En opdateret og evidensbaseret definition af fjernvarmens standardhus

Forsyningstilsynet udgiver halvårligt en varmeprisstatistik, som baseres på et standardhus på 130 m2 og 18,1 MWh, samt en standardlejlighed på 75 m2 og 15 MWh.

Disse definitioner har imidlertid været brugt i mere end 40 år og afspejler ikke de mellemliggende års energieffektiviseringer i boligmassen og forbedrede byggestandarder. Standardhuset er derfor ikke repræsentativt for varmeforbruget i et gennemsnitligt hus med fjernvarme, hvilket giver forbrugerne et skævvredet billede af, hvad opvarmning med fjernvarme egentlig koster.  

I et nyt lovforslag lægger myndighederne derudover op til at indføre et prisloft på fjernvarme, der skal baseres på, hvad det vil koste at opvarme et standardhus med en individuel varmepumpe. Såfremt det årlige varmeforbrug der anvendes til at fastsætte prisloftet ikke er repræsentativt for en gennemsnitlig forbruger, vil det resultere i, at selskabernes priser enten over- eller undervurderes. Det vil medføre, at der sendes misvisende signaler til fjernvarmeforbrugerne, og det kan få store økonomiske konsekvenser for det enkelte selskab såvel som for den samlede sektor.  

Dansk Fjernvarme har på baggrund af et omfattende datasæt over varmeforbrugsdata, der dækker over 20 pct. af de opvarmede fjernvarmeboliger, udarbejdet et sæt opdaterede standardboliger. 

Analysen konkluderer, at et standardhus med fjernvarme bør defineres som et hus på 135 m2 og et varmeforbrug på 13,7 MWh. Det svarer til en energieffektivisering på 27 pct. i forhold til den eksisterende definition på 130 m2 og 18,1 MWh.  

For en standardlejlighed er forskellen endnu større. Mens den eksisterende definition lyder på 75 m2 og 15 MWh er den opdaterede definition på 80 m2 og 7,7 MWh. Det svarer til en energieffektivisering på mere end 50 pct.   

Dansk Fjernvarme anbefaler desuden, at man i forbindelse med varmeprisstatikken også opgør priserne for henholdsvis nyere og ældre standardboliger. Dette skyldes, at bygningens alder har stor betydning for energieffektiviteten og dermed det samlede varmeforbrug. Ved at aldersinddele standardboligerne kan man som forbruger bedre få en fornemmelse af, hvad det reelt koster at få opvarmet sin bolig med fjernvarme. Derudover kan det give forbrugerne øget opmærksomhed på de økonomiske fordele, der kan være ved at energirenovere sin bolig.