Udfasning af gas i den danske rumopvarmning

Et bredt politisk flertal aftalte med ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” af 6. marts 2022, at Danmark af sikkerhedspolitiske årsager skulle være uafhængig af russisk gas.

Denne aftale blev cementeret 25. juni samme år med ”Kli­maaftalen om Grøn Strøm og Varme”, hvoraf det fremgår at:

”Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det er en del af svaret på klimakrisen og afgørende for at sikre uaf­hængighed af russisk naturgas, som indeholder en politisk ambition om fuld udfasning af gas i den individuelle opvarm­ning i 2035 i Danmark”

Efterfølgende kom delaftalen mellem regeringen og KL: ”Af­tale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til op­varmning og klar besked til borgerne” af 29. juni 2022. Den sikrede en generel opkvalificering af de kommunale varme­planer med udpegning af potentielle fjernvarmeområder, og årene efter udmøntede landets fjernvarmeselskaber aftalen med projektforslag over områder i hele landet.

I eftersommeren 2022 landende energikrisen for alvor. Gas og elpriserne steg voldsomt, staten udskrev varmechecks, og energiforsyningen blev sat under pres. Interessen for at skifte gasfyret sikrede høj tilslutning til den igangværende fjernvarmeudrulning. Et samlet energisystem i Europa var udsat for en ”perfekt storm”, men en af hovedårsagerne var reelt mangel på russisk gas. For at afbøde energikrisen investerede Europa massivt i havneanlæg, der skulle sikre ny import af flydende gas, såkaldt LNG. Europa har derfor udfaset dele af den russiske gas med LNG, primært fra USA, Canada og Qatar.

På trods af dette modtog EU i 2024 fortsat ca. 20 pct. af sin gas fra Rusland, mens USA var den tredjestørste leverandør af flydende gas til EU.

Hvor står vi nu, og hvad skal der til?

Dansk Fjernvarme vurderer, at der med det nuværende geopolitiske spændingsniveau er risiko for endnu en ener­gikrise. Gasforsyningen i Europa er sårbar, og prisen på gas er volatil, og sandsynligheden for akut mangel på importe­ret gas er til stede. Det vil endnu engang drive priserne for opvarmning med gas i husstande i vejret, det vil smitte af på elpriserne, give inflationen et skub – og vi ender med de samme udfordringer som i 2022.

De danske gasforbrugere er udsat på et globalt internationalt gasmarked. De køber gas prissat på den holland­ske gasbørs, hvor marginalprisen er drevet at den interna­tionale handel med LNG. Danmark er rør- og markedsfor­bundet med resten af Europa uanset mængden af grøn gas i Danmark.

Derfor er det vigtig at holde tempoet i udfasning af gas i rumopvarmningen, fordi forudsætningerne for den politi­ske ambition i 2022 om udfasning af gas til rumvarme er fuldstændig de samme som i 2025. Sikkerhedspolitisk er et gasfyr mindre i DK et gasfyr mindre i EU. Og Danmark er foran vores sydlige naboer med alternativer til gas. Vi har rammer og redskaber til at erstatte den fossile gas i rumop­varmningen.

Fjernvarmeselskaberne står klar til at holde tempoet for ud­fasning af gas inden 2035. Men det kræver en revitalisering af de politiske ambitioner; det kræver klar besked til borgerne og de rette redskaber for kommuner og fjernvarmeselska­ber. Udfasning af gas handler om Europas sikkerhedspolitik og vores bidrag hertil. Det handler om at bygge et robust og fremtidssikret energisystem, hvor gassen spiller en nøgle­rolle som balancefaktor for det nordeuropæiske el-marked. Hvor vi som demokratisk samfund har fokus på forsynings­sikkerhed og prisstabilitet for de danske husstande.

• Fra 2022 til 2025 har ca. 70.000 private gaskunder sagt farvel til gassen.
• Inden 2023 var der godkendte fjernvarmeprojekter for ca. 100.000 private gaskunder.
• Disse projekter fik stor tilslutning da fjernvarmen blev udrullet i eller omkring energikrisen.
• I 2023 blev der godkendt fjernvarmeprojekter for yderligere ca. 60.000 private gaskunder.
• I 2024 blev der godkendt fjernvarmeprojekter for 28.000 private gaskunder.
• I perioden er der desuden blevet aflyst projekter for 33.000 private gaskunder, pga. af dårlig projektøkonomieller manglende tilslutning.
• I 2025 ligger 195.000 gasfyr i områder med projektforslag eller potentiale for fjernvarme.
• 65.000 ligger i områder udpeget til individuel forsyning.

