Lagring af flis
F&U-rapport 2016-06: Projektet er udført som et fuldskala lagringsforsøg hos Hadsund Fjernvarme med flis fra Lindenborg Skovselskab.
Projektet er udført som et fuldskala lagringsforsøg hos Hadsund Fjernvarme med flis fra Lindenborg Skovselskab. Projektet omfatter to emner:
- Sammenligning af flislagring med og uden presenning
- Afklaring af, om der siver vand ud af en flisstak (perkolat).
Der blev opbygget tre flisstakke. En med hvid flis uden presenning, en med hvis flis med presenning og en med grøn flis. Alle tre stakke med kendt vandindhold og vægt. Flisstakkene blev vejet ved frakørsel efter et halvt år og ved prøver blev tørstofindholdet bestemt.
På den baggrund giver projektet informationer om ændringerne i vandindholdet og svindet i energi og tørstof. Ud over ovennævnte metode blev der begravet netsække med flis med kendt vandindhold på udvalgte positioner midt, øverst og i siderne af hver stak. Sækkene blev genfundet efter lagring og vejet/tørret.
De forskellige metoder gav lidt forskellige resultater, men overordnet set, så bekræfter resultaterne, at tørstofsvindet ligger mellem de forventede 1-2 procent pr. måned. Stakkene energiindhold afhænger både af tørstofmængden og vandindholdet. Resultaterne varierer fra en lille energistigning (pga. tørring af flisen) til et lille fald. Flisens brændværdi (GJ/T) ændres ikke ved lagring.
Stakken med presenning havde et jævnt fordelt vandindhold efter lagring, mens stakken uden presenning havde en våd skorpe og top, og en tør midte. Samlet set, så tørrede flisen marginalt mere under presenning. Forskellen er usikker og sandsynligvis så lille, at det kan betale sig at lagre under presenning, under forudsætning af, at værket ikke er specielt fugtfølsomt.
Under de tre flis-stakke blev der installeret et system til opsamling af perkolat (vand, der er løbet igennem flisstakken) i varierende afstand fra stakkens kant til under midten. Hver opsamlingsspand kunne tømmes fra ydersiden af stakken med en teflonslange.
Der blev fundet perkolat under alle tre stakke og fra alle positioner. Der var ikke mere perkolat under den yderste våde skorpe end midt inde i stakken. Mængden af perkolat er dog beskeden i forhold til nedbørsmængden på stakken og på pladsen som helhed.

Mette Louise Wätzold Bjørnlund
Dansk Fjernvarmes Handelsselskab
Beredskab
Bæredygtighedskrav til biomasse
CO2-kvoter
Mobil: +45 40 13 97 08
E-mail: mbj@danskfjernvarme.dk