Gå til hovedindhold
Energiforbrug
Produktion
Varmekilder

Optimering og erfaringsopsamling fra pulsvarme til lavenergihuse ved Andelssamfundet i Hjortshøj

F&U-rapport 2013-05: Projektet har testet energitabet ved at sende pulsvarme til lavenergihus for at nedbringe energitabet. Det er sammenholdt med brug af solvarme over sommeren.

30. sep. 2015
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    20 lavenergihuse er opført i 2008-2014 i Andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus og tilsluttet fælles varmesystem med afbrydelig fjernvarme. Hvert hus har solfanger og lagertank og er tilsluttet fjernvarmeforsyningen.

    Fra fjernvarmecentralen sendes varmt vand i pulser, kaldet pulsvarme. Varme-pulserne opvarmer varmelagertanke i de enkelte huse i varmesæsonen. Der har været gennemført målinger på 17 huse og deres forsyningsnet i de tre varmesæsoner 2012 - 13, 2013 - 14 og 2014-15.

    Målingerne af ledningstab viste at tabet ved pulsvarme, incl. stop af fjernvarmen i sommerperioden (3-4 måneder), var omkring det halve af det forventede tab uden pulsvarme; men højere end forventet ved design, 22 MWh/år mod beregnet 15 MWh/år. Forskellen kan bl.a. forklares med kortere sommerpause.

    Når der sammenlignes med en situation uden solvarmeanlæg og uden pulsvarme, er den samlede årlige reduktion af varmetab fra ledningsnettet omkring 50 procent (fra 43 MWh til 22 MWh).

    Systemet er i projektet optimeret med bedre indstilling af returtermostater i varmebeholdere i boligerne og indbygning af en støttepumpe, der betyder at der kan leveres større varmeeffekt under puls.

    Der blev designet, bygget og installeret pulsmoduler, som i de enkelte huse tilsluttedes varmefremløb og retur, varmebeholder og kredse til radiatorer og gulvvarme, hvilket simplificerede installationerne.

    Der blev beregnet årsforbrug i normalår med varmeprofiler og årsforbrug for de tilsluttede huse. For gennemsnittet af de 17 huse svinger forbrugsopgørelserne fra 5 proent over til 1 procent under det forventede forbrug, dvs. meget tæt på det forventede forbrug; men der er væsentlige variationer mellem husene. Omkostninger til pulsvarme er gennemgået.

    Den viser driftsbesparelser ved pulsvarme; men at når betaling til investeringer medregnes, er den billigste løsning fjernvarme kombineret med solvarme, hvor fjernvarmeforsyningen til distributionsnettet kan standses 4 måneder pr. år.

    2013-05: Erfaring fra pulsvarme til lavenergihuse

    Andre har også læst...