Forskelle i omkostninger er ikke argument for bureaukrati

Det har fremgået af pressen, at Forsyningstilsynet i en ny analyse skulle have påvist et effektiviseringspotentiale på op til 1,5 mia. kr. på fjernvarmeområdet.

Denne udlægning er ikke dækkende for, hvad analysen rent faktisk viser, og hvad der er opgjort i analysen.

Kort fortalt har tilsynet i analysen opgjort de forskelle, der er omkostningerne mellem fjernvarmeselskaber med de laveste omkostninger og selskaber med højere omkostninger. I analysen er disse omkostningsforskelle opgjort til mellem 650 og 1.100 mio. kr. svarende til 5-10 pct. af omkostningerne i de undersøgte selskaber.

Disse omkostningsforskelle omtaler Forsyningstilsynet i analysen som et effektiviseringspotentiale.

Der kan dog være mange forklaringer på omkostningsforskelle i fjernvarmeselskaber. Nogle forskelle skyldes, at selskaberne opgør deres omkostninger på forskellige måder. Det gælder fx for afskrivningerne, hvor selskaberne kan henlægge op til 75 pct. af en investering på forhånd og afskrive resten over forskellige perioder på 5-30 år. Andre forskelle skyldes, at selskaberne har forskellige rammebetingelser og lokale muligheder, fx at nogle er underlagt krav om også at skulle producere el, og at der i bestemte områder er krav om at bruge naturgas som brændsel. Der kan også være stor forskel på, hvordan selskaber med samproduktion af fx el og varme har fordelt deres omkostninger.

Man kan derfor efter vores opfattelse ikke konkludere, at alle forskelle i omkostninger skyldes forskelle i effektivitet, eller at de opgjorte forskelle i omkostninger udgør et effektiviseringspotentiale.

Talforvirring

Når man ser på tallene i tilsynets analyse, skal man holde tungen lige i munden for ikke at blive ramt af talforvirring.

Tilsynet ser i analysen på to forskellige typer af krav, de kan stille til selskaber i en indtægtsrammeregulering.

De første er krav ift. de opgjorte omkostningsforskelle på 650-1.100 mio. kr. Her vurderer tilsynet, at de i 2030 vil kunne stille krav om indfrielse af en andel på 390-650 mio. kr. af det opgjorte beløb.

I en indtægtsrammeregulering vil tilsynet desuden kunne stille krav ift. udviklingen i produktiviteten i de kommende år. I 2030 vil disse krav kunne udgøre yderligere 430-870 mio. kr.

Når beløbene for de to krav lægges sammen, lander tilsynet samlet på 820-1.520 mio. kr. i år 2030. Det er dette tal på 1.520 mio. kr., som er blevet fremhævet i pressen.

Tilsynet har i øvrigt her lagt de to krav sammen, selv om det på elområdet kun er muligt at pålægge et selskab et af de to krav.

Beløbet er ikke et effektiviseringspotentiale, men det der ifølge tilsynets anbefaling vil kunne stilles krav om i 2030 i en regulering, som således går betydeligt længere i kravene end den nuværende regulering af elnetselskaberne.

McKinsey-analyse

Tilsynet har grundlæggende valgt den samme tilgang til analysen, som tidligere blev brugt af McKinsey. Beregningerne er baseret på de samme modeller, DEA og SFA-modeller, der med udgangspunkt i de samme få variable forsøger at forklare selskabernes omkostninger. Datagrundlaget er selvfølgelig nyere, men er også det samme i form af fjernvarmeselskabernes priseftervisninger, som ikke er standardiserede til brug for en benchmarking. Forsyningstilsynet går endda længere end McKinsey ved at indregne brændselsomkostninger som en post, der kan effektiviseres.

På flere områder har Forsyningstilsynet dog – fornuftigt nok – anlagt en mere forsigtig tilgang til data og modeller end McKinsey. Forsigtighedshensyn kan dog ikke ændre på det grundlæggende faktum, at en analyse med brug de samme metoder og datagrundlag som McKinsey-analysen, også står tilbage med de samme udfordringer og problemer som McKinsey.

Bureaukrati

På baggrund af analysen anbefaler tilsynet, at der indføres en indtægtsrammeregulering af fjernvarmeselskaberne.

Det er mange grunde til, at det efter vores opfattelse er en helt forkert regulering at indføre for de fjernvarmeselskaber, der kan yde det største og det billigste bidrag til at indfri de danske klimaambitioner frem mod 2030. Det er en bagudskuende regulering med fokus på at tvinge selskaberne til at nedsætte deres omkostningerne, som ikke understøtter udvikling, innovation og grøn omstilling. Det er vil desuden begrave selskaberne i bureaukratiske byrder og statslig styring, som vil få dem til at udskyde investeringerne i grøn omstilling.

Det er ikke det, der er brug for. Der er i stedet brug for at udvikle en ny form en regulering, som designes til at understøtte selskaberne i deres opgaver med at indfri klimaambitionerne på innovative og omkostningseffektive måder i de kommende år.