Gå til hovedindhold
Projekter & Planlægning
Konverteringer

Screeningsværktøjer

Grøn Energi og Dansk Fjernvarme har lavet et screeningsredskab, der kan give en ide om, det kan betale sig at etablere fjernvarme i nye områder. Og AAU har i forbindelse med Varmeplan Danmark udviklet et værktøj, som Dansk Fjernvarmes medlemmer med fordel kan bruge.

15. sep. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der er efterspørgsel fra kommuner og borgere for at få etableret fjernvarme også i områder, der ligger langt fra nuværende fjernvarmeområder. Mange medlemmer oplever i forbindelse med dette, at det kan være nyttigt at have kendskab til de grundlæggende økonomiske mekanismer for, hvornår fjernvarme er en god ide.

    Grøn Energi og Dansk Fjernvarme har i den forbindelse lavet et screeningsværktøj , hvor det er muligt at arbejde dynamisk med selskabsøkonomien i et givent byområde ved hjælp af et åbent regneark, der kan give en indledende indikation på selskabsøkonomien for etablering af fjernvarme i nye områder.

     

    Screeningsværktøj for nye fjernvarmeområder

    Beregningsværktøjet gør det muligt at lave nogle indledende økonomiske overvejelser sideløbende med de andre processer, der finder sted i opstartsfasen. Værktøjet skal primært bruges i interne vurderinger og kan med fordel bruges i opstartsdialog med rådgivere, der laver rigtige projektforslag.

    Værktøjet kan ikke bruges som baggrund for beslutning om etablering af nye fjernvarmeområder, men alene til at kunne kvalificere intern dialog i selskabet og som forberedende arbejde, når man skal i dialog med eksterne rådgivere med de rette kompetencer for at udarbejde projektforslag. 

    Grundlaget for screeningsværktøjet

    Screeningsværktøjet forudsætter at der er den rette varmedensitet i et givent området, da investeringen i ledningsnettet udgør ofte 2/3 af den samlede investering i fjernvarmenettet. Nøgletal der ligger til grund for værktøj et, er baseret på en række analyser af ledningsnet i forskellige størrelsesskalaer.

    Screeningsværktøjets er samlet set en simpel beregner, der kan anvise investeringsrammen på ledningsnettet og produktion, sammensætte dette til selskabsøkonomi og skabe grundlaget for størrelsen tilslutningsafgifter og minimum tilslutningsprocenter.

    Forudsætninger for data-input

    Værktøjet har følgende input-værdier, der ligger til grund for den selskabsøkonomiske beregning:

    Varmebehov

    • Varmegrundlaget (MWh/år)
    • Varmedensitet (KWh/m2) 
    • Det samlede byområde i m2 og ikke antal m2 af det samlede antal boliger.
    • Der kan eventuelt tages brug af Varmeplan Danmarks kort over varmedensitet.
    • Tilslutningen af forbrugere (%)
    • Ledningstab (%)

    Produktionsapparat

    • Omkostninger, der er forbundet med det varmeanlæg/type, der benyttes til produktion. (Kr./MWh) Få inspiration fra Grøn Energi beregningsprogram.

    Afskrivning og renter

    • Afskrivningsperiode, ledningsnet (År)
    • Afskrivningsperiode, anlæg (produktion) (År)
    • Rentesats, ledning (%)
    • Rentesats, øvrige (%)

    Fjernvarmetakster

    • Variabelt bidrag (Kr./MWh/år)
    • Fast bidrag (Kr. /m2)
    • Abonnement (Kr./år)
    • Tilslutningsbidrag (Kr.)

    Screeningsværktøjet kan hentes som excel-ark herunder:

    Kort til indledende screening

    AAU har i forbindelse med Varmeplan Danmark udviklet et kort, der kan bruges til indledende screening. Det er dermed en rigtig god begyndelse i forhold til en dialog mellem forsyning og kommune om, hvor der skal beregnes projektforslag og laves nærmere analyser.

    - Det er vigtigt at understrege, at kommunerne via varmeforsyningsloven er forpligtet til at lave varmeplanlægning, siger Nina Marie Holmboe, konsulent i Dansk Fjernvarme.

    Kortet viser:

    • Det estimerede varmebehov (MWh) – en status – data bygger på BBR og fra 2018Fjernvarmepotentialerne (3 af scenarierne fra rapporten: min, anbefalet og max ud fra varmedensitet)
    • Ledig varmegrundlast i fjernvarmen (MW) – vigtigt især de steder hvor fjernvarmenettet skal udvides meget og der ikke er nok produktionskapacitet.
    • Potentialet for overskudsvarme (GJ)

    AAUs værktøj kan findes via linket herunder:

    Varmeplan Danmark 2021

    Se også