Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer

Et kendetegnende træk ved fjernvarmeværker, der prøver at optimere driften, er, at de typisk ser på ændringer ét sted i systemet ad gangen. I projektet er der forsøgt anvendt en holistisk tilgang, hvor der kigges på hele systemet under et, således at sammenhængene imellem de enkelte delelementer – samt forbrugerne og deres installationer – inddrages.

Traditionelt er systemoptimering og analyse af værker baseret på simulering. Dette gøres på baggrund af mere eller mindre teoretiske modeller, der i nogle tilfælde justeres med målinger fra nogle få strategiske steder. Men på mange værker foretages der rent faktisk en ret detaljeret logning af måledata, der ikke udnyttes i dag.

Derfor er der i projektet blevet foreslået og defineret en værk-virkningsgrad, som er forholdet mellem forbrugt brændsel og leveret varme fra værket – baseret på analyse af de store datamængder. Herved fås et udtryk for værkets samlede virkningsgrad under forskellige driftsbetingelser. Den viden kan f.eks. anvendes til at afgøre værdien af at ændre fremløbs- og/eller returtemperatur, og på den måde kan ressourcerne til optimering bruges bedst muligt.

Det har været centralt i projektet at undersøge nogle af de muligheder, som indførelsen af fjernaflæste målere – også kaldet Smart Meters – åbner op for. De data, der kan indsamles vha. Smart Meters, kan f.eks. bruges til at identificere og analysere uhensigtsmæssig drift eller egentlige fejl i både fjernvarmenettet og hos den enkelte forbruger, ligesom dataene også kan give et overblik over, hvilken opvarmningsprocedure/-måde der bedst egner sig til det pågældende anlæg.

Typisk ejes fjernvarmeunitten af forbrugeren selv. Projektet har vist, at fjernvarmeværker kan opnå mange fordele, hvis de overtager ejerskabet til forbrugernes unit – og dette uden, at det har ført til flere ’sure’ kunder.

Gennem mængdeindkøb og -installation kan værket – og dermed forbrugerne – opnå en bedre pris på både unitten og installationen. Når alle forbrugere har den samme unit, bliver det også nemmere at yde forbrugerne en god rådgivning samt en ensartet service – til en lavere pris – ligesom der kan tilbydes fælles undervisning i ’den gode brug’ af unitten.

Undersøgelsen af relationen mellem værk og forbrugere har udgjort en vigtig del af projektet. Det antropologiske studie har vist, at der ofte er et misforhold mellem fjernvarmeværkernes og forbrugernes forventninger. Forbrugerne oplever fjernvarme som en nem, tryg og stabil forsyningskilde – som en selvfølgelighed. De forholder sig ikke til fjernvarmen i hverdagen og slet ikke til, hvordan de selv kan bidrage til besparelser i fjernvarmesystemet.

Omvendt ønsker fjernvarmeværkerne mere engagerede forbrugere, som er bevidste om deres anlæg og installationer, og som anser varmen som et kollektivt produkt. De ønsker f.eks., at forbrugerne skal kontakte dem, hvis der er fejl på deres anlæg.

Det handler i høj grad om bedre kommunikation mellem de to parter. Flere adspurgte fjernvarmeværker giver dog udtryk for, at de ikke føler sig klædt på til at kommunikere med forbrugerne. De har hverken den fornødne erfaring eller tid. Hvis de vil have mere bevidste, aktive og engagerede forbrugere, er fjernvarmeværkernes bestyrelser derfor nødt til at gøre sig nogle seriøse overvejelser om, hvilken forbrugerrettet strategi de med fordel kan gøre mere ud af at anvende.

En super entusiastisk forbruger, der ringer hver dag, er på den anden side heller ikke at ønske, så bestyrelserne bør også diskutere, hvad de egentlig ønsker at spørge deres forbrugere om.

På basis af resultaterne er der foreslået emner, der med fordel kan udvikles videre i en efterfølgende Fase 2 af projektet.