Landsbyvarmeprojekter i Rebild Kommune
F&U-rapport 2017-02: Formålet med projektet har været at afdække potentialet for en replicerbar fjernvarmeløsning, hvor eksisterende driftsdygtige fjernvarmeværker tilbyder et fjernvarmeprojekt til omkringliggende landsbyer eller individuelt forsynede områder, der grænser op til eksisterende fjernvarmeområder.
I Rebild Kommune findes der mindre bysamfund som er individuelt opvarmet med olie, gas, el, fastbrændsel mv. Tanken er, at disse på sigt skal konverteres til anden opvarmningsform. Ideen med nærværende projekt er, at der etableres et ledningsnet i de mindre bysamfund og opvarmningsformen foregår med eksempelvis en luft/vand varmepumpe. Området kører ”Ø-drift” i nogle år – når fjernvarmenettet løbende udvides kobles nettene sammen, og luft/vand varmepumpen kan så evt. flyttes til et nyt område. Der startes helt naturligt med de områder som ligger tættest på det nuværende net. Sidst men ikke mindst, vil projektet fremme brugen af større varmepumper, hvilket er et bredt energipolitisk ønske.
På baggrund af projektet kan det konkluderes, at der er et potentiale for nyetablering af fjernvarmeanlæg i Rebild Kommune. Der er dog forudsat relativ høj tilslutning til projekterne, så potentialet kan kun realiseres, hvis der er en stærk lokal opbakning.
Fjernvarmen er de fleste steder konkurrencedygtig over for individuel opvarmning med olie og individuelle varmepumper. I det mest positive eksempel (Buderupholm) findes den balancerende varmepris derudover at være tæt på at kunne konkurrere med den for naturgas- og biomassekedler.
I følsomhedsberegningen, hvor reduktionen i elvarmeafgiften indregnes, balancerer fjernvarmeprisen med de nævnte. I de øvrige eksempler er reduktionen i elvarmeafgiften på 10 øre/kWh ikke nok til at opnå en varmepris, der er konkurrencedygtig over for naturgas eller biomasse.
Hvor vidt den nyetablerede små-skala-fjernvarme med en luft-til-vand varmepumpe til grundlast kan resultere i en varmepris, der er konkurrencedygtig med de individuelle alternativer afhænger primært af projektets omfang (antal tilslutninger) og varmetætheden. Det findes på baggrund af de udvalgte eksempler, at fjernvarmeprisen er konkurrencedygtig med de billigste individuelle alternativer (naturgas og biomasse) fra en årlig varmeproduktion på ca. 1.200 MWh/år og en varmetæthed på 850 kWh ab værk/kanalmeter/år, forudsat elvarmeafgiften reduceres med 10 øre/kWh el. Afhængigt af de specifikke forhold i projektet, kan balancepunkterne ligge højere eller lavere.
F&U Konto Rapport Nr: 2017-02
Involverede parter: Støvring kraftvarme, Plan energi, Ålborg Universitet og Løgstør Fjernvarme, PlanEnergi
Udarbejdet af: PlanEnergi
Tidsramme: 2017-2018

Mette Louise Wätzold Bjørnlund
Dansk Fjernvarmes Handelsselskab
Beredskab
Bæredygtighedskrav til biomasse
CO2-kvoter
Mobil: +45 40 13 97 08
E-mail: mbj@danskfjernvarme.dk