Prisloftet på overskudsvarme er i konflikt med varmeforsyningsloven

Overskudsvarme er spildt varmeenergi fra f.eks. industri og datacentre. Varmen kan udnyttes i fjernvarmen og derved reducere det samlede energiforbrug.

Men prisloftet på overskudsvarme kan i flere tilfælde tvinge varmeselskaberne til at vælge både dyrere og mindre grønne løsninger. Og dermed begrænse varmeselskabernes valg af produktionsanlæg, hvilket ellers altid har været en styrke for fjernvarmen. Ligesom i 2022, hvor vi så en generel prisstigning på energimarkedet. Fjernvarmen blev dengang også ramt, dog knap så slemt, da rigtig mange selskaber har flere produktionsanlæg at trække på og derfor hele tiden tager stilling til, hvad der er billigst i øjeblikket.

Dermed kan prisloftet sende fjernvarmeselskaberne ud i et dilemma: Vil de overskride prisloftet på overskudsvarme eller overtræde varmeforsyningsloven?

Lad mig give et eksempel på hvorfor:

Hvis et fjernvarmeselskab fx både har en stor luft-til-vand-varmepumpe og et overskudsvarmeanlæg, der begge drives af el, vil overskudsvarmen være mest effektiv og dermed billigst. Når el-prisen stiger, vil overskudsvarmeanlægget ramme prisloftet. Det tvinger varmeselskabet til at stoppe med at udnytte overskudsvarmen og i stedet vælge den dyrere og mindre effektive elvarmepumpe.

Dette strider mod varmeforsyningslovens substitutionsprincip, der foreskriver, at man altid skal vælge den billigste varme.

Selskaber kan ende i økonomisk krise

Prisloftet skaber også store økonomiske risici. Det beregnes årligt, og ændringer kan være betydelige – fra 2022 til 2024 er prisloftet steget med 40 procent; det gældende prisloft for 2024 er 110 kr/GJ. Og gælder for både de faste og variable omkostninger – samlet set.

Varmeselskaberne er i alle deres investeringer vant til at håndtere risiko og konsekvenser. Men med prisloftet er konsekvenserne så uklare og potentielt så store, at varmeselskaberne derfor ikke kan løbe risikoen ved at investere i overskudsvarme. Derudover skal der være fleksibilitet til at vælge den billigste energi, men da prisloftet både gælder investering og drift bliver det kompliceret.

Hvis et overskudsvarmeanlæg leverer færre fuldlasttimer, kan fjernvarmeselskaberne ende med at overskride prisloftet. Derfor kan varmeselskaberne også risikere, at overskudsvarmeanlægget er tvunget til fortsat drift, selvom der er et billigere alternativ, som fx solvarme.

I sådan et eksempel medfører prisloftet, at overskudsvarmeanlægget skal producere en vis mængde varme for at fordele investeringsomkostningerne ud på flere driftstimer for, at holde sig under prisloftet, der er baseret på pris per gigajule inklusive investering. Selvom varmen i solrige perioder kunne produceres langt billigere på solvarmeanlægget. Det skaber igen en konflikt med varmeforsyningslovens substitutionsprincip og hvile-i-sig-selv-princippet, der skaber balance mellem indtægter og udgifter.

Konsekvensen af at overskride prisloftet er derudover uklar, og der er indtil videre ingen retspraksis for området. Men det må forventes, at varmeselskabets egenkapital anvendes til at dække et underskud, indtil selskabet går konkurs - og/eller direktøren og bestyrelsen måske hæfter personligt.

Overskudsvarme er en afgørende løsning for at reducere CO2-udledningen og udnytte ressourcer effektivt.

Derfor skal vi have fjernet prisloftet på overskudsvarme. Og lad os i stedet fremme en regulering, der understøtter både økonomien og den grønne omstilling, så Danmark kan leve op til sine klimamål og sikre en bæredygtig fremtid.

(Indlægget blev oprindeligt bragt som klumme i Energy Supply den 11. september 2024)