Gå til hovedindhold
PtX & CCUS

CCUS-Alliancen

CCUS-Alliancen er oprettet af Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Offshore, Danske Rederier og Dansk Metal. Den er et netværk for hele værdikæden inden for CCUS.

28. apr. 2026
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    CO2-fangst, -lagring og anvendelse (CCUS) er helt afgørende for, at man i Danmark og EU kan nå klimamål og opnå klimaneutralitet.

    CCUS muliggør både reduktion af svære emissioner, negative emissioner og produktion af CO₂-baserede produkter, hvilket bidrager til at fortrænge fossile brændsler. Med store lagringsmuligheder i den danske undergrund og voksende international interesse kan Danmark spille en central rolle som europæisk CO₂-hub. CCUS er derfor essentielt for den danske og europæiske klimaindsats.

    På den baggrund har Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Danske Rederier og Dansk Metal etableret CCUS-Alliancen – et netværk for hele værdikæden inden for CCUS.

    En bred kreds af virksomheder og aktører deltager og bidrager med viden og erfaring til udviklingen af denne nye industri i Danmark.

    I alliancen arbejder vi blandt andet for at:

    • Give deltagerne opdateret viden om danske og internationale virksomheder og teknologier, der styrker danske virksomheders position på CCUS-markedet.
    • Skabe og styrke relationer mellem aktører på tværs af værdikæden – fra fangst og udstyrsproduktion til forskning, rådgivning, transport og lagring.
    • Følge udviklingen i rammebetingelser tæt.
    • Sikre en tæt dialog med relevante myndigheder, især Klima- og Erhvervsministerierne

    Der afholdes to årlige alliancemøder. Hvis du ønsker at blive en del af alliancen og inviteret til alliancens møder, skal du skrive til postkassen ccus-alliancen@di.dk eller kontakte Dansk Fjernvarmes kontaktperson Jannick H. Buhl.

    Sidst opdateret: 28. april 2026

    Andre har også læst...