8 konkrete anbefalinger til øget elektrificering

I dag bliver cirka 1,9 millioner boliger opvarmet med fjernvarme fra deres lokale fjernvarmeselskab. Det svarer til, at knap 4 mio. danskere får opvarmet deres stuer med fjernvarme. Produktionen af fjernvarme har historisk været baseret på kul, hvor restproduktet fra elproduktion blev udnyttet til at levere varme.

Efter fund af naturgas i Nordsøen blev en stor del fjernvarmeselskaber bundet til at anvende naturgas til deres varmeproduktion. Denne politiske binding er de nu sluppet af med, hvorfor bæredygtig biomasse og solvarme i en årrække har været de billigste og mest grønne produktionsformer. 

Tredobling siden 2019

I de seneste 4-6 år er der for alvor kommet fart over elektrificeringen af varmeproduktionen i de danske fjernvarmeselskaber. Mens der ved indgangen til 2020 blot var opført 114 MW store varmepumper og 700 MW elkedler er der ved indgangen til 2024 opført 499 MW varmepumper og 1.719 MW elkedler målt i varmekapacitet. Det er tæt ved en tredobling på fire år.

Der er bred enighed om, at der sker en hastig elektrificering af fjernvarmen. Der er mange sammenhænge mellem elektrificering af fjernvarmen og elsystemet, som skaber samfundsøkonomisk værdi. Fjernvarmen kan på en effektiv måde levere den fleksibilitet som elsystemet i stigende grad efterspørger. Derfor kan man heller ikke sammenligne en stor varmepumpe i fjernvarmen med f.eks. en individuel varmepumpe i indkørslen. Det betyder noget for elsystemet, hvad der sker i fjernvarmen. Og omvendt.

Der er nogle store samfundsmæssige gevinster ved at udnytte at fjernvarmens fleksibilitet i forbrug – og produktion. Men vi skal også gøre noget aktivt for at realisere disse gevinster. I fremtiden vil en stigende mængde af vores el stamme fra sol- og vindenergi.

Fjernvarmen vil i mindre grad være domineret af regulerbare kraftvarmeværker, og i højere grad blive storforbruger af strøm til varmeproduktionen. Elektrificeringen sker også i blandt andet transportsektoren og industrien, hvilket kommer til at betyde, at Danmarks elforbrug vil stige markant. 

Vi er derfor allerede nu nødt til at overveje, hvordan vi sikrer, at der bliver bygget nok elnet, og at vi fortsat har strøm i kontakten, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Meget af den vejruafhængige elproduktionskapacitet i Danmark står overfor at lukke i de kommende år.

Vores analyser viser, at frem mod 2030 vil der forsvinde 2 GW regulerbar elproduktionskapacitet. Samtidig viser blandt andre Energinets fremskrivninger, at der særligt fra 2030 er risiko for mangel på effekt. Beregningerne er meget følsomme for ændringer i forudsætninger, men Energinet konkluderer, at risikoen for effektmangel er reel. Og at bevarelse af regulerbar elproduktionskapacitet er en af løsningerne.