Billigere rørlægning
Hvordan etablerer du fjernvarmerør til billigst mulige omkostning? Få svaret i den netop publicerede rapport ”Billigere rørlægning”, som er udført af Rambøll, Solrød Fjernvarme og tænketanken Grøn Energi. Rapporten finansieres af Fjernvarmens F&U-konto.
Formålet med projektet er at dele viden om rørlægning med henblik på at fremme effektive løsninger ved etablering af fjernvarmeledninger.
Rørarbejdet, som i princippet er den vigtigste arbejdsoperation set ud fra fjernvarmeværkets driftsforhold, er den udgift, der ofte fylder mindst ved anlæg af en fjernvarmeledning. Det, der fylder mest, er de affødte følgeomkostninger, som primært udgøres af anlægsudgifter.
Det er således vigtigt, at forsøge at minimere disse følgeomkostninger, når der planlægges anlæg af fjernvarmeledninger.
Med hensyn til valg og udførelse af ledningsanlægget er det ikke alene anlægsomkostningerne, der tæller, men det er vigtigt, at der er fokus på rørenes forventede levetid samt de omkostninger, der må forventes at optræde i den samlede levetid. Dvs. for rørarbejdet skal der være fokus på såvel anlægsudgifter, som drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt levetid.
Om projektet
Støttet af: Dansk Fjernvarmes F&U konto
Projektleder: Grøn Energi
Projektdeltagere: Grøn Energi, Rambøll og Solrød Fjernvarme
Projektperiode: April 2013 - 2015

Jesper Koch
Strategisk udvikling
Sektorintegration og energieffektivitet
Mobil: +45 29 25 29 48
E-mail: jko@danskfjernvarme.dk