25 Borgmestre har i løbet af 2024 sendt breve til klima-, energi- og forsyningsministeren med opfordringerne:

• at genbekræfte den politiske aftale om fuld udfasning af gas til boligopvarmning i 2035.
• at der bør ikke være tvivl hos danskerne om, at regeringen er fast besluttet på at udfase gassen.
• at der er brug for at sende et klart og tydeligt politisk signal om, at det ikke er muligt at forblive på individuel gasop­varmning uagtet, at den resterende gas måtte være grøn på et tidspunkt.

Kommunerne er Dragør, Esbjerg, Vejen, Vejle, Tårnby, Odense, Nordfyns, Hedensted, Stevns, Gribskov, Varde, Køge, Slagel­se, Næstved, Vordingborg, Lejre, Holbæk, Kalundborg, Roskilde, Middelfart, Sønderborg, Fredericia, Rudersdal, Helsingør og Allerød.

I foråret 2024 sendte en bred alliance brev til klima-, energi- og forsyningsmisteren om:

• at melde klart ud til de danske gasfyrsejere, at slutdato på gas til rumopvarmning er senest i 2035.
• give Evida hjemmel til afkobling, hvorefter alle gaskunder i landet i løbet af 2026 modtager varsel om lukning af gas­nettet.

Afsenderne var Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Concito, Rådet for Grøn Omstilling, Synergi, Tekniq-Arbejdsgiverne, Intelligent Energi og Varmepumpeindustrien.

Tænketanken Europa konkluderer i analysen ”The Roadmap to Ending all Russian Gas”, at det er en meget besværlig opga­ve at erstatte den russiske gas, og USA udgør et oplagte alternativ. EU vil dog ikke gøre sig alt for afhængige af import af flydende gas fra USA med den uforudsigelighed, der på nuværende tidspunkt eksisterer.

Den russiske gas skal erstattes hurtigst muligt, og den bedste strategi for EU vil være at udfase gassen helt.

Tænketanken Brundtland kunne i marts måned vise resultatet af deres undersøgelse, ”Danskernes holdning til udfasning af gas i danske hjem”

• 60 procent af de adspurgte er enige i den politiske målsætning om, at gasfyr skal udfases i danske hjem inden 2035.
• Halvdelen mener, at det er acceptabelt at begrænse borgeres individuelle valg af varmeforsyning, hvis det betydermindre russisk gas og sikrer kollektiv forsyning.

Hver måned opgør Evida antallet af tilbageværende gaskunder og hvor mange, der har opsagt deres gasaftale. I marts 2025 er der stadig 275.000 gasfyr i de danske husstande. Udfasning af gas holder for nuværende tempoet - primært i fjernvarmeområder, der er i gang med at blive etableret med tilstrækkelig opbakning. Kurven forventes at flade ud efter 2027, fordi der er udarbejdet væsentlig færre projektforslag i 2024 og disse projekter, oplever store udfordringer med for lave tilslutningsprocenter.

Når en kunde opsiger sin gasleverance, spørger Evida, hvilken opvarmningsform kunden skifter til. I 2024 svarede 75 pct., at de skiftede til fjernvarme. Af de kunder, der har opsagt gassen indtil nu i 2025, forventer 82 pct., at de skifter til fjernvarme.

Hvilke områder ligger husstande med gas i?

Plangrundlaget for udrulning af fjernvarme ligger i de kommunale varmeplaner, der kan ses i Plandata. Den estimerede fordeling for de ca. 278.000 tilbageværende private gasfyr i januar 2025 ses i figur 2 nedenfor.

Fjernvarmeselskaberne forventer ifølge Dansk Fjernvarmes medlemsundersøgelse i januar 2025, at konvertere i alt 43.000 husstande fra gas til fjernvarme i perioden fra 2025 til 2027.

Figur 3 viser forventningen til konverteringer fra gas til fjernvarme i perioden 2025-27. Sammenlignet med 2023-34 vil 6

tempoet falde og udfasning af gas gå langsommere. Der forventes at være et begrænset antal konverteringer fra 2028 og frem til 2030.

Med nuværende godkendte fjernvarmeprojekter og et antaget årligt antaget antal konverteringer til individuelle varme­pumper på 5.000 stk. forventes der i perioden fra 2025 til 2030 blive udfaset omkring 90.000 gasfyr. Heraf konverteres 65.000 til fjernvarme og 25.000 til luft til vand-varmepumper. Med at disse antagelser vil der være ca. 193.000 private gasfyr i 2030. Her antages frozen policy, og at der ikke kommer nye projektforslag for fjernvarme efter 2025.

Resultatet af fremskrivningen er, at der i 2030 kan forventes 193.000 tilbageværende private gasforbrugere. Det svarer til det antal, der var forventet i ”Klimaaftale om Grøn Strøm og Varme” fra juni 2022. Konklusionen er, at det årlige antal kon­verteringer forventes at falde og antallet af nye projektforslag til konverteringer er bremset markant op.

Dansk Fjernvarmes medlemmer peger i spørgeskemaundersøgelsen på tre faktorer der forklarer denne udvikling. For det første er gasprisen markant lavere end under energikrisen i 2022-23. For det andet er der uklarhed om den politiske linje, hvor der argumenteres for, at produktionen af biogas i Danmark vil overstige det ganske forbrug af gas i 2030. For det tredje er der ikke taget endelig politisk stilling til, om gasnettet til individuel opvarmning skal nedlukkes lægges helt eller evt. delvist.

Udfordringen er altså, at de 45.000 + 100.000 forbrugere, der jf. figur 4 ligger i områder udlagt til fjernvarme, ikke har en brændende platform til at tage stilling til en anden opvarmningsform end gas.

Som en del af aftalen mellem regeringen og KL om ”Fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne” fra 29. juni 2022, forelægges forligskredsen en årlig ”Status på udrulning af grøn varme i kommunerne”. Ud fra denne, egne fremskrivninger og andre datakilder, vil fordelingen af 193.000 private gasforbrugere i 2030, fordele sig indenfor disse områder. Resultatet er beregnet ud fra en samlet udfasning af 90.000 private gasfyr uden nye projektforslag efter 2025 og stadig 8.000 gasfyr i andre kategorier.

Klimastatus og -fremskrivning 2025 (høringsudgave) skønner med usikkerhed, at det danske gasforbrug opgørelsesmæs­sigt forventes at være 100 pct. grønt fra 2032. Dette forudsætter imidlertid en markant udbygning af biogasproduktionen og en lige så markant reduktion i gasforbruget - især indenfor rumopvarmning. Andelen af biogas i gasnettet er imidlertid stagneret de sidste to år, og udsigten til nye tilslutninger afhænger, af hvem man spørger. Vi har lavet nedenstående figur for at illustrere den usikkerhed, der ligger i at forudsætte, at gasforbruget støt falder, og biogasandelen støt stiger.

En af forudsætningerne for resultatet af Klimafremskrivningen 2025 er fortsat udfasning af gas i rumopvarmningen. Klimaf­remskrivningen vurderer, at ”Antallet af bygninger, der primært benytter gas- eller oliefyr til opvarmning, skønnes at falde markant i fremskrivningsperioden. Antallet af beboelsesbygninger opvarmet med gasfyr skønnes at falde fra ca. 330.000 i 2023 til ca. 215.000 i 2030”.

Dette er som vist i tidligere afsnit ikke realistisk og vil kræve nye politiske tiltag. Hvis det ikke sker, vil det såkaldte ”grønne kryds” blive skubbet endnu længere ud i fremtiden. Når Dansk Fjernvarmes fremskrivning af gasforbruget sammenholdes med Biogas Danmarks lave prognose for udbygning af biogas, vil der fortsat være ca. 13 pct. naturgas i ledningsnettet, selv i 2035.

Forbruget af ledningsgas steg i 2024 på trods af, at 20.000 husstande kom af med gassen. Det skyldes ifølge Evidas opgø­relse fra 2024 en stigning fra erhvervskunderne, der bruger gas til industri- og produktionsformål. Hvis denne tendens fort­sætter, vil kurverne på nedenstående figur være endnu længere fra hinanden i 2030. Erhvervsvirksomhedernes gasforbrug kan meget vel stige undervejs ved positiv udvikling af den generelle konjektur.

Hvis man antager, at biogasproduktionen ender et sted mellem KF25 og Biogas Danmarks lave prognose, vil det være mu­ligt, at der er biogas nok til at dække omkring 100.000 private gasfyr. Hvis man vil arbejde efter et privatforbrug baseret på biogas, bør man alene åbne for muligheden, når produktionen overstiger forbruget, og biogassen skal ikke sendes ind i fjernvarmeområder, fordi man dermed vil fastholde dobbeltforsyningen.

Dansk Fjernvarme vurderer med ovenstående fremskrivninger, at der på nuværende tidspunkt ikke er fagligt belæg for at antage, at ”det set med klimabriller ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas.” – Alene ud fra et forsigtighedsprincip bør man kun arbejde med tesen fra det tidspunkt, biogasproduktion og gasforbrugreelt set mødes. Dette kan være langt henne i det kommende årti.

Derudover går de danske gasforbrugere en usikker økonomisk fremtid i møde. Andelen af biogas i det danske gasnet har ingen indflydelse på den pris, forbrugerne betaler. Det er dermed forbundet med stor risiko at fastholde de danske husstan­de på gas, der står forrest i den geopolitiske usikkerhed.

Regeringen lavede i 2021 en Grøn Gasstrategi, hvori det fastslås, at ”grøn gas skal supplere elektrificeringen og anvendes hvor den har størst værdi”, at ”regeringen ønsker, at gassen anvendes i de sektorer, der er vanskelige at elektrificere” og at ”Danmark [har] gode alternativer til individuel varme, da fjernvarme og eldrevne varmepumper ofte er samfundsøkonomisk fordelagtige og klimavenlige alternativer til gasfyr”.

Dansk Fjernvarme støtter denne vurdering og mener, at det bør indebære, at flest mulige husstande skal konvertere væk fra gasopvarmning, så den tilbageværende gasanvendelse sker de rigtige steder og medvirker til den danske og europæiske energiuafhængighed.

Den grønne omstilling af de nuværende 95.000 private gas­forbrugere, der ligger i godkendte fjernvarmeområder, og de 110.000 private gasforbrugere, der ligger i områder med potentiale for fjernvarme, bør understøttes af nye initiativer.

De fem initiativer er konkrete input til en ny aftale på områ­det. De understøtter en fortsat udfasning af gas i den danske rumopvarmning.

I 2025 er fjernvarmeprojekterne ramt af samme udfordringer som resten af den grønne omstilling: forøgede materiale- og anlægsomkostninger og udgifter til finansiering. Etablering af fjernvarme kræver opbakning fra borgerne i områderne, hvor fjernvarmen bliver tilbudt. Tilstrækkelig høj tilslutning sikrer, at etablering af fjernvarme bliver rentabel for selska­ber og forbrugere. I 2025 beholder danskerne gasfyret, så tæt til sig, at det udfordrer udrulning af fjernvarmen, også steder hvor det samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk er den bedste løsning.

Etablering af dyr, kritisk og langtidsholdbar infrastruktur på frivillig basis udfordres af den nuværende ubeslutsomhed, husstande, der beholder gasfyret, og manglen på klare sig­naler. Det kræver, at kommunerne bidrager med kvalifice­ret varmeplanlægning, og staten bidrager med klar besked. Husstande, der får tilbud om fjernvarme, bør vide, at de skal af med gassen på et tidspunkt. Gassen skal have en slut-dato, der hvor fjernvarmen er alternativet, og vi har en sam­let model i de fire initiativer.

Alle initiativer ligger i forlængelse af de politiske aftaler i 2022 og NEKST-arbejdet og vil sikre tempoet i udrulning af fjernvarme / udfasning af gas. Vi mener, det er nødvendigt at tage nye skridt, der skal sikre de politiske ambitioner. Ved at lave langsigtet strategi for udviklingen af varmeforsynin­gen de næste 10 år. Ambitionen om udfasning af gas bør dertil stadfæstes i en ny aftale.

