TREFOR Varme
Temperaturoptimering via Cloud-løsning.

TREFOR Varme er forpligtet til at drifte fjernvarmesystemet bedst muligt. Det medfører et behov for automatiserede værktøjer, der kan bidrage til driftsoptimering, herunder temperaturoptimering, hvor integration mellem produktionsmiljø og eksterne leverandører er en nødvendighed.
Gennem Heat 4.0 er det et ønske, at der etableres en integration fra produktionsmiljø til en cloud-løsning, hvorved der skabes en platform for at kunne anvende værktøjer fra forskellige leverandører uden at skulle investere i yderligere integrationsløsninger.
Baggrund
Gennem TREFOR Varmes deltagelse i Heat 4.0, hvor målet er at udvikle intelligente softwareløsninger, der kan gøre fjernvarme mere effektiv, har der hos TREFOR Varme været fokus på følgende af projektets datadrevne spor:
- Effektivisering med fokus på nedbringelse af ledningstab
- Varmeproduktion og produktionsplanlægning med fokus på udnyttelse af de muligheder, reducerede fremløbs- og returtemperaturer giver
- Plug and play software med fokus på udvikling af en cloud-baseret algoritme, som enkelt og sikkert muliggør massiv dataudveksling mellem forskellige it-systemer.
Med udgangspunkt i TREFOR Varmes behov for temperaturoptimering og de ovenstående tre fokusområder blev casen grundlagt.
Casens formål: At etablere integration mellem SRO-system og en Cloud-løsning med henblik på at kunne modtage data til temperaturoptimering via dataudveksling med en ekstern leverandør gennem en Cloud-løsning.
Systemet som helhed performer langt bedre på drift-timer end det gamle system, hvor ansvaret for serverdrift lå hos forsyningen. Grundet den høje oppetid medvirker det til mere stabil drift på varmecentraler
Resultater
Efter fastlæggelse af de funktionelle behov blev der afholdt et møde med alle tænkelige leverandører til de involverede applikationer/systemer, der forventes at være en del af løsningen.
Leverandørerne inkl. IT-afdeling er vigtige for at sikre den rigtige tekniske løsning. Vi har lagt vægt på følgende behov:
- IT-sikkerhed – Ved åbning af kommunikation mellem produktionsmiljø og en Cloud-løsning skal IT-sikkerheden være i orden.
- Oppetid – Systemet som helhed skal have høj oppetid. Det skal ikke være et system, der kræver megen support/vedligehold for fjernvarmeselskabet.
I samarbejde med leverandørerne skitserede vi et kommunikationsdiagram for casen, der angiver behovene (datastrøm) og de involverede applikationer/leverandører med hver deres ansvarsområde.
Af ovenstående kommunikationsdiagram fremgår det, hvilken type data der skal udveksles mellem SRO-anlæg (fjernvarme server) og ENFOR.
Sådan virker det
TREFOR Varmes fjernvarmeserver sender data til Science Cloud hosted af Center Denmark, der videresender det til ENFOR. ENFOR bruger data til at beregne en optimal fremløbstemperatur ab central og sender resultaterne retur til Science Cloud, hvorfra den videresende resultaterne til TREFOR Varmes fjernvarmeserver.
Disse resultater anvendes til driftsstyring i vores SRO-anlæg.
Imellem fjernvarmeserveren og Science Cloud har vores IT-afd krav om, at der er en integrationsplatform, der kan validere data, der bliver sendt udefra, og sikre, at der ikke er adgang for uvedkommende til vores produktionsmiljø.
Den største barriere i projektet var håndtering af IT-sikkerhed på tværs af mange leverandører og systemer. Hos TREFOR, der er en del af en multiforsyning, er IT-sikkerhed 1. prioritet ved udvikling af tekniske løsninger, og derfor er det vigtigt at have sin IT-sikkerhedsansvarlige med fra begyndelsen, da det hurtigt udskyder dele af udviklingen i projektet med flere måneder.
Gevinst
Det forventes, at varmetabet kan reduceres med 2 procent, hvis tendensen for TO-drift for foråret 2022 fortsætter sammenlignet med TO-drift fra det gamle system.
En positiv afledt effekt af dette projekt er en reducering af interne ressourcer til håndtering af TO-drift. Primært fordi den gamle TO-løsning var placeret på interne servere, og dermed stod vi selv med ansvaret for vedligehold og drift af serveren. Derudover var det mere besværligt for leverandøren til systemet at få adgang til serveren, fordi den havde forbindelse til produktionsmiljøet.
Fakta
Leverandør: Niras og ENFOR
Ansatte: 14
Varmesalg: 714 GWh
Målere: 30.357
Kontaktoplysninger
TREFOR:
Frederik Stjernholm Busk
26 88 34 26
frbu@trefor.dk
ENFOR:
Partner Mikkel Westenholz
27 77 27 83
miw@enfor.dk
Center Denmark
Direktør Søren Skov Bording
23 40 86 12
soren@centerdenmark.com
HeatMan/Niras
Alfred Heller
60 20 80 76
AHR@niras.dk
Skriv kommentar