Effektivisering af fjernvarmenet med solboosteranlæg

Projektet undersøger et konkret idekoncept om lokal boostning og satellit-drift af fjernvarme via solfangeranlæg, i fjernvarmenetværk forbundet via transmissionsledninger. Konceptet undersøger muligheden af, at reducere varmetabene i transmissionsledningen over sommeren, hvor varmetabene er relative store, sat i forhold til varmebehovet i sommer perioden.

To metoder er analyseret; hhv. booster-drift hvor temperaturen på fremløbet fra værket sænkes og herefter løftes via et lokalt solboosteranlæg, samt satellit-drift, hvor transmissionsledningen lukkes helt i sommermånederne og et lokalt solfangeranlæg dækker hele varmebehovet for området.

Løgstør Fjernvarme er vært for projektet. Udover forbrugerne i Løgstør by, forsyner Løgstør Fjernvarme også nabobyerne Ranum og Vindblæs med varme. Begge byer er forhenværende barmarksværker, som indenfor de seneste år, er tilkoblet Løgstør via lange transmissionsledninger. Analysen tager udgangspunkt i en case hvor et solvarme/solbooster anlæg placeres lige uden for Ranum by, for enden af den 7,2 km lang transmissionsledning mellem Ranum og Løgstør. Resultaterne holdes op mod en referencemodel, der repræsenterer Løgstør Fjernvarmes nuværende produktion, der primært består af to biomassekedler i Løgstør, et storskala solvarmeanlæg i Vinblæs og overskudsvarme fra kalkproducenten Dankalk. Projektet belyser fordele og ulemper ved de forskellige alternativer; booster-drift og satellit-drift.

Analysen viser, at med de anvendte forudsætninger, kan lokal boostning via solvarme give en række fordele, såsom reduceret varmetab i transmissionsledningen, CO₂ besparelser, og brændselsbesparelser. Kortsigtet overstiger disse fordele dog ikke, de samlede investeringer i et system hvis primære varmeproduktion er baseret på biomasse og overskudsvarme. Analysen viser, at med den anvendte teknologi, er de største besparelser at hente, ved et lokalt placeret solfangeranlæg, der drives som et satellit-anlæg med en akkumuleringstank, og dimensioneres til at dække det lokale varmebehov i Ranum om sommeren. Slutteligt, viser analysen, at gevinsten er væsentligt større i et system, hvis primære varmeproduktion består af naturgas frem for biomasse og overskudsvarme. I sådan et system overstiger besparelserne overvejende investeringen, og en økonomisk gevinst er at hente.