Dunkelflaute - bæstet i vores energisystem
Både historisk høje og lave, negative rekorder inden for elpriser er ved at være del af hverdagen. Men det behøver ikke være skidt alt sammen, og med de rette instrumenter kan vi godt håndtere det, så vi sikrer forsyningen både for industrien og for de danske boligejere. Det skriver analysechef Jesper Koch, i dette indlæg, der har været bragt i GridTech.

Dunkelflaute blev et landskendt begreb 12. december 2024, hvor elspotprisen hamrede i vejret og i en time ramte næsten 7 kroner for en kilowatt-time. Årsagen til de skyhøje elpriser var en meget lille elproduktion fra vindmøller og solceller, fordi det var solfattigt og vindstille i Nordeuropa. Danmarks samlede elbehov i denne time var på omkring 5.300 MW. Fjernvarmens kraftvarmeværker sørgede for at producere ca. 3.300 MW, mens Danmark importerede ca. 2.000 MW med høje priser fra blandt andet Tyskland.
Vi kommer til at vænne os til dunkelflaute. Man kan sige, at det er prisen for den klimanødvendige og konkurrencedygtige satsning med sol og vind i ikke bare Danmark men i Europa.
Perioder med Dunkelflaute fører ofte til markante pristoppe på elmarkedet, da udbuddet af elektricitet falder som følge af de mange vindmøller og solceller.
Vi skal også vænne os til, at udsvingene vil blive mere udtalte, efterhånden som andelen af vedvarende energi i vores energimiks øges. Dette skaber selvsagt et behov for at gøre et eller andet, så prisudsvingene ikke bliver meget store. Så hvad er løsningen?
Først og fremmest slipper vi ikke helt for markante prisudsving i elmarkedet, når den bundne opgave skal løses med at skulle levere grøn strøm. Nogen har argumenteret for, at vi i Danmark skal etablere atomkraft for at sikre rigelig og stabil elforsyning. Men det kan i teorien først dulme prisudsving om tidligst 15-20 år, som er den forventede tid for at gøre a-kraft klar til drift herhjemme.
Den gode nyhed er, at vi allerede i Danmark har værktøjerne til i det mindste at dæmme op for effekterne af dunkelflaute. Dels har vi i det europæiske elsystem klogeligt satset på stærke transmissionskabler til vores nabolande Tyskland, Sverige, Holland, England og Norge, hvor der dog for nylig har været luftet synspunkter om, hvorvidt det er godt for Norge med et kabel til Danmark, eller om det skal afvikles. Godt 7.000 MW i alt. Dette, og de stærke elforbindelser mellem landene i Europa, er en meget vigtig del af løsningen, så elmarkedet kan fungere bedst muligt, og der kan sikres høj elforsyningssikkerhed.
Der er også to-tre slagkraftige instrumenter mere i skuffen, der kan dulme bæstet dunkelflaute. Dem kan danske fjernvarmeværker levere.
Det første er fjernvarmens kraftvarmeværker. Ser vi på vores kraftvarmeværker med biomasse, affald eller biogas/naturgas, tæller de ca. 4.000 MW. Når der leveres fjernvarme, som de typisk vil gøre under dunkelflaute, er tallet noget mindre. Den kapacitet matcher dog et stykke af vejen fraværet af elproduktion fra solceller og vindmøller på henholdsvis 3.500 MW og 7.000 MW.
Desværre er der risiko for, at en stor del, omkring 70 procent, af fjernvarmens kraftvarmeværke må lukke, da økonomien under de nuværende rammevilkår langt fra er nok til at holde anlæggene kørende. Dermed bliver vi endnu mere afhængige af at kunne udveksle atomer og handle med nabolandene.
Øget elektrificering er del af løsningen
Kraftvarmeværker er ellers blandt de mest effektive måder at producere både elektricitet og varme på. Værkerne hjælper Energinet med at balancere elforbrug og elproduktion sekund for sekund og sikre forsyningen. Disse værker kan hurtigt øge elproduktionen, når der er mangel på el fra sol og vind, og dermed stabilisere elpriserne.
Men fjernvarmen har også to instrumenter mere i skuffen.
Fjernvarmen er i fuld gang med at elektrificere sin varmeproduktion. Omkring 10 procent af fjernvarmen leveres i dag fra store elkedler (svarer til campinglivets dyppekoger) og fra store varmepumper, der udnytter overskudsvarme fra industrielle processer, datacentre eller miljøvarme fra luft, spildevand og lignende. Den samlede elkapacitet er på godt 2.000 MW, hvilket svarer til 50 gange den samlede installerede elkapacitet i Roskilde til sammenligning. Så det er ikke småting. Men hvordan kan fjernvarmens store elkedler og store varmepumper dulme de kedelige effekter af dunkelflaute?
Store varmepumper og elkedler i mange af landets 350 fjernvarmeværker fungerer faktisk som landets dygtigste, fleksible forbrugere af elektricitet. Når strømmen er grøn, rigelig og billig fra sol og vind, skruer fjernvarmen op for forbruget, mens fjernvarmen helt kan stoppe med at bruge strøm under dunkelflaute og i stedet levere fjernvarmen med kraftvarme til gavn for både el- og varmekunderne.
Denne gevinst får vi kun ved at have et kollektivt varmesystem, hvor tusindvis af forbrugere er koblet sammen i tætvævet netværk af rør og store varmelagre under jorden. Dét er fjernvarmen.
Så fjernvarmen kan under dunkelflaute levere flere tusinde megawatt el fra kraftvarme og stoppe elforbruget. Uden fjernvarmens værktøjer ville elpriserne sikkert have været uacceptable høje ved sidste dunkelflaute.
Fremtiden skal være klog – og fleksibel
Fjernvarmen fortsætter elektrificeringen med store elkedler og store varmepumper med hastige skridt i den kommende årrække, og langt hovedparten af fjernvarmens samlede leverance til mere end 2 mio. boliger forventes til den tid at komme fra store varmepumper og elkedler. Men ikke al fjernvarme vil blive elektrificeret. Det vil være decideret uklogt at gå den vej. Prøv bare at forestille dig et scenarie, hvor fjernvarmen ingen kraftvarme har og alt varme er elbaseret. Så vil perioder med dunkelflaute få ikke alene elpriser, men også varmepriser, til at stikke helt. Og i perioder med længerevarende strømsvigt vil vi også få et varmesvigt.
Det er således vigtigt at fastholde et bredt energimiks i fjernvarmens forsyning, herunder at bevare en god del af kraftvarmeværkerne, så fjernvarmen kan bidrage til elforsyningssikkerheden og afbøde tårnhøje elpriser under dunkelflaute.
Elektrificeringen af fjernvarmesystemer med store varmepumper og elkedler kombineret med en god portion af kraftvarmeværker kan skabe stor økonomisk værdi for det danske samfund og bidrage markant til at sikre elforsyningen. Teknologimikset vil kunne levere den nødvendige fleksibilitet til elsystemet, sikre at mere sol og vind kan finde vej ind i elsystemet og bidrage til at mindske prisudsving – blandt andet under dunkelflaute. Ved at integrere disse teknologier og bevare et bredt energimiks, kan fjernvarmen sikre en stabil og økonomisk bæredygtig energiforsyning.

Jesper Koch
Strategisk udvikling
Sektorintegration og energieffektivitet
Mobil: +45 29 25 29 48
E-mail: jko@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar