Forsyningstilsynet vil sende milliardstor regning til forbrugerne

Professor Per Nikolaj Bukh har i en uafhængig vurdering fastslået, at der er ikke dækning for de konklusioner, som fremgår af en analyse fra Forsyningstilsynet om fjernvarmen. Det redegjorde vi for i et debatindlæg i Altinget 11. oktober.

Kort fortalt var Per Nikolaj Bukhs vurdering, at (1) Forsyningstilsynet ikke har analyseret fjernvarmeselskabernes incitamenter og derfor ikke har grundlag for at drage konklusioner om det, at (2) tilsynets analyse ikke giver grundlag til at drage klare konklusioner om de faktiske effektiviseringspotentialer, og at (3) tilsynets analyse ikke giver et retvisende billede af virkningerne for forbrugerne ved en eventuel indførelse af regulering med indtægtsrammer.

Forsyningstilsynet svarede på det i et debatindlæg 27. oktober. Tilsynets udlægning er – højest overraskende – at de ser Per Nikolaj Bukhs vurdering som et udtryk for en opbakning til deres analyse. De har her fundet et par enkelte sætninger i Per Nikolaj Bukhs analyse, som de mener kan opfattes som opbakning til tilsynet.

Herudover har tilsynet ikke forholdt sig til den overordnede vurdering om, at deres analyse ikke giver dækning for de konklusioner, der drages i den. Og de har heller ikke forholdt sig til vores opfordringer til myndighederne om en faktabaseret debat og et konstruktivt samarbejde om at sikre et faktabaseret grundlag for de kommende beslutninger om reguleringen af fjernvarmen.

Forbrugervirkninger ved regulering som i elnetsektoren

Hvis der skal være et solidt faktabaseret grundlag, skal der ikke alene ses på de virkninger, der peger i én retning – alle virkninger i begge retninger skal regnes med.

Denne pointe kan illustreres ved at se på de virkninger for forbrugerne, som fremgik af tilsynets analyse. Tilsynets budskab var her, at fjernvarmeforbrugerne frem til 2030 kan spare op til 7,5 milliarder kroner, hvis der indføres en indtægtsrammeregulering som i elnetsektoren.

I opgørelsen af forbrugergevinster på op til 7,5 milliarder kroner har Forsyningstilsynet kun set på, hvilke beløb der vil kunne stilles effektiviserings- og produktivitetsudviklingskrav om i en indtægtsrammeregulering.

I opgørelsen er der ikke medtaget de omkostninger, der vil være, hvis der indføres samme forrentning som for elnetselskaberne. Der er heller ikke medtaget virkninger af korrektionen for prisudvikling. Og så er der ikke set på, om det samlet giver et bedre resultat for forbrugerne, end der vil kunne opnås ved at fortsætte med den nuværende regulering.

Forbrugergevinsterne bliver negative

Hvis man medregner det hele, giver resultatet betydelige ekstraomkostninger for forbrugerne.