Prisloft på overskudsvarme er overflødigt og begrænser danske overskudsvarmeprojekter

Substitutionsprincippet og projektbekendtgørelsen.

Som fjernvarmeselskab er man underlagt varmeforsyningslovens substitutionsprincip og projektbekendtgørelsen, når fjernvarmeselskabet producerer og fordeler fjernvarme til sine forbrugere. Begge regler sikrer, at fjernvarmeselskabet ikke kan udnytte en varmekilde, der er dyrere end eksisterende varmekilder.

Det betyder, at man som forbruger altid ved, at det lokale fjernvarmeselskab producerer fjernvarme på den billigst mulige varmekilde. I takt med den grønne omstilling skal de fossile energikilder som naturgas, kul og olie erstattes med energikilder som geotermi, overskudsvarme, biomasse, el og sol.

For netop overskudsvarme, som er en effektiv ressource at udnytte for fjernvarmeselskaber, fordi de aftager et ”restprodukt” fra spildvarmegenererende industri, er udnyttelsen af energikilden begrænset af et fastsat prisloft.

Beslutningen om prisloftet på overskudsvarme kom, fordi der var bekymring om spekulation i overskudsvarmeproduktion og forhøjede forbrugerpriser. Men hvad der ikke blev taget med i bekymringerne var, at fjernvarmeselskaber allerede er underlagt ikke én, men to lovgivninger, der er med til at sikre, at fjernvarmeselskabet kun udnytter den billigste varmekilde i fjernvarmeproduktionen.

I stedet er prisloftet blevet en hæmsko, der virker stik mod den hensigt, prisloftet blev sat i verden for. Nuværende og kommende overskudsvarmeudnyttelse i fjernvarmesektoren står til at gå i stå, fordi definitionen af prisloftet begrænser mulighederne for udnyttelse. Det er i fuld kontrast til målet om at have en CO2-neutral energi- og forsyningssektor, som udnytter energi effektivt og bidrager til den samlede grønne omstilling.

Fjernvarmeselskaber melder om stoppede overskudsvarmeprojekter på grund af prisloft

I magasinet Fjernvarmen, som udkom i søndags beretter flere fjernvarmeselskaber om forliste overskudsvarmeprojekter på trods af godt samarbejde mellem selskab og industri. Projekterne forliser, fordi prisloftet, som ligger på 93 kr./GJ, skal dække alle omkostninger til udnyttelsen af overskudsvarmeprojektet, og derfor ryger projekterne mod prisloftet.

Problemet er, at prisloftet er baseret på tidligere priser, og ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres. Langt de fleste af projekterne er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som f.eks. biomasse eller naturgas. Men på grund af prisloftet kan projekterne ikke gennemføres.

I dag udnyttes kun 13 procent af overskudsvarmepotentialet, viser en undersøgelse lavet af Rambøll i 2022. Potentialet for udnyttelse af overskudsvarme er altså enormt. Det er både den politiske samt branchens ambition at udnytte mere overskudsvarme i fjernvarmenettet for at fortrænge fossile brændsler og bidrage til en endnu grønnere varmeforsyning i Danmark. Men det spænder prisloftet ben for.

Prisloftet for overskudsvarme er siden 1. januar 2022 blevet reguleret af Energistyrelsen. Fra juli 2023 overgik bemyndigelsen til Forsyningstilsynet, som skal sætte de kommende prislofter. Prisloftet dækker, ud over selve købet af overskudsvarmen, også investeringer, drift, vedligehold, samt proportionelle omkostninger til transmission, distribution og administration for at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmeproduktionen. Både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme skal holdes under prisloftet.

Og fra næste år vil prisloftet også gælde for eksisterende projekter. Dermed er det ikke længere kun nye overskudsvarmeprojekter, der bliver stoppet. Det kan sætte en stopper for de allerede veletablerede og veldrevne overskudsvarmeprojekter, som allerede har fortrængt meget CO2 i atmosfæren.

Konklusionen fra fjernvarme og industri er, at prisloftet er en mislykket regulering, der ikke er behov for. Prisen for overskudsvarme er allerede underlagt substitutionsprincippet og projektbekendtgørelsen, som sikrer forbrugerne. I stedet ender prisloftet med at blive en barriere for den grønne omstilling frem for at beskytte kunderne og sikre en grøn varmeforsyning.

I stedet ser vi en tredobbelt regulering af en enkelt varmekilde, som der bør være en naturlig del af den grønne omstilling.

Dette debatindlæg har været bragt i Energy Supply den 23. august 2023.