Gå til hovedindhold

Der er brug for stærkere rammer for CO2-fangst på kommunale anlæg

Hvis vi skal fastholde vores høje forsyningssikkerhed og være klimanegative i 2050, er det nu, at de kommunale anlæg skal inddrages i rammerne for CO2-fangst. Det skriver Jannick Buhl, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, i et indlæg, der har været bragt i Altinget.

Indhold

    CO2-fangst har potentiale til både at mindske udledning og ligefrem skabe negativ CO2-udledning blandt de energianlæg, der etablerer det.

    Hvis Danmark skal være CO2-negativ i 2050, som regeringen har lagt op til i deres regeringsgrundlag, samt nå delmålet i 2030, er det nu, CO2-fangst projekter skal sættes i søen. På den måde har Danmark i 2030 allerede skabt et stabilt og udbytterigt virkemiddel for at nå 2050 målet.

    Derfor er det også ærgerligt at se, at der stadig foreligger en række benspænd for CO2-fangst på især kommunale anlæg. Der er behov at for at se rammerne efter i sømmene, så kommunale energianlæg kan indfange CO2 effektivt.

    Politiske klimaambitioner skal følges op af klimahandling

    Det kommunale forsyningsselskab Kredsløb var i begyndelsen af januar ude og italesætte deres udfordringer ved at etablere CO2-fangst på deres energianlæg i Lisbjerg. Ligeledes har det kommunalt ejede københavnske affaldsenergianlæg, ARC, også italesat de begrænsende rammer for at lave CO2-fangst på deres anlæg.

    Der er en reel udfordring i de manglende økonomiske incitamenter til fangst af biogen CO2, som også Concito peger på i deres seneste anbefalinger.

    Jannick Buhl i Altinget

    Det er rigtig positivt, at Kredsløb officielt melder sig på banen som en stor og vigtig spiller indenfor CO2-fangst. Fangst af 450.000 ton CO2 om året i Aarhus kan således bidrage med cirka fem procent af den manko, der udestår for at nå Danmarks 2030 klimamål ifølge Energistyrelsens seneste Klimafremskrivning.

    Desto mere ærgerligt er det derfor, at selskabet er udfordret af de rammer, der ellers er sat frem for at fremme CO2-fangst.

    Dansk Fjernvarme har tidligere undersøgt potentialet ved CO2-fangst. Og blandt organisationens medlemskreds er der et samlet potentiale på op mod fem millioner ton fanget CO2, hvoraf omkring 80 procent kommer fra biogene kilder som bæredygtig biomasse og biogene affaldsfraktioner. Langt størstedelen af potentialet findes på de store kommunalt ejede affaldsenergi- og biomassekraftvarmeanlæg.

    Der er under den tidligere regering indgået en række politiske aftaler, der dels afsætter midler til at støtte CCUS (CO2-fangst, lagring eller udnyttelse) og dels fastslår, at CO2-fangst også skal kunne ske på kommunalt ejede anlæg.

    Indtil nu har myndighederne og den tidligere regering imidlertid valgt en minimumsløsning, der gør det unødigt besværligt og dyrt for kommunale aktører at investere i CO2-fangst.

    Reglerne, som de er nu, lægger op til, at CO2-fangst skal ske som såkaldt tilknyttet aktivitet til selskabernes hovedvirksomhed, hvilket indebærer en lang række udfordringer for kommunale anlæg. Blandt andet manglende mulighed for at sparede afgifter og kvoter kan finansiere investeringen samt manglende mulighed for kommunal garantistillelse og adgang til KommuneKredit.

    Giv incitamenter til fangst

    Det seneste år er det kommet et fornyet fokus og ønske om at udfase de fossile brændsler og opruste på grøn energi. Derfor er det også positivt, at Folketinget inden jul haste-vedtog to love om CO2-fangst, hvor den ene netop havde til formål at gøre det muligt for kommunale selskaber at deltage i statslige støtteudbud.

    Så følger der bare, at de resterende bestemmelser tages op til revision for at sikre, at der er de rette forhold og incitamenter for CO2-fangst for alle aktører.

    Der er eksempelvis en reel udfordring i de manglende økonomiske incitamenter til fangst af biogen CO2, som også Concito peger på i deres seneste anbefalinger.

    Med den politiske aftale om grøn skattereform er det besluttet, at udledning af CO2 fra fossile kilder skal beskattes i tillæg til den omkostning, som de kvoteomfattede virksomheder betaler gennem EU's kvotesystem. Det er rigtig positivt og vil give et fornuftigt incitament til at indfange den fossile CO2.

    Dog har størstedelen af potentialet for CO2-fangst i Danmark imidlertid biogen oprindelse, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes et reelt økonomisk incitament.

    Fast støtte vil give hurtigere udrulning

    Dansk Fjernvarme foreslår, at politikerne bruger de allerede afsatte midler til CCUS på en anden måde, end man har gjort med den første pulje, der tildeles i februar. Hvis de resterende midler udmøntes som en fast støttesats til fangst af biogen CO2 fremfor gennem konkurrenceudsatte puljer, vil det give aktører større sikkerhed samt bidrage til en hurtigere udrulning.

    Det vil sikre det nødvendige incitament indtil investeringerne kan ske på markedsvilkår, eksempelvis hvis negative emissioner inkluderes i EU's kvotesystem.

    Myndigheder og politikere bør tage modellen op til revision hurtigst muligt, hvis CO2-fangst skal kunne bidrage i stor skala til Danmarks 2030 klimamål.

    (Indlægget blev oprindeligt bragt 26. januar 2023 i Altinget|Energi & Forsyning)

    Se også