Kold fjernvarme
F&U-rapport nr. 2016-05: Denne business case afdækker de økonomiske konsekvenser ved etableringen af kold fjernvarme.
Dette F&U-projekt er en ”business case” der skal afdække de økonomiske konsekvenser ved etableringen af et koldt fjernvarmesystem. Casen afdækker økonomien ved etablering af kold fjernvarme i et givet ny udstykningsområde og holder denne op imod alternativerne der er hhv. individuelt jordvarmeanlæg, individuelt luft/vand varmepumpeanlæg og traditionel kollektiv fjernvarmeforsyning.
Det fælles brinenet er udført i ikke-isolerede plastikrør, hvilket gør selve etableringen billigere end ved konventionel fjernvarme og samtidig driften uden varmetab på grund af de lave temperaturer i nettet.
Casen analyserer privatøkonomien for den enkelte husejer, samt selskabsøkonomien for det selskab der ejer det kollektive anlæg. Endelig er der udført samfundsøkonomisk analyser.
Kold fjernvarme konceptet har en række fordele frem for individuel opvarmning og traditionel fjernvarme.
- Temperatur på eller under jordtemperaturen, så der ikke er ledningstab.
- 100 % vedvarende energi fra jordvarmeboringer
- Centralt udførte lodrette boringer, som ikke ligger på den enkelte matrikel
- Lav temperatur med mulighed for køling
- Let integration af kilder f.eks. solvarme eller overskudsvarme
Energistyrelsen vurderer, at kold fjernvarme opfylder varmeforsyningslovens formål som et kollektivet anlæg til opvarmning og varmt brugsvand.” jf. varmeforsyningsloven §2 og vil således kunne godkendes og financierens med kommunal garantistillelse på lige fod med ”almindelig” fjernvarme.
F&U Konto Rapport Nr: 2016-05
Involverede parter: Silkeborg Varme A/S, Ry Fjernvarme, Billund Varmeværk, Grøn Energi, Geodrilling og EnviDan A/S
Udarbejdet af: Christian Alexander Tidmarsh
Søgeord: Traditionel, Solvarme, Jordvarmeboringer, Søvarme, Lodrette boringer, Kildebjerg-ry, Smart grid, Twin aluplex tracé