Fjernvarmekunder og klimaet betaler dyrt for politisk nølen

Det lille vrid på termostaten betyder, at det lokale fjernvarmeværk igen skal producere store mængder varme til danskernes boliger. Den øgede brug af vores radiatorer medfører en større efterspørgsel på fossile varmekilder som naturgas og kul.

Den gode nyhed er, at en meget stor del af Danmarks varmebehov kan dækkes af grøn overskudsvarme fra for eksempel datacentre, fabrikker og supermarkeder.

Den dårlige nyhed er, at politikerne har opstillet en barriere, et såkaldt prisloft, der de facto ofte gør det umuligt at genanvende god, grøn og gratis overskudsvarme. Ét eksempel blandt mange på de negative konsekvenser findes i Viborg, hvor prisloftet kan koste varmekunderne svimlende 700 millioner kroner.

"Kære Klimaminister Lars Aagaard () hver eneste måned fjernelsen (af prisloftet, red.) udsættes eller forsinkes, koster det fjernvarmeforbrugerne 3 millioner kroner." Sådan lyder det i et brev fra Viborg Varme til klimaminister Lars Aagaard.

I Foulum lidt uden for Viborg ligger Apple's datacenter og en transformerstation ejet af Energinet, og det er overskudsvarmen herfra, der har fået Viborg Varme op af stolen. Med driften af centeret og stationen følger nemlig en stor mængde varme, der lige nu lukkes ud i atmosfæren til ingen videre nytte, fordi prisloftet på overskudsvarme sætter en stopper for projektet.

Både Apple og Energinet tilbyder ellers overskudsvarmen helt gratis til Viborg Varme, og mængden er så stor, at den kan opvarme hele Viborg. Viborg Varmes generalforsamling har godkendt projektet. Alt er klart - men projektet strander som så mange andre på prisloftets skarpe skær.

For prisloftet kræver, at alle omkostninger skal ligge under loftets grænse. Alt over kan Viborg Varmes direktion personligt komme til at hæfte for - og det vil man forståeligt nok ikke risikere. Samtidig genberegnes prisloftet hvert år. Det skaber usikkerhed om selv meget lukrative overskudsvarmeprojekter som tilfældet i Viborg, hvor fjernvarmekunderne kan spare 712 millioner kroner på varmeregningen de næste 20 år.

Også klimaet taber. I stedet for overskudsvarme må Viborg Varme fyre op i gaskedlerne. Sagen er ikke unik for Viborg. Lignende projekter findes i for eksempel Kalundborg, Hillerød, Grenaa og Odense.

Det er svært at finde gode argumenter for fjernvarmeværkernes fortsatte brug af sort kul og naturgas fremfor grøn og gratis overskudsvarme.

Særligt, når løsningen ligger lige for: At fjerne prisloftet hurtigst muligt. Forbrugerne er også beskyttet uden prisloftet. Fjernvarmeselskaberne er nemlig i forvejen gennem anden lovgivning forpligtet til at begrænse prisen på fjernvarme. Prisloftet er altså unødvendig dobbeltregulering, der virker stik imod hensigten og koster forbrugerne dyrt.

Der er langt mellem klimakampens no brainere. Genanvendelse af overskudsvarme er en af dem. I dag leverer overskudsvarme blot 3,5 procent af fjernvarmen i Danmark. Men overskudsvarme alene fra industrien kan sende grøn varme til 100.000 husstande, fordi kun 13 procent af potentialet udnyttes i dag. Når vi medregner en markant stigende overskudsvarme-produktion fra datacentre og PtX-anlæg, er perspektiverne så store, at hele fjernvarmeforbruget ifølge Varmeplan Danmark kan dækkes af overskudsvarme og geotermi i 2045.

Vi håber derfor, at politikerne ikke blot fjerner prisloftet, men også laver en samlet plan for, hvordan Danmark udnytter denne enorme grønne energiressource. Den grønne omstilling er en tilstrækkelig stor udfordring i sig selv. Lad os nu ikke gøre den sværere eller dyrere, end den er.