Gå til hovedindhold
Projekter & Planlægning
Distribution & Lagring
Analyser

Værktøjer til renoveringsplanlægning

F&U-rapport 2014-04: Indeholder blandt andet en økonomimodel, som kan anvendes til en økonomisk analyse af renoveringsopgaver, samt et tjekskema til brug ved en samlet vurdering af eksisterende fjernvarmenet.

22. sep. 2015
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Renoveringsværktøjet skal bruges til, at beslutninger om renoveringsarbejder kan foregå økonomisk og energimæssigt optimalt. Projektet planlægges gennemført i perioden fra medio 2014 til primo 2015. Projektet afrapporteres med et regneark med økonomimodellen samt med en rapport.

    Hovedresultatet af projektet er et regneark, der kan anvendes til vurdering af økonomi ved renoveringsplanlægning. Ved brug af regnearket kan renoveringsovervejelser foregå på baggrund af økonomiske analyser. Ved beregninger kan mufferenovering og total rørudskiftning sammenlignes med at bibeholde den eksisterende ledning. Ved beregningen vurderes de samlede omkostninger over 30 år.

    Foruden regnearket indeholder projektet en rapport, hvor der indgår afsnit vedr. kortlægning af eksisterende net med henblik på at vurdere nettets tilstand. Der er desuden en oversigt over udviklingen i muffetyper fra 1960 til i dag.

    I rapporten indgår der et afsnit om test af eksisterende rør. Disse tests kan indgå ved vurdering af behovet for renovering af en eksisterende ledning.

    Endelig indeholder rapporten beregningseksempler, hvor regnearket er brugt på udvalgte eksempler. Der er desuden et afsnit om vurdering af restlevetid af præisolerede rør samt et afsnit om udarbejdelse af en renoveringsplan.

    2014-04: Værktøj til renoveringsplanlægning
    2014-04: Bilag - beregningsmodel til renovering af ledningsanlæg

    Andre har også læst...