Borgerne skal have klar besked om fremtidens energiforsy­ning. Det skal være muligt at planlægge for nedlukning af gasnettet efter 2035, hvor fjernvarmen har taget over for at undgå tredobbelt forsyning. Det mener, vi er grundlæg­gende for at sikre fortsat udfasning af gas, i rumvarme efter 2030.

Der er lavet uddybende faglige notater til nedenstående initiativer. Det skal bemærkes, at initiativerne er inspiration til videre politisk drøftelse, og ved udmøntning skal de gen­nem juridiske vurderinger af konsekvenser ved implemente­ring af de enkelte initiativer.

1. Varsel om lukning af gasnettet i godkendte fjernvarmeområder

Husstande, der ligger indenfor godkendte fjernvarmeområder, modtager besked om, at det er muligt at nedlukke dele af gasnettet efter 2035. Det statslige gasselskab Evida sender brevet til alle private gasforbrugere, der ligger indenfor godkendte projektområder for fjernvarme. Plandata er redskabet til at identificere områder med godkendt fjernvarme. Borgerne, der fremover får tilbudt fjernvarme, kan vælge mellem den kollektive forsyning eller at se frem til at investere i en varmepumpe. Lukning af lokale gasnet planlægges af kommunerne og udføres af Evida, se pkt. 5.

2. Samfundsøkonomiske kommunale varmeplaner

De nuværende kommunale varmeplaner opkvalificeres til at være med samfundsøkonomiske beregninger for alle områder med potentiale for fjernvarme i henhold til ”Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse” fra 2023. Dette vil i 2028 give klar besked til de 110.000 husstande, der for nuværende ligger i de kommunale varmeplaner. Antal husstande med fjernvarmepotentiale vil falde, og den tilbageværende andel vil få klar besked om, at områderne reser­veres til fjernvarme indtil 2035. Områder med godkendte projekter, der ikke er realiserede, kan overføres til den kommunale varmeplan. De samfundsøkonomiske varmeplaner sikrer det faglige grundlag for initiativ nr. 3 og 4 og medfører grundlaget for opdaterede selskabs- og brugerøkonomiske analyser for områder med potentiale for fjernvarme.

3. Varsel om lukning af gasnettet i områder med potentiale for fjernvarme

Husstande, der ligger indenfor områder med potentiale for fjernvarme i den kommunale varmeplan, modtager i 2028 be­sked om, at det er muligt at nedlukke dele af det lokale gasnet efter 2038. De nuværende områder, screenet i de kommunale varmeplaner der jf. pkt. 2, skal vurderes på samfundsøkonomisk niveau. Statens gasselskab Evida sender i 2028 e-Boks brev til alle husstande indenfor områder med potentiale for fjernvarme i den samfundsøkonomiske varmeplan. Borgerne, der får tilbudt fjernvarme, kan derefter klart vælge mellem den kollektive forsyning eller at se frem til at investere i en varmepumpe. Lukning af lokale gasnet planlægges af kommunerne og udføres af Evida, se pkt.

4. Krav om samfundsøkonomi i projektforslag ophæves

Den samfundsøkonomiske varmeplan danner efter 2028 grundlag for fjernvarmeprojekter, der uden kommunal godkendel­se af samfundsøkonomi kan igangsætte projekter, der indfrier den samlede varmeplan. Udrulning af fjernvarme kan herefter planlægges alene med hensyn til de selskabs- og brugerøkonomiske hensyn. Fjernvarmeselskaberne kan igangsætte og agere hurtigere ved tilstrækkelig efterspørgsel efter fjernvarme helt ned i mindre områder, veje og kvarterer. Fjernvarme­projekterne kan fokusere på selskabs- og brugerøkonomi, der reelt set afgør, om potentialet kan indfries.

5. Nedlukning af lokale gasnet ved kommunal varmeplan

I 2030 igangsættes kommunal varmeplanlægning for nedlukning af gasnet, i områder med så få aftagere, at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at opretholde gasnettet. Et udhulet gasnet i områder med fjernvarme er ikke samfunds-økonomisk rentabelt. Gasforsyningen til virksomheder med procesvarme skal opretholdes og en kommunal planlægning skal tage hensyn til disse. Evida udmønter den kommunale varmeplan med nedlukning af lokale gasnet fra 2035.