Tempo risikerer at forsvinde fra naturgasudfasningen

”Tusindvis af danske familier er allerede i gang med at skifte gasfyret ud med fjernvarme eller varmepumper. Og mange andre er utålmodige for at komme i gang.” sagde Mette Frederiksen på talerstolen til Folketingets afslutningsdebat onsdag den 31. maj.

Og hun har fuldstændig ret. Siden sidste år, hvor der blev lavet en politisk aftale om udfasningen af naturgas ved at udrulle mere fjernvarme til danskerne, er arbejdstempoet i kommuner og fjernvarmeselskaber blevet hævet gevaldigt for at komme ambitionerne til livs.

Det er gået hurtigt og i 2022 konverterede fjernvarmeselskaber i omegnen af 43.000 husstande til fjernvarme. Det tal er ikke set i 30 år, og det vidner om en sektor, der løfter de politiske ambitioner ud i livet og omsætter det til konkret handling.

Udviklingen i 2022 står ikke som et unikt tilfælde. Alle pile peger på, at 2023 har haft lige så højt tempo på udfasningen af naturgas i opvarmningen, som forrige år. I blot 1. kvartal af 2023 blev der indsendt 22 fjernvarmeprojektforslag til høring hos kommunerne. Samlet har projekterne et potentiale til at konvertere op i mod 21.300 naturgasfyr.

I 2023 er der også fuld knald på udfasningen af naturgas, og som det ser ud med projektforslagene forløber planlægningen af fjernvarme frem mod 2028 planmæssigt.

Manglende værktøjer skaber usikkerheder

Men hvis Mette Frederiksen skal stå på talerstolen til folketingets afslutning næste år og give endnu en status på udfasningen af naturgas, vil det risikere at være med en mindre pompøs udlyd, end den der blev præsenteret i sidste uge.

For selvom kommuner har projektforslag i høring på livet løs, og fjernvarmeselskaberne nedgraver rør og forbinder nye forbrugere, så er der en udfordring med manglende værktøjer til at fortsætte det tempo, der har været gældende indtil nu.

Værktøjer som midlertidig og målrettet tilslutningspligt/“jatak” ordning, plan for udfasning af gas, opkvalificering af arbejdskraft og fjernvarmepuljen vil hver især bidrage til tempoet for fjernvarmeudrulningen. Sidst nævnte, fjernvarmepuljen, har siden puljens åbning i 2021 været et effektivt værktøj for fjernvarmeselskaber, som gerne ville risikoafdække deres fjernvarmeprojekter i naturgasområder.

Alle tre år puljen har været tilgængelig er puljen blevet oversøgt, og i år er puljen tom langt tidligere, end nogen kunne forudse.

Fjernvarmepuljen er et effektivt og konkret værktøj for fjernvarmeselskaber, når de skal udrulle fjernvarme i forbindelse med udfasningen af naturgas og virker i 2023 alene som afbødende tilskud til inflationsramte udbud på fjernvarmeprojekterne. Derfor giver rigtig god mening, at den er tilgængelig med midler i al den tid, fjernvarmen skal udfase naturgassen.

Derfor er det et under, at den nu er tom. I alt blev der søgt om 439,5 mio. kroner, med en samlet pulje på 38 mio. kroner. Puljen nåede ikke engang at være åben i 6 måneder, før den løb tør igen.

Hvor bliver det politiske fokus af?

I forbindelse med SVM-regeringens dannelse, præsenterede regeringen NEKST, en National Energikrise Stab. NEKST vil til september give en status på, hvordan vi effektivt kan udfase naturgassen med mere grøn varme, i udgangen af 2023 vil de præsentere deres anbefalinger til løsninger.

Det bliver spændende at følge og se, hvilke værktøjer, de fremhæver i anbefalingerne. Én ting er i hvert fald sikkert. Udfasningen af naturgas skal have et politiske fokus for at ske i det tempo som politikerne ønsker.

Nu så vi en finanslov for 2023 uden fokus på den grønne omstilling og udfasningen af naturgas. Forhåbentlig kommer finansloven for 2024 til at se grønnere ud i det henseende.

Jeg håber i hvert fald, at statsministeren næste år kan gå på talerstolen og med stolthed sige, at udfasningen af naturgas forløber planmæssigt og i et højt tempo. Men som 2023 udvikler sig nu, tror jeg ikke, vi skal forvente at tempoet kan fortsætte. Så skal der konkrete værktøjer på bordet. Nu.

Dette indlæg er bragt i Energy Supply den 6. juni 2023.