virkelighed, og 2030 nærmer sig. Implementering af klimapolitikken bør være en hasteopgave, siger Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet.

Klimarådet peger især på behovet for hurtigere implementering af allerede vedtaget klimapolitik og efterlyser større klarhed om de langsigtede klimamål for 2035, 2045 og 2050.

For energisektoren og forsyningsvirksomheder understreger kritikken betydningen af stabile og langsigtede politiske rammer for den grønne omstilling.

*****

Energy Supply:
Energinet undersøger højere belastning af elnettet for at skabe mere kapacitet

Energinet er i færd med at undersøge, hvordan der kan frigøres mere kapacitet i det eksisterende elnet ved at udnytte anlæggene mere intensivt.

Ifølge Energy Supply omfatter mulighederne blandt andet flere ledninger på eksisterende master, højere driftstemperaturer i luftledninger og midlertidig overbelastning af transformere.

- Grundlæggende er der en række ting, vi kan gøre, der stadig er teknisk forsvarligt. Det arbejde er vi i gang med, siger Kim Willerslev Jakobsen, administrerende direktør for Energinet Systemansvar.

Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe kapacitetsmangel og lange ventetider på nettilslutning, mens udbygningen af elnettet fortsætter. Energinet vurderer, at de samlede initiativer kan øge kapaciteten med et tocifret procenttal.

*****

Altinget:
Forslag skal udnytte elnettet bedre gennem lokal styring

Tænketanken CIP Foundation opfordrer sammen med fire energi-forskere til implementering af en ny trafiklysmodel, der skal frigive mere kapacitet i det pressede elnet. Det fortæller Altinget.

- Det er et godt forslag, som flugter med nogle af de tanker, vi allerede selv har gjort os, og med nogle af de ting, vi allerede selv har været i dialog med netselskaberne om og udvikler på internt. Det handler om at forløse fleksibiliteten derude og bruge den der, hvor der er størst værdi, siger Kia Marie Jerichau, vicedirektør for Forretning og Marked i Energinet, til Altinget.

Modellen skal give de regionale netselskaber mulighed for at markere lokale netområder som grønne, gule eller røde afhængigt af belastningen, så Energinet bedre kan aktivere fleksibelt elforbrug og produktion uden at skabe lokale flaskehalse.

Formålet er at udnytte den eksisterende netkapacitet mere effektivt, mens de omfattende udbygninger af transmissionsnettet står på. Forslaget kræver blandt andet bedre data om belastningen i de lokale elnet og en fælles digital platform.

*****

TV2 Øst:
Målrettet støtte til udskiftning af olie- og gasfyr ventes i 2027

Ifølge TV2 Øst arbejder regeringen på en ny støtteordning, der skal målrettes boligejere med lav indkomst eller lav ejendomsværdi, når olie- og gasfyr skal udskiftes.

Baggrunden er kritik af, at de nuværende ordninger ikke i tilstrækkelig grad hjælper boligejere i landdistrikter.

- Det kan sagtens være, at logikken er, at de skal gå til dem, der har de laveste husstandsindkomster. Det er også til gavn for en del af dem, der bor på landet og har et oliefyr, siger Lars Aagaard, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne.

Regeringen forventer, at en ny model kan være klar i 2027 og finansieres som en del af den elektrificeringsramme, der forhandles om i forbindelse med finansloven. Målet om at udfase olie- og gasfyr inden 2035 står fast, men en KL-rapport peger på, at de nuværende rammer ikke er tilstrækkelige.

*****

EnergiWatch:
Nordiske energiselskaber vil udvikle fælles energi-knudepunkter

En række store nordiske energiselskaber, herunder Ørsted, Danfoss, CIP, Vattenfall, Statkraft og Aker, går ifølge EnergiWatch sammen om at udvikle fire nye energi-knudepunkter på tværs af Norden.

- Vi er i virkelig god dialog med det politiske niveau og de relevante ministerier i de nordiske lande. Tanken er, at vi fra privat side formulerer initiativerne så skarpt som muligt og kommer med en åben invitation til myndighederne, siger Maria Tarp, chef for politisk og strategisk engagement i Nordic Compass og administrerende direktør i Erhvervslivets Tænketank, til PolicyWatch.

Initiativet kommer fra industrialliancen Nordic Compass og skal understøtte den stigende efterspørgsel efter strøm, som ventes at vokse markant frem mod 2040.

Planerne omfatter blandt andet nye havvindprojekter og elforbindelser mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland med det formål at styrke forsyningssikkerheden, skabe bedre netkapacitet og understøtte nye industrielle investeringer.

*****

NB Forsyning & Klima:
Borgmester advarer mod for central styring af datacentre

NB-Forsyning & Klima skriver, at borgmester Simon Hansen (S) i Guldborgsund Kommune advarer mod at lade Christiansborg få for stor indflydelse på placeringen af datacentre og den tilhørende grønne energiproduktion.

Han bakker op om en national strategi for datacentre, men mener, at kommunerne fortsat skal have afgørende indflydelse på lokale beslutninger.

- Hvis ikke vi kan få den garanti, så vil jeg da være meget påpasselig med at sætte mere grøn energi op, hvis jeg ikke kan se nogle tydelige gevinster ud af det, siger Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, til NB-Forsyning & Klima.

Debatten sker samtidig med, at regeringen forbereder en national strategi, og flere kommuner efterlyser klare rammer for etablering af nye datacentre. For energisektoren peger sagen på balancen mellem lokal planlægning, elnet, grøn energiproduktion og regionale investeringer.

*****

Midtjyllands Avis:
GUES hæver varmeprisen i 2027

Fjernvarmeprisen i Bjerringbroområdet stiger fra 700 til 750 kroner pr. MWh inkl. moms i 2027 efter vedtagelsen af budgettet for Gudenådalens Energiselskab (GUES). Det skriver Midtjyllands Avis.

For et standardhus på 125 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 13,4 MWh svarer det til en ekstra årlig udgift på 670 kroner.

- Det er nok den samme oplevelse, som man har, når man ser priserne på benzin og diesel. Vi oplever kraftige prisstigninger på brændstof og energikilder i det hele taget, siger direktør Charles Winther Hansen til Midtjyllands Avis.

Selskabet peger på stigende energi- og brændselspriser som den væsentligste årsag til prisstigningen.

GUES producerer hovedparten af varmen med varmepumper, men er fortsat delvist afhængig af naturgas og arbejder samtidig på at reducere denne afhængighed gennem blandt andet et planlagt solfangeranlæg.