Gå til hovedindhold

Folketinget er ved at stemme lov igennem, der kan sende prisen for transport af CO2 på himmelflugt

Torsdag 23. maj forventes Folketinget at beslutte et lovforslag om etablering og ejerskab af CO2-rør. Men lovforslaget risikerer at gøre den grønne omstilling dyrere og langsommere end nødvendigt, skriver Jannick Hauschildt Buhl fra Dansk Fjernvarme i et indlæg, der har været bragt i Altinget.dk den 23. maj 2024.

23. maj 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    I nærmest total offentlig stilhed er Folketinget ved at stemme et nyt lovforslag, L 117, igennem, der skal regulere etablering og ejerskab af CO2-rørledninger i Danmark.

    Lovforslaget er et resultat af den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, der blev vedtaget blandt størstedelen af Folketingets partier i september 2023.

    Etablering af CO2-rørledninger er en vigtig brik i den samlede udvikling af CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse, såkaldt CCUS, i Danmark.

    Netop rørledninger forventes at være den klart billigste måde at transportere CO2 fra det sted, hvor CO2'en indfanges til det sted, hvor den skal lagres eller anvendes i produktionen af grønne brændsler.

    Derfor er det også rigtig positivt, at politikerne er blevet enige om, at CO2-rør er vigtige, og at der skal ny lovgivning til, der skal regulere området.

    Imidlertid er det nye lovforslag, der skal tredjebehandles i Folketinget torsdag 23. maj, langt fra optimalt.

    Lovforslaget risikerer nemlig at gøre den grønne omstilling både dyrere og langsommere.

    CO2-rørs monopolstatus skal reguleres

    CO2-rørledninger er, ligesom meget andet infrastruktur i samfundet, et naturligt monopol. På en given strækning vil det meget sjældent give økonomisk mening at etablere mere end ét CO2-rør.

    Naturlige monopoler bør reguleres, så ejeren af røret ikke kan udnytte sin fordelagtige forhandlingsposition til at kræve urimeligt høje priser for adgang til infrastrukturen.

    Det er dog hensigten med lovforslaget, at prisen for at få adgang til CO2-rørledninger skal forhandles mellem ejeren af røret og de selskaber, der ønsker at få adgang til røret.

    Vi mener imidlertid, at det kan føre til urimeligt høje priser for transport af CO2, der risikerer at gøre den grønne omstilling dyrere end nødvendigt og i værste fald risikerer at stoppe projekter, der ellers kunne bidrage i klimakampen.

    Forestil jer, at der ligger et etableret CO2-rør i nærheden af en CO2-punktkilde med ledig kapacitet.

    Lad os antage, at den reelle omkostning for transport af CO2 i røret er 100 kroner per ton CO2 – det er inklusive en rimelig forrentning til at dække ejerens risiko ved at have etableret røret uden at have solgt hele kapaciteten.

    Alternativt kan du som CO2-punktkilde vælge at betale for lastbiltransport af din CO2, som vi antager koster 300 kroner per ton.

    Mon ikke prisen for rørtransport nærmer sig alternativet, når prisen skal forhandles?

    Set med vores øjne er der i hvert fald tale om en meget ulige forhandlingssituation.

    Prisen på CO2-rør kan stige

    Det er yderst væsentligt, at der etableres CO2-rør i Danmark, og at der sikres uhindret adgang til infrastrukturen, så samfundet og klimaet får mest ud af rørene.

    Prisen herfor bør være i balance.

    Det vil sige, at den skal være omkostningsægte, men at der selvfølgelig også skal være mulighed for at inkludere en rimelig forrentning af investeringen, da der er tale om store investeringer i et relativt nyt marked med en ikke-ubetydelig risiko.

    På den måde får vi både etableret infrastrukturen, samtidig med at brugerne af den – og i sidste ende forbrugere og skatteydere – ikke betaler overpris.

    Med det nuværende lovforslag risikerer vi, at selskaber, der ønsker tredjepartsadgang, skal betale en urimeligt høj pris for adgang til rørledningen.

    Det er til skade for forbrugerne og for omkostningen til at reducere CO2-udledningerne. I værste fald kan det betyde, at projekter om CO2-fangst må bremses og dermed ikke bidrager til de danske og internationale klimamål.

    Samtidig er det mildest talt ærgerligt, at vi på den ene side, med rette, jager konkurrence og effektivitet i CCS-værdikæden gennem nøje tilrettelagte statslige udbud, mens vi samtidig er i gang med en helt unødig fordyrelse af transportledet, der udgør en helt essentiel del af den samlede værdikæde for CCS.

    Andre klikkede på...